Prøv avisen

Kærligheden må ikke glemmes i jagten på materiel velstand

”Jeg er selv vokset op på en institution og har manglet forældrekærlighed, som er så vigtig for børn, hvis de skal vokse op som hele mennesker,” siger Michael Gylling Nielsen. Tegning: Peter M. Jensen

Michael Gylling Nielsen, der kommer fra en stilling som direktør for Læger uden Grænser, bliver ny direktør for Center for Familieudvikling. Her hjælper man forældre og børn med problemer

Michael Gylling Nielsen var 14 år, da han første gang så sin mor efter at være blevet fjernet fra hjemmet som et-årig. Hun var blevet inviteret til hans konfirmation af det børnehjem, han havde boet på i Ringkøbing siden treårsalderen.

”Situationen var surrealistisk. Hun var brødebetynget over at have overladt sit barn til det offentlige og sad og græd hele tiden. Og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle forholde mig til hende,” siger Michael Gylling Nielsen.

Selv siger han, at det lyder som en kliché. Men opvæksten på børnehjem og den manglende kontakt til moderen har præget ham på den måde, at han er drevet af en trang til hjælpe mennesker og være aktiv i bestræbelserne på at ændre verden til det bedre.

”Jeg ønsker at gøre en forskel.”

Det har den 56-årige Michael Gylling Nielsen gjort hele sit arbejdsliv. Først som medstifter af afdelinger af miljøorganisationen Greenpeace i Danmark og Norge, siden som direktør for den internationale miljøfond Third Millennium Foundation i Italien og fra 2003 som henholdsvis informationschef og landechef i Zimbabwe for Læger uden Grænser og fra 2007 som direktør for den danske afdeling af Læger uden Grænser.

Nu forlader han det internationale hjælpearbejde for den 15. august at tiltræde den nyoprettede stilling som direktør for Center for Familieudvikling.

Det er en non-profitorganisation, der har som formål at give familier en faglig og forskningsbaseret håndsrækning til trivsel og udvikling af sunde relationer, og som blev stiftet for 10 år siden af psykolog Annette Due Madsen og psykiater Jørgen Due Madsen, der er kendt af Kristeligt Dagblads læsere som bestyrere af brevkassen ”Spørg om livet”. Annette Due Madsen, der hidtil har varetaget posten som centerleder, fortsætter som rådgiver på centeret og som formand for dets bestyrelse.

”Jeg vil stadig gerne arbejde for at hjælpe andre mennesker. I Læger uden Grænser har det handlet om liv og død og om menneskers overlevelse. Nu kunne jeg godt tænke mig at arbejde med danske problemstillinger, og jeg synes, at Center for Familieudvikling er et sted, hvor jeg kan arbejde for at hjælpe forældre og børn, der har udfordringer på den ene eller anden måde,” siger Michael Gylling Nielsen i telefonen i Odense.

Her bor han med sin hustru, og familien tæller også hendes to sønner på 17 og 25 år fra et tidligere forhold.

Center for Familieudvikling, der har til huse på Strøget i København, er siden åbningen vokset til at blive en mellemstor organisation med 25 ansatte og mange aktiviteter i form af kurser, parterapi, børnegrupper og uddannelse af fagfolk. Målet er at oprette afdelinger rundt omkring i landet, og det bliver en af Michael Gylling Nielsens opgaver at bistå med det.

”Der er allerede åbnet et lille kontor i Aarhus, men idéen er, at centeret gerne vil virke i hele landet, for der er brug for det alle steder. Her kan der trækkes på mine erfaringer fra at have været med til at opbygge Greenpeace og derefter Læger uden Grænsers afdeling i Danmark.”

”Der er tilsyneladende masser af brug for centerets kompetencer. Antallet af skilsmisser er stigende, og sådan behøver det ikke at være. På centeret kan par få redskaber til at komme videre i parforholdet uden at blive skilt. Og redskaber til at komme videre efter skilsmissen til gavn for ikke mindst børnene. I dag er det blevet så nemt at blive skilt, man kan gøre det via en mail. Spørgsmålet er, om der for ofte bliver sprunget over, hvor gærdet er lavest, for parforhold er noget, der skal arbejdes med.”

”Man skal selvfølgelig ikke blive sammen for enhver pris. Men det handler om, at vi mennesker gerne vil leve et fredeligt og godt liv. I Danmark har vi en høj levestandard, men måske er den så høj, at vi har glemt de menneskelige relationer lidt i jagten på materielle goder og karriere. Jeg vil gerne være med til at hjælpe folk til at stoppe op og gøre en indsats for kærligheden til hinanden og mellem forældre og børn. Jeg er selv vokset op på en institution og har manglet forældrekærlighed, som er så vigtig for børn, hvis de skal vokse op som hele mennesker,” siger Michael Gylling Nielsen.

Han er født på Nørrebro i København af en enlig mor og har aldrig kendt sin far. Moderen var pillemisbruger og ikke i stand til at tage vare på ham. Da han var et år, blev han fjernet af Børneværnet og anbragt forskellige steder på Sjælland. I 1962 blev han sendt til Vestjylland, til børnehjemmet C.M. Schuberts Minde i Ringkøbing, for det var pædagogikken dengang at fjerne børn fra et dårligt miljø til et bedre - samt forbyde kontakt mellem børn og forældre.

”På børnehjemmet blev der ført en håndfast pædagogik. Forstanderen var stærkt troende indremissionsk, og der faldt brænde ned indimellem, som man siger. Som jeg opfatter det, skulle børnehjemmet sikre, ikke at børnene blev hele mennesker, men at de overlevede fysisk og ikke lå samfundet til last, når de kom ud,” siger Michael Gylling Nielsen.

Bordbøn og bøn morgen og aften, søndagsskole og hårdt arbejde med kartoffelskrælning inden skoletid og efter skole i grøntsagshaven og med at bygge to villaer ved siden af børnehjemmet hørte til dagens orden.

Men børnene gik i den lokale folkeskole, og her var der gode lærere og en skoleinspektør, Christian Christensen, der var med til at stifte Kristeligt Folkeparti. Han blev senere miljøminister, og som Greenpeace-aktivist kom Michael Gylling Nielsen til at samarbejde med ham om miljøspørgsmål.

Som 17-årig forlod han børnehjemmet og tog til København, hvor han fik en lejlighed på Vesterbro, fandt et job som pædagogmedhjælper og læste hf. Han opsøgte også sin mor, der var invalidepensionist og syg både psykisk og fysisk.

”Hun døde et par år efter. Og det lykkedes ikke rigtig at oprette et familieforhold mellem os. Vi var kommet for langt fra hinanden. Men jeg har aldrig følt, at det var hendes skyld. Det der skete, kom af nogle socialt betingede omstændigheder. Nogle bliver knækket af sådan en opvækst, og sådan blev det også for nogle af dem, jeg er vokset op med. Heldigvis er det en anden måde, man håndterer anbringelser på i dag, hvor man involverer forældrene så meget som muligt,” siger Michael Gylling Nielsen.

Han tror, at han selv har klaret sig takket være den interesse, som forældrene til en klassekammerat viste ham.

”Jeg var 12 år, da jeg mødte Vagn Christensen, der var amtslæge i Ringkøbing. Han og hans kone tog sig af mig. De lærte mig at læse avisen Information og at have en mere analytisk tilgang til verden og livet. Jeg tror, at det betød meget for min udvikling og for, at jeg er kommet videre i livet.”

”Men et eller andet sted vil der altid være ar på sjælen. Manglende forældrekærlighed gør, at man altid vil være lidt bange for at knytte sig for tæt til andre mennesker. Derfor er det så vigtigt at sørge for, at børn har god kontakt til deres forældre,” siger Michael Gylling.

Efter hf-eksamen blev han engageret i opbygningen af Greenpeace i Danmark, og hans job som informationschef i organisationen betød, at han fik en såkaldt svendeprøve-eksamen som journalist på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus. I dag er han i gang med en uddannelse som master i international virksomhedskommunikation ved Syddansk Universitet i Odense.

Nu er det med både vemod, glæde og spænding, at Michael Gylling Nielsen ser frem til det nye job som direktør for Center for Familieudvikling.

”Det er en stor ting at skifte job, og jeg holder meget af Læger uden Grænser og af medarbejderne. Men jeg forlader en organisation, der går godt og kan derfor med god samvittighed overlade roret til den næste. Og så er man jo altid spændt på de nye udfordringer, samarbejdet med nye medarbejdere, og om man kan opnå de resultater, man gerne vil.”