”Jeg følte mig mere amerikansk end dansk”

26-årige Johanne Schwensens barndom i Saudi-Arabien, Argentina og Danmark har betydet, at det kan være svært at slippe rastløsheden

”De mange flytninger har bekræftet mig i, at jeg er den samme, uanset hvilken kontekst jeg bliver sat i,” siger Johanne Schwensen. - Privatfoto.
”De mange flytninger har bekræftet mig i, at jeg er den samme, uanset hvilken kontekst jeg bliver sat i,” siger Johanne Schwensen. - Privatfoto.

”Hvis ikke nogen i mit liv insisterer på, at jeg skal være tålmodig og hvile i det job, jeg har, den by, jeg bor i, eller den lejlighed, jeg er i, kunne jeg godt rejse af sted med det samme igen,” fortæller Johanne Schwensen fra Berlin, hvor hun har boet det seneste år med sin kæreste.

Efter at have levet sine første år i København, Sønderjylland, Fredensborg og Faaborg flyttede familien, som også tæller en fire år yngre bror, til Saudi-Arabien i 1996, da Johanne Schwensen var syv år. Faderen arbejdede i daværende MD Foods, der i dag er en del af mejerikoncernen Arla, og i Saudi-Arabien var der penge at hente. Familien boede i luksus i såkaldte compounds, lukkede områder for vesterlændinge, og børnene gik i international skole og børnehave. Johanne Schwensen husker tiden som meget velstående med pool og spillearkader, men hun husker også, hvordan moderen blev træt af at være hjemmegående husmor med de andre mødre, der havde for meget tid og kun gik op i fitness og kostplaner, og at hun i stedet fik et arbejde på den amerikanske internationale skole som underviser. Og Saudi-Arabiens love foreskriver også, at kvinder ikke selv må køre bil, så efter fire år var livet i luksus blevet et liv med påbud og regler for, hvad især kvinderne må gøre i offentligheden.

Faderen fik derefter mulighed for at arbejde i Argentina, og familien flyttede til Buenos Aires, da Johanne var 11 år. Det var svært at sige farvel til vennerne i skolen i Saudi-Arabien, men fra den internationale skole var hun allerede vant til, at der hele tiden var opbrud, og at vennerne flyttede væk.

”Jeg glædede mig til at komme til en by, hvor jeg havde fri adgang til flere ting. Og efter fire år venter man også bare på, at det bliver ens egen tur, når alle ens venner er flyttet,” forklarer hun.

I Buenos Aires fortsatte Johanne Schwensen i en amerikansk international skole.

”Jeg var virkelig glad for at gå der, jeg fik den bedste veninde nogensinde. Vi havde en alder, hvor man udvikler sin identitet i et meget højt tempo, og fordi vi samtidig boede i en konstant opbrudsstemning, fordi der hele tiden var udskiftning i skolen, blev det meget noget med, at 'vi to må holde sammen',” husker hun.

I den sidste del af de tre et halvt år, familien Schwensen boede i Buenos Aires, blev den lokale valuta, pesoen, pludselig devalueret. Det gjorde, at alting blev meget billigt for de udlændinge, der havde deres penge i amerikanske banker, mens den argentinske middelklasse, som havde deres penge i lokale banker, pludselig blev meget fattige. Det førte til overfald og plyndringer, og byen blev mere usikker at bo i. Familien flyttede derfor tilbage til Danmark, da Johanne Schwensen var 14 år.

Selvom minderne fra både Riyadh i Saudi-Arabien og Buenos Aires i Argentina hovedsageligt er gode, har der været tider, hvor det var svært at finde ud af, hvor hun hørte til.

”Da vi boede i Argentina, gik jeg i en amerikansk international skole, og stort set alle mine venner var amerikanske,” fortæller hun.

”Jeg følte mig mere amerikansk end dansk. Jeg havde de samme værdier og drømme, og jeg begyndte at tale om college. Det, tror jeg da, var en af de medvirkende årsager til, at vi flyttede til Danmark igen,” siger hun.

Hjemkomsten til Danmark var vanskelig, for pludselig følte Johanne Schwensen sig fremmed. Hun havde det forkerte tøj på og udtalte engelske ord med amerikansk accent, hvilket blev set på som pral af de andre elever. Hun skiftede hurtigt skole, fordi hun havde svært ved at passe ind, og efter nogle måneder på den nye skole begyndte hun at falde til. Udlandserfaringerne blev en vigtig del af hendes fortælling og noget, hun talte meget om. Men i dag er det anderledes.

”Dengang havde jeg jo boet over halvdelen af mit liv i udlandet. Nu er jeg bare københavner, især efter at jeg er flyttet til Berlin,” fortæller hun. ”Nu er det kun, når folk spørger mig direkte, om jeg har boet ude, at jeg fortæller det.”

At være udlandsdansker har gjort hende mere flyvsk, og hun ser begrebet ”hjem” som noget, man hurtigt kan skifte ud.

”Jeg har ikke svært ved at tilpasse mig og at bo i møblerede lejligheder, for det gjorde jeg også, da jeg var lille,” fortæller hun.

Og det har også givet hende en selvsikkerhed at bo i udlandet.

”De mange flytninger har bekræftet mig i, at jeg er den samme, uanset hvilken kontekst jeg bliver sat i. Folk griner ad de samme fejl, jeg laver, de fremhæver samme styrker hos mig, uanset hvilket land jeg er i. Det giver mig ro at vide, at jeg kan danne de samme typer relationer, uanset hvor jeg flytter hen,” siger hun.