Prøv avisen

Karrierekvindens mand er mere far end nogensinde

Sociolog Anna Sofie Bach undersøgte i sin ph.d.- afhandling en gruppe danske mænds rolle som far i samlivet med en karrierekvinde. Foto: Københavns Universitet

Livet med en karrierekvinde åbner for nye sider af faderskabet, viser en ny ph.d.-afhandling. For når konen eller kæresten har en lederstilling, rejser meget og kommer sent hjem, vælger nogle mænd at skrue ned for egen karriere og op for tilværelsen som far

Lars er folkeskolelærer og gift med Lene, der har en lederstilling. Da parret fik deres første barn, stod det klart, at han skulle tage en stor del af barslen, da han var gladere for at gå hjemme, end hans hustru var.

Siden da har han arbejdet på deltid for at få mere tid til de små og give sin hustru mere frihed i jobbet. Den ordning er han meget godt tilfreds med, også selvom det betyder, at han skal klare flere huslige opgaver end Lene:

”Jeg synes faktisk, vi fordeler arbejdet ret godt herhjemme. Hun tjener jo en masse penge og hjælper tilmed med at holde orden i det omfang, hun kan. Men når hun er hjemme om aftenen, vil jeg egentlig hellere have, at hun er sammen med børnene og lader opvasken stå. Den kan jeg altid tage dagen efter.”

Lars, der er anonym, er en af de mænd, sociolog Anna Sofie Bach har talt med til sin ph.d.-afhandling ”Morgendagens Mænd” fra Københavns Universitet. Her har hun undersøgt, hvordan samlivet med en karrierekvinde påvirker den moderne mands måde at være far på. Lars er nemlig langtfra alene om at leve sammen med en kvinde, der vægter karrieren højere, end han gør. For veluddannede kvinder med en høj indkomst bliver der kun flere af.

Ifølge tal fra tænketanken Kraka og Danmarks Statistik er andelen af kvinder, der lever sammen med en lavere uddannet partner, steget fra 20 procent i 1986 til 35 procent i 2012. Nutidens ægteskab er med andre ord præget af, at kvinder finder sammen med mænd, der har et tilsvarende eller lavere uddannelsesniveau end dem selv. Og selvom ligeløn ifølge flere politikere og eksperter langtfra er en realitet i arbejdslivet herhjemme, viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2012, at 30 procent af kvinderne i parforhold tjener mere end deres mænd mod kun 14 procent i midten af 1980’erne.

Gennem dybdegående interviews med 22 mænd fra Københavns- og Aarhus-området, der alle dannede par med kvinder, der enten arbejdede over 37 timer om ugen, tjente mere end deres mænd eller havde en lederstilling – og i de fleste tilfælde opfyldte alle tre kriterier på én gang – fik Anna Sofie Bach indblik i en række fortællinger om faderskabet, der havde én særlig værdi tilfælles:

”De her mænd forstår sig selv som involverede fædre, en status, der bærer en stor værdi i sig selv for dem. Mange af fædrene har taget en lang barsel, de henter og bringer børn, laver aftensmad, og flere af dem taler tilmed om sig selv som primære omsorgsgivere. De tildeler altså faderskabet en meget central plads i deres liv som et meningsskabende element,” siger hun.

Og selvom nogle af mændene også havde krævende stillinger på linje med deres koner, tog særligt én gruppe af mændene faderrollen til et nyt niveau, som fædre for bare 30 år siden meget sjældent gjorde, fortæller Anna Sofie Bach:

”De tilpasser sig kvindens arbejde. De går aktivt ind og tager det ansvar for familien, som man i deres fædres generation forventede, kvinden tog. De lader simpelthen være med at søge den slags job, hvor du ikke med sikkerhed ved, hvornår du har fri om eftermiddagen, fordi de som fædre har taget størstedelen af familiearbejdet på sig.”

Og den fadertype har ifølge Anna Sofie Bach store potentialer, der rækker ud over familien selv.

”I kønsforskningen har man i mange år talt om det såkaldte ’glasloft’, et slags usynligt loft, der virker som en barriere for kvindernes muligheder for at stige til tops i erhvervslivet, fordi der internt i familien og særligt i virksomhedskulturen lå en selvfølgelighed om, at kvinder stadig skulle kunne tage sig af deres børn ved siden af arbejdet. Men med den her nye type fædre bliver glasloftet tyndere og med tiden nemmere at bryde for kvinderne,” siger hun.

En af de 22 fædre fra undersøgelsen, Kristoffer, var ligesom Lars gået på deltid. Tilmed i et job, han var overkvalificeret til, og han indrømmede også gerne, at han slet ikke var lige så ambitiøs omkring det med karrieren som hustruen, Katrine:

”Jeg har været i stand til at retfærdiggøre, at jeg havde det job, jeg havde, fordi det gav mening, når Katrine ellers skulle kæmpe hver dag for at komme hjem og hente børnene. Det var helt klart et aktivt valg, vi tog, så hun fik mere plads, mens det var mig, der kørte hjemmet. Ellers havde hun ikke været i stand til at arbejde, som hun gør nu,” udtaler han i undersøgelsen.

Og behovet for at retfærdiggøre valget stødte Anna Sofie Bach på igen og igen. Samtlige af de mænd, der havde stillet egen karriere i baggrunden for at muliggøre deres kones, gjorde nemlig meget ud af at fortælle, at det var et aktivt valg, de selv havde truffet.

”De satte en fed streg under, at de selv har været med til at træffe beslutningen, at det er et personligt ønske. ’Jeg er mere hjemme end min kone, fordi jeg gerne vil,’ lyder fortællingen. Så du kan nemt ane den her frygt for at falde under stereotypen om tøffelhelten, en frygt for at fremstå som den underordnede,” forklarer hun.

”De har et behov for at retfærdiggøre sig, fordi de godt er bevidst om, at de bryder med de gældende normer om, hvad mænd gør, og hvad mænd har lyst til.”

Resultaterne overrasker ikke mandeforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet. Han genkender også tendensen til, at danske fædre i dag har et ønske om at involvere sig mere i familielivet end tidligere:

”Det er virkelig gået op for mange danske mænd, også dem, der gerne vil lave karriere, at de ikke vil snyde sig selv for det tætte samvær med deres børn, fra børnene er helt små. Det er den klart største forandring, faderskabet har gennemgået herhjemme.”

I sammenligning med de nordiske kønsfæller bliver den danske far ellers ofte fremstillet som lidt af en omsorgsmæssig undermåler, der tager langt mindre barselsorlov end nordmænd og svenskere. Men det handler ifølge Kenneth Reinicke i langt højere grad om, at danske mænd, ud over de 14 dage efter fødslen, ikke har en juridisk øremærket del af barslen til forskel fra svenske, islandske og norske mænd.

”Debatten om mænds manglende barsel skal ikke rettes mod mændene selv, men i stedet kædes sammen med de manglende politikker på området i Danmark, hvor kun to uger af barslen er øremærket manden. Hvis vi fik de samme rammer for øremærket barsel, som Norge, Sverige og Island har, så er jeg sikker på, du ville se en forandring med det samme.”