Jeg er vokset op på en præstegård i en ganske lille by i Vestjylland med min mor, far og to brødre. Min far var præst i den grundtvigianske kirke og min mor var hjemmegående. Min nærmeste nabo var indremissionsk, så jeg er vokset op med bibelmøder og en bogstavelig læsning af alt muligt mærkeligt i Bibelen. Jeg har altid haft en enorm respekt for religiøse mennesker. Jeg kan godt lide den inderlighed, der kommer af den stærke tro i mennesker.
De vigtigste værdier var åbenhed og tillid til andre mennesker. Min far var fantastisk dygtig til at føre dialog i kløften mellem Indre Mission og grundtvigianere og gik meget op i folks liv i sognet. Det var en inspiration til, at jeg selv endte med at lave samtaleterapi med folk på landevejen i USA.
Min far gik meget op i folkene i sognet, men var ikke særlig nærværende over for mig. Ikke at han ikke var kærlig, men der var altid en distance. Når han prædikede om kærlighed, følte jeg nogle gange, det lød lidt hult. Jeg ville føre det mere konkret ud i livet.
Da jeg var ung, gjorde jeg oprør mod kirken, fordi de ønskede at bruge penge på et kirketårn frem for sultne børn under Biafrakrigen. En påskemorgen malede jeg min fars kirke over med bibelslogans, salmer og citater. Min far blev stiktosset, da han opdagede, det var mig, og kørte mig ud til landevejen. Kort efter blaffede jeg mod USA.
Jeg er glad for at have givet åbenheden og tilliden til andre mennesker videre til mine børn. Da min søn var to år gammel, blaffede jeg 16.000 kilometer i USA gennem de sorte ghettoer med ham og boede kun hos sorte for at give ham et positivt billede af dem. De fleste havde aldrig set et hvidt barn i deres ghetto, så de forkælede ham med is, kager og kærlighed. Det har bevirket, at han intuitivt har søgt mod sorte og identificeret sig med sort kultur siden da. Han blaffede den samme rute, da han blev 18 år.
For at bekæmpe racisme kan man ikke bare bruge retorik og sige: 'du skal elske din næste'. Man skal give børn et konkret, direkte forhold til sorte eller til muslimer herhjemme i Danmark. Det er ikke noget, man gør i ord. Det er nok det, jeg altid vendte mig fra i kirken. Det var ord, snarere end handling.