Prøv avisen

Jul fejres forskelligt i hele verden

Pilgrimme beder under den ortodokse kristne jul i Etiopien. Foto: Carlo Morucchio

Gudstjeneste klokken fire om morgenen, sortebærsovs på risalamande og juletræer med bomuldskugler, der skal forestille sne. Der er mange måder at fejre jul på. Læs, hvordan man gør i fire forskellige verdensdele

Kina er verdens største kommunistiske land, officielt ikke-religiøst, og man regner med, at blot fire procent af befolkningen er kristne.

Alligevel er julen blevet en stor kommerciel succes i de større byer som Beijing, Shanghai og Guangzhou, hvor vestlig kultur i vid udstrækning vinder indpas.

Julens indtog møder kritik fra blandt andre nationalister, der ser det som udtryk for udenlandsk imperialisme og en trussel mod kinesisk kultur.

Plastikjuletræer, julemænd og alle afskygninger af julelys pryder indkøbscentrene og de fleste store hoteller fra slutningen af november. Der kan være god grund til at lade julepynten fylde gadebilledet, for de færreste kinesere tilbringer juleaften sammen med familien. Den kinesiske jul betegnes ofte som kommerciel, hvilket tydeligst ses blandt de unge. De bruger dagen på alt fra at spise middag og skøjte med kæresten til at synge karaoke og feste med vennerne. Derudover går meget af dagen med at shoppe, og ifølge den engelsksprogede avis i Kina China Daily er juleaften den største shoppingdag i året.

Juleaften er minoriteten af kristne ofte i kirke, som på denne dag er fyldt til bristepunktet. Der er korsang, og menigheden sørger for dans og dramaforestillinger.

Etiopierne går tidligt i seng juleaften.

De skal nemlig være friske til juledag, den 7. januar, som starter med en julegudstjeneste klokken fire om morgenen. Inden da er de fleste hoppet i deres ”shamma”, som er en togalignende beklædningsgenstand i hvidt med farverige striber.

Hver person holder et stearinlys i hånden, går en runde i kirken tre gange, inden de tager plads.

Der er i øvrigt ingen siddepladser i etiopiske kirker, så gudstjenesten foregår stående og varer typisk i tre timer.

”Ganna”, som julen kaldes, er en religiøs dag, som dedikeres til samvær med familien, vennerne og menigheden, og det kommercielle spiller stort set ingen rolle.

Derfor giver og modtager man heller ikke gaver med undtagelse af de mindre børn.

Julemaden i Etiopien består typisk af ”wat”, som er en tyk og krydret stuvning af kylling, grøntsager og æg, der spises sammen med et surdejsfladbrød. Der ryger sandsynligvis en god portion mad indenbords, fordi mange etiopiere faster juleaftensdag, den 6. januar.

Juletiden bliver også brugt på leg og spil blandt ældre drenge og mænd, og her er særligt spillet af samme navn som julen, ”ganna”, meget populært. Det bliver spillet med en stav og en rund træbold og kan bedst sammenlignes med hockey.

12 dage efter ”ganna”, den 19. januar, holdes festen ”timkat” over tre dage, hvor etiopierne fejrer Jesu dåb.

Julestjernerne kaster deres orange lys gennem vinduerne den første søndag i advent, og det betyder, at julen står for døren på Grønland.

Resten af julepynten bliver først fundet frem den 23. december, hvor forældrene pynter op natten over, så børnene overrasket kan vågne op til et hjem, hvor julen har gjort sit indtog. Om morgenen den 24. december får de fleste grønlandske børn også lov til at åbne pakkerne.

Historisk set har grønlænderne altid givet hinanden beskedne pakker, og det har som oftest været tøj. Enten hjemmelavet tøj eller gammelt tøj, som er blevet omsyet. Grønlænderne har naturligvis også mærket det kommercielle pres, hvad angår julegaver, som resten af den vestlige verden, men de har i vid udstrækning holdt fast i de små, bløde pakker.

Julemaden består typisk af flæskesteg eller grønlandske specialiteter som lam, rensdyr eller moskus. Til dessert foretrækker grønlænderne at hælde sortebærsovs frem for kirsebærsovs over deres risalamande.

Den grønlandske jul varer indtil helligtrekongersdag den 6. januar og afsluttes blandt andet med juletraditionen mitaartoq, som er mest udbredt i Nordgrønland. Børn klæder sig ud som spøgelser og går fra dør til dør og laver ”ballade”, som vi kender det fra fastelavn.

Argentinerne må spejde langt efter hvid jul.

Sommeren begynder nemlig i december, og højtstående sol og 30 grader er mere reglen end undtagelsen omkring juletid.

Men vejret forhindrer ikke argentinerne i at drømme om nyfalden sne, og nogle familier har for vane at pynte juletræet med små, hvide bomuldskugler.

Juletræer er i det hele taget meget populære i Sydamerikas næststørste land. Diskussionen går dog ikke på, om det skal være ædelgran eller rødgran, for i Argentina kan alle træer bruges. De pyntes ofte den 8. december, hvor katolikkerne fejrer jomfru Marias ubesmittede undfangelse. Af samme grund stilles en julekrybbe i de fleste hjem tæt på juletræet, som i øvrigt pyntes i stil med danske juletræer.

Juleaften går de fleste til julegudstjeneste i den lokale kirke, inden festmåltidet skal spises sammen med familien. Det lune vejr tillader ofte, at spisningen foregår udendørs, og menuen står på alt fra pattegris og kalkun til grillet påfugl.

Ved midnatstid bliver gaverne pakket op, og fyrværkeri og ”globos”, papirdekorationer med lys som kinesiske lanterner, pryder den argentinske nattehimmel.