Prøv avisen

Kvinden står i vejen for ligestillingen derhjemme

Tegning: Peter M. Jensen.

På trods af at kvinden egentlig ikke ønsker det, kommer hun til at irettesætte manden og tage over, når han står med børnene derhjemme. Kvinden tror stadig, hun ved bedst, når det gælder børn, omsorg og relationer

Danske fædre er de bedste i Europa. Ingen andre steder bruger fædrene så meget tid sammen med deres børn, har en amerikansk undersøgelse fra 2003 slået fast. Og hvad angår den lige fordeling af det huslige arbejde, er vi også godt med i Danmark.

"I dag tager kvinderne 60 procent og mændene 40 procent af alt det huslige arbejde. De unge mænd er virkelig trådt i karakter som fædre," siger forfatter, foredragsholder og stifter af Mandebevægelsen Bertill Nordahl.

Kvinderne burde vel så være om ikke lykkelige, så lettede, men nej. Flere parterapeuter, som Kristeligt Dagblad har talt med, fortæller, at over halvdelen af alle par i krise kommer, fordi kvinden er blevet for dominerende og manden for passiv. Det skaber en ubalance i parforholdet.

"Kvinden har et medansvar for, at hendes mand er ved at udvikle sig til en afventende behager," vurderer Annette Jønsson, mandeterapeut og forfatter til bogen "Fra mand til menneske", og fortsætter:

"Afslutter du hans sætninger, når I er ude med andre? Retter du på ham foran børnene? Afbryder du ham, når han taler i telefon? Er der noget at sige til, at du får en mand, der mister troen på egne evner og vælger at lukke af?"

Her kommer Bertill Nor-dahl kvinderne til undsætning med en perspektiverende forklaring.

"Kvinderne hænger fast i en gammel tvangstanke om, at de ved bedre, og derfor irettesætter de deres mænd eller tager over, når han står med børnene. De gør det ikke i nogen ond vilje, det er simpelthen et kønsrolleefterslæb. Hun tror stadig, at hun skal styre det, der handler om børn og relationer. Det er egentlig paradoksalt, men det er kvinden, der står i vejen for ligestillingen derhjemme."

"Mandens største kønsrolleefterslæb er, at han ikke tør tage konflikten med konen. Han har oplevet, at hans egen mor styrede derhjemme, og hvis hun ikke fik sin vilje, blev hun sur. Og nu oplever han det samme med sin nye ?mor?. Han viger tilbage og siger: ?Okay, bare du er glad, skat?. Mænd er – stadigvæk – utroligt dårlige til at tackle, når kvinden bliver kølig. Det er mandens svageste punkt. Han bliver nødt til at komme over det, der er ingen vej udenom," siger Bertill Nordahl.

Netop mandens manglende evne til at sige fra gør, at mange moderne par opsøger en parterapeut. Som noget nyt er mænd også begyndt at gå til terapeuter med speciale i mænds problemstillinger for at lære at sætte sig igennem.

"Der kommer rigtigt mange mænd hos mig, som er triste og utilfredse. De fortæller, at de ikke formår at sætte grænser og træde i karakter over for deres partner. De vil gerne være fri for behagemanden og begynde at gøre det, de har lyst til," siger mandeterapeut Annette Jønsson.

Det minder om noget, kvinderne har tumlet med tidligere, da de skulle lære at sige farvel til flinkeskolen og give udtryk for, "hvad jeg har brug for". Chefpsykolog og forskningschef ved Rigshospitalet Svend Aage Madsen drager en sammenligning.

"Tænk på hvor stort det var, at kvinderne bevægede sig væk fra hjemmet – stort, men også smertefuldt og bestemt ikke uden gnidninger. I dag tager mændene den samme rejse bare med omvendt fortegn. De står derfor i den mentale udfordring, at det sprog og de redskaber, de har lært på arbejdsmarkedet, ikke nødvendigvis slår til i rollen som aktivt og engageret familiemenneske. Nøjagtig som kvinden skulle lære nye og mere maskuline handlemåder, da hun trådte ud på arbejdsmarkedet."

Når mændene skal til at lære dette, kommer begge køn til at stå over for en udfordring. På den ene side er kvinden foran på point. Hun sidder med den sproglige magt derhjemme, og hun er hurtigere til det med følelser og behov. På den anden side bliver manden jo nødt til at gøre sig sine egne erfaringer. Og her er det faktisk afgørende, at manden får noget alenetid med børnene, gerne på barsel, siger Svend Aage Madsen, der også leder forskningsprogrammet "Mænd som fædre".

Når manden får rum og luft til at gøre sig sine egne erfaringer, kan kønnene mødes på nye konstruktive måder, mener både Bertill Nordahl og Svend Aage Madsen. Sådan som de ser det, har manden hele tiden haft potentiale til at være den fantastiske far, han er blevet, han har bare aldrig haft muligheden. Ligesom kvinden hele tiden har haft kimen til at blive en dygtig leder, hun skulle bare have chancen.

"I dag kan manden sagtens give den gas og cykle som en sindssyg med vennerne søndag formiddag og så tage hjem og tage over med ungerne, så mor kan komme ud og tage en tur på mountainbiken, eller hvad hun nu har lyst til. At manden også kan være mere feminin, ser jeg kun som en udvidelse af det maskuline," siger Svend Aage Madsen.

I følge Bertill Nordahl er det udtryk for et stort overskud i samfundet, at manden nu kan vende sig mod hjemmet og gøre sig gældende der.

"Men udviklingen er gået stærkt, og derfor er der heller ikke noget at sige til, at der er koks i kodningerne hos begge køn for tiden, og det er måske det, parterapeuterne kan mærke."

familieliv@kristeligt-dagblad.dk