Et skilt forældrepar er uenige om, hvorvidt deres 12-årige datter skal skifte skole eller ej. Moderen mener ikke, at datteren trives på sin nuværende skole, mens faderen mener, at hun bør blive og lære at takle livets udfordringer. Hun synes, at han ikke bekymrer sig for datterens behov, og han synes, at hun overreagerer. Nu taler moderen med en veninde, som giver hende ret og siger, at faderen da er kold og uengageret. Samtidig går han til sine venner og får bekræftet sit syn på moderen som hysterisk.
Det ender med, at mor og far ikke længere kan tale med hinanden om skoleskiftet, fordi konflikten mellem dem er for stor. Da de ikke længere taler sammen, bliver SFO'en skiftested, så den ene afleverer datteren der om morgenen, og den anden henter hende om eftermiddagen.
Det startede med begge forældres kvalificerede meninger om, hvorvidt et skoleskift ville være godt for deres fælles barn. Men det blev til en kamp, som handlede om barnet, og paradoksalt nok forsvandt barnet i hele miseren.
Eksemplet kommer fra konfliktmægler og familierådgiver Ruth Juul. Hun har mange års erfaring med familier i skilsmisse, og eksemplet finder man i hendes bog "Barnets bedste - efter skilsmissen," som udkommer den 15. september.
"Børn er det vigtigste i vores liv. Men ofte er det den oprigtige optagethed af vores børns bedste, der bliver udgangspunkt for store konflikter med vores ekspartner. Det vanskelige er, at vi ikke altid kan blive enige om, hvad der er bedst for barnet. Og det er jo egentlig ikke så mærkeligt, for det kan der være mange perspektiver på. Men det vigtigste for børnene er i virkeligheden ikke udfaldet af en uenighed, men at forældrene behandler hinanden ordentligt og respektfuldt," siger Ruth Juul.
Hun mener ikke, at fraskilte forældre i dag får nok hjælp til at håndtere de konflikter, de har om deres børn. Derfor har hun skrevet håndbogen, der skal hjælpe ekspartnere til at styrke samarbejdet og undgå konflikterne i deres nye familiesituation.
"Selv om man ikke kan få familien til at fortsætte som før, er det til børnenes bedste, hvis man som forældre skaber en platform for samarbejde og gensidig respekt. Det gøres ved at fastholde samtalen. For er vi der, hvor vi holder op med at tale med hinanden som i eksemplet med skoleskift, så er risikoen for at se den anden som en fjende overhængende. Og det går ud over børnene," forklarer hun.
I bogen giver Ruth Juul derfor konkrete eksempler fra dagligdagen såvel spørgsmål til refleksion, der skal styrke samtalen mellem ekspartnerne. Ifølge Ruth Juul er bogen skrevet ud fra den "irriterende, men sande grundregel," at vi ikke kan forandre andre - kun os selv.
"Så hvis kun den ene forælder læser bogen, kan det alligevel bidrage til at forandre konflikterne til det mindre eskalerende."
Og følgerne for børnene er store, hvis mor og far skændes. Det fortæller Bente Boserup, der er seniorkonsulent i Børns Vilkår og tidligere mangeårig chef for organisationens børnetelefon - en rådgivningstelefon, der sidste år rådgav mere end 40.000 børn om alt fra overgreb til kærestesorger og skilsmisse.
"Børn føler stor skyld, hvis deres forældre hele tiden skændes om dem, og det er en tung følelse at bære rundt på. Samtidig føler de et stort ansvar for at få løst konflikter mellem forældrene," siger hun og tilføjer:
"De har nogle imponerende strategier for at undgå ufred, og de tror, de har stor indflydelse på konflikterne, selv om det jo i bund og grund er de voksne ansvar, om de vil skændes eller ej."
I yderste konsekvens kan konflikter mellem skilte forældre betyde, at børn isolerer sig fra sociale fællesskaber eller selv oplever at blive centrum for konflikter i skolegården. Bente Boserup møder i sit arbejde også børn, som slet ikke går i skole:
"Og et par af de børn, jeg senest har talt med, har forsøgt at tage livet af sig, fordi de simpelthen ikke kan finde nogen vej ud af det her."
I Børns Vilkår er man, lige som Ruth Juul, af den overbevisning, at danske forældre har brug for mere hjælp til at blive skilt. Derfor har organisationen for omtrent en måned siden oprettet en skilsmissebrevkasse, hvor forældre kan svar på deres spørgsmål om familielivet efter skilsmissen med fokus på, hvad der er bedst for børnene.
Men hvorfor er det så svært for fraskilte forældre at gøre det, der er bedst for børnene og undgå konflikter?
Ifølge sognepræst i Havdrup på Østsjælland Kristine Stricker Hestbech, der har flere sorggrupper for fraskilte, handler det om, at man som forælder selv står midt i en stor livskrise og kæmper med følelser som smerte, bitterhed og forsmåethed.
"Og hvis man ikke har nærmest overmenneskeligt godt fat i sig selv, kommer det til at påvirke ens syn på, om den anden forælder nu gør det godt nok, når det kommer til børnene."
Man møder i det hele taget nogle skyggesider af sig selv, når man står midt i en skilsmisse, mener Kristine Stricker Hestbech:
"En af dem kan være, at det næsten er dejligt, når ens barn kommer og siger, at det ikke vil være sammen med den anden forælder. For så bliver man bekræftet i sin følelse af, at den anden er en sjuft."
Efter at have oplevet en skilsmisse på egen krop oprettede Kristine Stricker Hestbech i vinter sorggruppetilbuddet for fraskilte. Interessen har ifølge sognepræsten været overvældende, og derfor starter hun snart sin fjerde skilsmissesorggruppe. Og hun oplever, at kirken og kristendommen har noget væsentligt at sige mennesker, der kæmper med skilsmisse og konflikter med eks-ægtefællen:
"Mange har dømt sig selv vældig hårdt, blandt andet på grund af den sorg, de har påført deres børn. Den kristne forståelse er, at uanset, hvad du har gjort, og hvad du har forbrudt dig mod, så falder du ikke uden for Guds kærlighed. Der er ingen grænser for den. Og det kan give dem plads til at se skylden i øjnene, men også til at lære at bære den."
En anden styrke ved sorggrupper for fraskilte er, at deltagerne kan finde støtte hos andre i samme situation.
"Mange aner ikke, hvor de skal gå hen med deres sorg. De oplever, at resten af verden tænker, at jamen Herregud, man er jo bare blevet skilt. I sorggruppen er de ikke alene med den livskrise, de står i. Samtidig kan de korrigere hinanden, for ind imellem sidder der nogen, der lader deres sorg gå ud over børnene, og der er andre i gruppen gode til at sige, at det skal de holde op med."
Hos Center for Familieudvikling har man i samarbejde med Egmont Fonden lavet projektet "Delebørn - hele børn," som sigter mod at nå ud til de børn, der trænger til at tale om deres sorg. Derfor har centret uddannet såkaldt børnegruppeledere på skoler i tre danske kommuner og siden 2014 tilbudt samtalegrupper for skilsmisseramte børn.
Rikke Hermansen, der er leder på projektet, genkender billedet af, at skyld kan blive dominerende i børns verden, hvis de ikke deler deres tanker med andre:
"Nogle børn siger, at de godt forstår, hvorfor deres forældre blev skilt, for de skændtes rigtig meget, da de var gift. Men hvad børnene slet ikke forstår, er, at forældrene bliver ved med at skændes, nu da de er skilt. Og når skænderierne handler om barnets skærmtid, sengetider og ferieplaner, så kan det føre til, at barnet tænker: Måske ville de ikke skændes, hvis jeg slet ikke var her."
På længere sigt vil Center for Familieudvikling undersøge, hvilken effekt samtalegrupperne har på børnenes indlæring i skolen, men de praktiske erfaringer, man allerede har fra projektet, tegner et positivt billede:
"Skolerne fortæller os, at børnenes koncentrationsevne styrkes. Når man som klasselærer får et barn tilbage fra samtalegruppe, som er helt anderledes roligt og imødekommende over for sine klassekammerater end før, så siger mange, at det er utroligt, at der ikke skal mere til. Men det er i virkeligheden ikke så underligt, for det handler om, at børnene føler sig unormale, før det går op for dem, at andre børn i skilsmissesituationer har det på samme måde som dem."
Ruth Juul håber, at hendes håndbog for fraskilte forældre kan modvirke den stigende kamp-orientring, hun ser i ekspartneres relation til hinanden.
"Skilsmisser er en helt almindelig hændelse i dansk børneliv anno 2016. Derfor er der så stort et behov for, at vi giver forældrene hjælp til at finde en anden vej frem end kampens."