Som hvide silketørklæder svæver tynde skyer hen over de kilometerhøje bjerge, der troner på alle sider og så langt øjet rækker. Enkelte steder skimtes en kroget vej eller en lille klynge huse, men det er tydeligt, at de små klatter af menneskelig civilisation kun eksisterer på naturens betingelser.
Selv om Nepal har været et kongerige i mere end 2000 år, er naturen ubestridt den øverste hersker. Fra Himalayas barske bjerge til det frodige lavland, fra polarklimaet i nord til den subtropiske regnskov i syd har landets 23 millioner indbyggere været nødt til at bosætte sig, dyrke jorden og leve deres liv, hvor naturen nådigst har givet dem lov.
Naturen er på samme tid fjende og ven i Nepal. Når monsunregnen fra juni til september oversvømmer landet, skyller vejene i floderne og begraver huse i mudderskred, viser naturen, hvor hårdt den kan bide. Men når regnen stopper, orkideerne blomstrer, og solen stiger op bag bjergene, kan få steder i verden måle sig med Nepals skønhed.
Derfor er det heller ikke underligt, at millioner af turister har besøgt den lille bjergstat, klemt inde mellem giganterne Kina og Indien, siden landets åbning mod verden i 1950'erne. Hvad enten man vil vandre i bjergene, på safari i junglen eller se templer i hovedstaden, Kathmandu, er Nepal kendetegnet ved en uberørthed og naturlig storhed, som ikke har overlevet mange steder i verden.
Men i de senere år er turisterne blevet væk, og siden rekordåret 1999, hvor 490.000 turister besøgte landet, er tallet raslet ned til 265.000 i 2003. Årsagerne er mange, fra flyskrækken efter terrorangrebet mod USA til det tragiske mord på kongefamilien begået af kronprinsen i 2001. Men især den snart 10-årige væbnede konflikt mellem myndighederne og de maoistiske oprørere, med mere end 8000 dræbte, får hovedansvaret for turisternes udebliven.
Vælger man at følge udenrigsministeriets rejsevejledning, tænker sig om og holder sig væk fra de mest urolige områder i det vestlige Nepal, kan der stadig rejses i Nepal uden at opleve nogen form for problemer.
Templer og tiggere
Enhver rejse i Nepal begynder i Kathmandu, hvor alle udenlandske turistfly lan-der.
Og selv om Nepals fantastiske natur ofte er hovedmålet for Nepals turister, er Kathmandu også så fascinerende, at den ikke bør springes over, trods den støjende trafik, den tunge luftforurening og de mange tiggere.
Kathmandu er centrum for flere af hinduismens og budhismens største helligdomme, og religionen er i det hele taget en så integreret del af livet i den bjerg-omkransede storby, at man ikke kan gå mange meter uden at passere et tempel, en pagode eller en statue af en af hinduernes mange guder, som der løst anslået findes godt 300 millioner af.
Et af de mest imponerende templer er Swayambhunath, også kaldet abetemplet, som i mere end 2500 år har tronet på en bakke over Kathmandu. Tusinder af bedemøller og små bedehuse, kaldet stupaer, omgiver den centrale stupa, et gigantisk guldbelagt spir, hvortil buddhister har valfartet gennem århundreder. På en tur rundt om templet, altid i urets retning, drejes bedemøllerne som en stille bøn til guderne om velfærd, velstand, frugtbarhed og alt, hvad den enkelte ellers måtte ønske sig.
Lige så imponerende er Pashupatinath, som er det vigtigste pilgrimsmål for Nepals hinduer, som udgør godt 90 procent af befolkningen. Med hundreder af templer er Pashupatinath en hel by og samtidig centrum for størstedelen af Kathmandus ligbrændinger, der efter hinduistisk praksis skal foretages ved en flod. Historien siger også, at den som dør ved Pashupatinath, vil finde sin frelse, og den imponerende tempelby er derfor med tiden blevet en slags hospice for alvorligt syge og døende.
I højderne
En rejse til Nepal har altid været forbundet med at komme højt op. Dog ikke altid på samme måde.
Hvor mange i dag tager turen til det lille kongerige for at vandre i Himalayas monumentale bjerge, var det i 1960'erne og 1970'erne rusen fra Nepals hash, der lokkede især mange unge til Nepal. Et fænomen, som bandet Steppeulvene forevigede med ordene »Itsi bitsi, ta' med mig til Nepal«.
Datidens alternative dannelsesrejse, »The Hippie Trail«, gik via Tyrkiet, Iran, Afghanistan, Pakistan og Indien for at kulminere i Nepals hovedstad, Kathmandu, hvor tusinder af unge vesterlændinge med hashpiber, langt hår og bare fødder samledes på byens pladser for at udleve drømmen om en anden verden.
Men tiderne skiftede, drømmen fik sværere kår og selvom enkelte af de gamle hippier stadig vandrer rundt i Kathmandus gader, er intet som dengang. Hashen er i dag ulovlig, og i Nepals fængsler sidder flere udlændinge, som efter mislykkede smuglingsforsøg kan se frem til adskillige år bag tremmerne.
Tilbage er naturligvis stadig »verdens tag«, bjergkæden Himalaya, som fortsat er hovedmålet for tusinder af turisters rejse. Og der findes da heller ikke mange syn i verden så imponerende som de sneklædte bjerge, der blev født, da det indiske subkontinent for 50-60 millioner år siden bevægede sig nordpå og stødte mod den eurasiatiske kontinentpla- de.
Efter sammenstødet var der kun en vej frem og det var op. Centimeter for centimeter skubbede de to kontinentplader sig kraftfuldt mod himlen, så de i dag er vokset til en næsten 2500-kilometer lang bjergkæde med otte af verdens 10 højeste bjerge, alle højere end otte kilometer. Og da de to kontinentplader aldrig har stoppet deres indbyrdes kamp, vokser de himmel-stræbende bjerge stadig med nogle få millimeter om året.
Højeste af dem alle er naturligvis bjergenes verdensmester, Mount Everest, som nepaleserne kalder Sagamartha, »Himlens gudinde«. Med sine 8.848 meter troner Mount Everests tinde helt deroppe, hvor luften er så tynd, at kun flyvemaskiner og vovehalse vil bevæge sig op.
Mere end 1200 bjergbestigere er nået op på toppen af verden, siden Sir Edmund Hillary som den første besteg Mount Everest i 1953. Bag det tal ligger dog også historien om de 175 personer, der døde på det frygtindgydende bjerg, hvor vinden til tider raser med næsten 300 kilometer i timen, og temperaturen når ned på minus 60 grader.
rasmussen@kristeligt-dagblad.dk
Rejsen til Nepal
Kristeligt Dagblad var inviteret til Nepal af Nepals Tourism Board, Nepals turistråd. Vi rejste med Kipling Travel. Også andre rejseselskaber tilbyder rejser til Nepal. Med på turen var også Nepals generalkonsul i Danmark, Kirsten Offersen, som gennem mere end 20 år har rejst i Nepal og som gerne står til rådighed med oplysninger om rejsemuligheder, indkvartering, seværdigheder og andet. Besøg i Nepal kræver visum, som udstedes ved Nepals Generalkonsulat, Østbanegade 19, st. th., 2100 København Ø. Tlf./fax: 35428377. E-mail: koff@post.tele.dk
Yderligere oplysninger kan fås hos:
Nepals Turistråd: www.welcomenepal.com
Den danske ambassade i Nepal: www.denmarknepal.com
Kipling Travel: www.kiplingtravel.dk, tlf. 47161220
Dansk-Nepalesisk Selskab: www.nepal.dk