Jennifer er det bedste, der er sket

TEENAGEMØDRE : -- Mit liv var ikke noget at råbe hurra for før. Jeg fjollede ofte rundt i weekenden, fortæller 17-årige Stephanie Schultz. Hun fortryder ikke et øjeblik, at hun valgte at få datteren Jennifer som 15-årig, selvom hun som ung mor er blevet mødt med fordomme

 Da jeg var gravid, følte jeg det som at være udlænding. Jeg blev kigget ned på og blev nogle gange mødt med grimme kommentarer, siger 17-årige Stephanie Schultz, der er mor til 14 måneder gamle Jennifer. Jennifers mormor, Sette Schultz (tv.), var selv teenagemor, da hun fik Stephanie.   Foto: Kristian Djurhuus.
Da jeg var gravid, følte jeg det som at være udlænding. Jeg blev kigget ned på og blev nogle gange mødt med grimme kommentarer, siger 17-årige Stephanie Schultz, der er mor til 14 måneder gamle Jennifer. Jennifers mormor, Sette Schultz (tv.), var selv teenagemor, da hun fik Stephanie. Foto: Kristian Djurhuus.

14 måneder gamle Jennifer tumler rundt med et stort smil på Grønærtestuens grå linoleumsgulv sammen med sin mor. Stephanie Schultz er 17 år, går i 10. klasse og ligner en hvilken som helst anden teenager med solbrændt hud og bredt læderbælte omkring de stramme cowboybukser.

Men trods sin unge alder har Stephanie allerede ansvaret for et barn, og i modsætning til de fleste andre jævnaldrende er hendes dag præget af faste rutiner. Hun står op klokken seks, vækker Jennifer, giver hende morgenmad, afleverer hende i vuggestuen klokken 7.30, inden hun selv går i skole. Klokken halv fire er hun igen tilbage for at hente sin datter.

Stephanie Schultz er en af deltagerne i Næstved Kommunes særlige projekt for unge mødre. Gennem graviditeten har Stephanie Schultz fået intensiv støtte af en jordemoder og en sundhedsplejerske, og samtidig har hun to dage hver uge været i praktik i Jennifers vuggestue, Mariehønen, i Næstved. Her har hun både før og efter fødslen haft fast kontakt til pædagog Ingeborg Balle.

Det er torsdag eftermiddag, og Jennifers mormor, Sette Schultz, balancerer over lemmen i døråbningen iført vuggestuens obligatoriske blå plasticposer over vinterstøvlerne. Sette Schultz er med sine 33 år jævnaldrende med mange af de andre forældre i institutionen. Jennifers to oldemødre er 54 år og 64 år, og hun har også to tip-oldemødre, som er i begyndelsen af firserne.

– Min datter har fået en fantastisk støtte i Mariehønen. De har kunnet hjælpe hende med at diskutere praktiske ting som Jennifers sengetider, og hvordan man passer et barn. Hvis jeg som mor og mormor kommer med for mange gode råd, kan det hurtigt virke som en løftet pegefinger, siger Sette Schultz.

Stephanie Schultz understreger et af projektets fortrin, nemlig, at hun har kontakt til en bestemt pædagog, der kender hendes livshistorie.

Stephanie Schultz var kæreste med to år ældre Daniel, da hun i foråret 2004 fandt ud af, at hun var gravid.

Den 10. maj gik hun til lægen for at få foretaget en graviditetstest, og den var positiv. Hun var på det tidspunkt omkring otte uger henne.

– Jeg begyndte at tudbrøle. Selvom jeg måske et eller andet sted godt vidste, at det var rigtigt. Det var lidt skæbneagtigt, for vi havde beskyttet os. Jeg snakkede med min daværende kæreste. Han ville gerne have barnet, og det ville jeg også gerne selv. Tanken om at få det fjernet kunne jeg simpelthen ikke få over mig, fortæller Stephanie Schultz, som på det tidspunkt gik i 8. klasse på en kommuneskole i Næstved.

Kammeraterne tog nyheden om Stephanies graviditet pænt og forsøgte at støtte hende. Det var straks vanskeligere, når hun bevægede sig rundt i byen. Efterhånden som maven voksede, begyndte der at komme reaktioner fra mennesker, hun slet ikke kendte. Da Stephanie i slutningen af graviditeten skulle købe barnevogn, orkede hun i første omgang ikke at trille den hjem fra butikken. Men hendes mor fik hende overbevist om, at hun skulle overvinde sig selv.

– Jeg følte det som at være udlænding i Danmark. Jeg blev kigget ned på og blev nogle gange mødt med grimme kommentarer som: "Hvordan vil du passe et barn, når du selv er et barn?" Også nogle af forældrene på skolen sagde mindre pæne ting. Der hersker en fordom om, at unge mødre ikke kan passe deres børn. Men efter min mening kan unge mødre være lige så gode som de lidt ældre, siger Stephanie Schultz.

Hendes mor, Sette Schultz, nikker. Hun husker selv, hvor mange fordomme, hun stødte på, da hun var teenagemor i slutningen af 1980'erne:

– Da min datter var gravid, kunne jeg se, hvad hun tænkte, og hvad hun følte, fordi jeg selv har stået i nøjagtig samme situation. Når man er ung mor, så bruger man de første fem-seks år af barnets liv på at bevise over for en hel omverden, at det her kan du godt. Og når barnet så kommer i skole, skal man bevise over for de andre forældre i klasseværelset, at det, man siger, er lige så klogt som det, de andre siger. Det er en kamp, en meget stor kamp, fortæller Sette Schultz.

Hun understreger, at hun gennem hele forløbet har forsøgt at støtte Stephanie så meget som muligt. Men samtidig er hun meget bevidst om, at det er Stephanie, som har ansvaret for sin datter.

Jennifer kom til verden den 11. januar 2005. Fødslen var hård og tog 22 timer. Stephanie Schultz havde sin mor og sin daværende kæreste med på fødestuen.

– For Daniel var graviditeten meget anderledes end for mig. Jeg følte ikke, at han blev far, før den dag Jennifer blev født, mens jeg selv forandrede mig meget og blev meget mere voksen allerede i begyndelsen af graviditeten, forklarer Stephanie Schultz.

Efter fødslen flyttede mor og barn hjem til Sette Schultz og Stephanies lille-søster på 13 år.

– I de første måneder fik jeg god aflastning af min mor, når Jennifer vågnede om morgenen ved fem- tiden. Det var dejligt, og allerede efter et par måneder sov hun igennem, så jeg må sige, at jeg har været heldig. Jennifer er et nemt barn, og jeg har fået indført en rytme, så jeg kan lave lektier og ordne andre ting, når hun sover, og så leger vi, når hun er vågen, fortæller Stephanie Schultz.

Kæresteforholdet til Daniel holdt ikke. Jennifer har dog stadig en meget stabil kontakt til sin far. Hun ser ham hver anden weekend og hver anden onsdag.

Det seneste år har Stephanie Schultz boet alene i en lille lejlighed sammen med sin datter. Hun får kontanthjælp, mens hun tager sin 10. klasse. Økonomien er stram, og hun har lært at spare.

Stephanie Schultz lever i det hele taget et liv, der er langt mere struktureret end andre teenageres. Alle aktiviteter er planlagte. Hendes mor tilbyder pasning, når hun skal til dans hver anden onsdag eller, når hun er inviteret til fest. Men i modsætning til tidligere er det slut med improviseret nattesjov. Stephanie ser stadig flere af sine veninder, og de er flinke til at hjælpe med at passe Jennifer.

– Jeg har tre hjerteveninder, som jeg har kendt, fra jeg lille. Vi har et godt forhold. Men de skifter altså ikke ble på hende. Der går grænsen, forklarer Stephanie Schultz og fortsætter:

– Jeg fortryder på ingen måde, at jeg fik Jennifer. Tidligere var mit liv ikke noget at råbe hurra for. Jeg fjollede ofte rundt i weekenden og drak måske lidt for meget. Når man er teenager, kan man finde på at flippe ud, fordi man ikke kan få 20 kroner. Sådan har jeg det ikke længere. Jeg er blevet mere voksen, og det har jeg det godt med.

Sette Schultz er som 33-årig ved at realisere sin drøm om at tage en uddannelse. I mange år arbejdede hun som kok samtidig med, at hun var alene med to små børn. Men sidste år begyndte hun på handelsgymnasium, og hun håber at komme i gang med en uddannelse som cand.merc.

– Mit livsforløb er anderledes end så mange andres. Jeg har fået mine børn meget tidligt og kan nu gå i gang med en uddannelse. Jeg håber at være færdig, når jeg er 40 år, siger Sette Schultz.

Stephanie Schultz vil også på handelsskole efter 10. klasse. Det er hendes mål at få en læreplads i en tøjbutik:

– Og det med barnet tror jeg ikke bliver noget problem. Jeg vil fortælle min kommende arbejdsgiver, at jeg har et barn, og at jeg derfor er nødt til at gå tidligt nogle dage for at hente hende.

soendergaard@kristeligt-dagblad.dk