Timelange skrigeture, en utrøstelig baby og et par frustrerede forældre. De, der har oplevet at have et barn med kolik, kender følelsen af utilstrækkelighed og afmagt over ikke at kunne afhjælpe barnets smerter. Den praktiserende læge må nøjes med at underrette forældrene om, at det at have kolik er noget barnet vokser fra, og at der hverken findes en forklaring eller en behandling for lidelsen.
LÆS OGSÅ: Forsker: Tro og alternativ behandling går hånd i hånd
Og det er blandt andre forældre til kolikbørn, der i stigende grad vælger at opsøge en alternativ behandler. Men også forældre til børn med lidelser som eksem, allergi, astma og andre mave-tarm-lidelser er flittige brugere af en alternativ behandlingsform.
En undersøgelse fra 2002 foretaget af blandt andre Hanne Madsen, overlæge og ph.d. ved Odense Universitetshospital, viste, at cirka 50 procent af alle børn, som tilses på en børneafdeling, på et tidspunkt modtager alternativ behandling, og hun vurderer, at tendensen absolut ikke er blevet mindre. En helt ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser da også, at den danske befolkning i stigende grad anvender alternativ behandling.
Det er særligt alternative behandlingsformer som zoneterapi, kiropraktik, massage, kranio-sakral terapi, akupunktur og forskellige former for naturmedicin, der hitter inden for den alternative behandling til børn. Af kosttilskud og naturlægemidler er det især produkter som Bio-Strath og Echinacea, der anvendes for at styrke barnets immunforsvar.
Der findes flere grunde til, at moderne forældre er så vilde med at udsætte de kære små for en alternativ behandling. Ifølge overlæge og ph.d. Hanne Madsen ser forældre den alternative behandling som et supplement til den lægevidenskabelige behandling.
Som forældre føler vi os magtesløse, når det etablerede system ikke kan kurere vores børn. Jeg tror ikke, den stigende brug af alternativ behandling er udtryk for, at vores børn er mere syge; det handler om, at vi ganske enkelt ikke i et presset arbejds- og familieliv har tid til at have syge børn, mener hun.
Olejann Malchau, der er formand for paraplyorganisationen for alternative behandlere, RABforum, og blandt andet er medlem af Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling, er selv uddannet akupunktør og zoneterapeut. Han mener, at forældres stigende brug af alternativ behandling blandt andet skyldes, at mange forældre ikke bryder sig om, at deres børn medicineres.
Det er absolut ikke ment som en kritik af lægerne, men det er min oplevelse, at forældrene ikke synes om, at børnene bliver medicineret, og derfor opsøger de en alternativ behandler. I den sammenhæng er det vigtigt at pointere, at vi ikke må diagnosticere i traditionel medicinsk forstand, men vi kan ud fra vores uddannelsesmæssige baggrund finde ubalancer, der er i kroppen, og rette op på dem, siger Olejann Malchau.
Typisk er det børn helt op til teenagealderen, der modtager alternativ behandling. De alternative behandlere behandler for en lang række symptomer, for eksempel astma, allergier, hovedpine og migræne, smertetilstande, mave-tarm-lidelser, visse betændelsestilstande samt hormonelle forstyrrelser, men også børn med adfærdsforstyrrelser som for eksempel ADHD vælger forældre at sende til en alternativ behandler, fortæller Olejann Malchau.
Formand for de praktiserende læger Henrik Dibbern har ikke indtryk af, at forældre er specielt mistroiske over for de recepter, de praktiserende læger udskriver til børn.
Der kan godt ligge det i det, at forældrene ønsker at angribe helbredsmæssige problemer på en anden måde, men det er nu absolut ikke mit indtryk, at de fravælger den naturvidenskabelige behandling. Jeg ser det mere som en naturlighed, at hvis man ikke får det svar, man helst ville ønske sig, så søger man videre. Og så opsøges den alternative behandler også ved lidelser og symptomer, som forældrene ikke er tilfredse med lægens behandling af, siger Henrik Dibbern.
Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor et barn lider af kolik. En lidelse, der normalt går i sig selv igen, og som det ikke er muligt at behandle. Men det tyder på, at mange forældre ikke har tålmodighed til at lade naturen gå sin gang.
Den eneste behandling, der findes, er trøst, en varm hånd på maven, lidt blid massage, og at mor holder sig fra stærk mad. Men det svar er der altså mange forældre, der ikke kan leve med, og så går de ud og opsøger en anden behandling. Det ser jeg ikke som en udfordring af lægestanden, men nærmere som udtryk for, at det ikke er alle spørgsmål, vi kan besvare, forklarer Henrik Dibbern.
Han understreger, at de praktiserende læger generelt anerkender, at forældre benytter sig af alternativ behandling til deres børn.
Men det er vigtigt, at man altid tager sit barn med til lægen og ikke går til den alternative behandler først. Forskellen på en lægelig behandling og den alternative er, at lægens behandling findes der dokumentation for, det er sjældent muligt at dokumentere effekten af en alternativ behandling, siger Henrik Dibbern.
Ved en registreret alternativ behandler får forældre og børn noget, som det etablerede sundhedssystem har langt sværere ved at tilbyde i store mængder tid. Og netop den ro, tid og oplevelsen af grundighed, en alternativ behandler kan tilbyde, er Olejann Malchau da også yderst bevidst om er en vigtig faktor.
Vi har tid til at lytte og tid til at se barnets krop som en helhed. Vi finder ubalancer, der kan rettes op på med behandling og i nogle tilfælde gennem anbefaling af nogle vitaminer og mineraler. Men vi er ikke en erstatning for lægen, og vi går aldrig i rette med en lægelig behandling. Er vi det mindste i tvivl om en behandling, så har vi pligt til at henvise kunden til en læge.
Hanne Madsen, overlæge og ph.d. ved Odense Universitetshospital, har fuld forståelse for, at en alternativ behandler er attraktiv, når det handler om at føle sig set og hørt som forældre til et sygt barn.
Når man går til en alternativ behandler, leveres der en stor portion omsorg. Men man lægger også nogle penge, og det tror jeg har en stor betydning i forhold til, om man synes, noget hjælper. Man skal være bevidst om, at den alternative behandling kun er en lindrende behandling, der er intet belæg for, at den kan behandle nogle symptomer, siger Hanne Madsen.
Fremtidsforsker og sociolog Birthe Linddal Jeppesen mener, at den stigende tendens til at bruge alternativ behandling til børn er et udtryk for, at vi lever i et problemløsningsorienteret samfund. Mange har svært ved at acceptere, at der findes problemer, der ikke kan løses.
Tidligere generationer stillede ikke spørgsmål i samme grad, som man gør i dag. For blot få årtier siden så man i langt højere grad livet som noget, man ikke selv havde den store indflydelse på. Derfor følte man heller ikke et stort ansvar for at fikse alle problemerne. I dag lader de færreste sig begrænse af skæbnen og har derimod den opfattelse, at det hele er i egne hænder. Mange har en helt urealistisk opfattelse af, hvor meget indflydelse de har på deres eget liv, siger Birthe Linddal Jeppesen.
Hun mener, at en alternativ behandler kan give noget, den etablerede lægevidenskab ofte ikke tilbyder, og det er ikke kun tid, men også forklaring. En alternativ behandler er en ekstra mulighed for at få opklaret problemet eller få endnu en løsningsmodel. Hvorfor det lige er ens barn, der skal bøvle med allergi eller astma. Og ofte kræver omverdenen også et svar. Har I nu gjort alt? Og kunne man ikke også?
Tiden er et diagnosticeringssamfund, hvor der konstant kræves forklaring. Folk accepterer det ikke som et vilkår, hvis deres barn mistrives, ikke vil sove eller har kolik. Nutidens forældre vil deres børn det absolut bedste, og derfor tages der aktivt stilling til de forhindringer, der opstår. Og sygdomme, eksem og andet besvær skal helst ryddes af vejen eller minimeres i bestræbelserne på det gode børneliv, vurderer Birthe Linddal Jeppesen.
Hun mener, at gruppen af forældre, der vælger alternativ behandling til deres børn, ofte kan karakteriseres som ressourcestærke. De foretager en grundig research på internettet og er velforberedte, inden de går til den praktiserende læge. Typisk vælger de at kombinere den medicinske behandling, lægen anbefaler, med en alternativ behandling. På den måde sikrer de sig, at de har gjort alt, hvad der står i deres magt.
Kløften mellem den alternative og den lægevidenskabelige verden bliver mindre og mindre, vurderer formand for RABforum Olejann Malchau. Han drømmer om, at fremtidens moderne familievenlige lægehuse kan tilbyde behandlinger af både læger og alternative behandlere. Det vil lette livet for travle børnefamilier, og samtidig vil det give mulighed for at indgå et mere organiseret samarbejde mellem de to verdener.
Mange steder ser vi et glimrende samarbejde med for eksempel kiropraktorer og fysioterapeuter. Som alternative behandlere er vi i stand til at smertelindre og for eksempel få en patient til at slappe af før en operation, ligesom vi kan gå ind og styrke en svækket patients immunforsvar, siger Olejann Malchau.
For Henrik Dibbern er tanken om et sådant fremtidigt lægehus med plads til begge typer behandlere urealistisk.
Hvis vi boede i samme lægehus, skulle jeg som praktiserende læge signalere, at jeg også står inde for de alternative behandlinger, der udføres i huset, og det vil aldrig ske.
Heller ikke overlæge og ph.d. Hanne Madsen kunne nogensinde drømme om at sende sine børn til en alternativ behandler.
Hvis man nu har et barn, der falder og slår sig, så giver man det en vingummibamse. Og for det meste holder barnet op med at græde, men det betyder ikke, at vingummibamser er smertestillende.