Mænd skal vide, at man bliver stærk af at tale om følelser

Syv mænd hjalp Mads Christoffersen igennem sorgen, da han mistede sin kone gennem 26 år til kræft. For ved at høre deres historier og spejle sig i dem, kunne han komme videre. Historierne er nu blevet til en bog, som sætter fokus på mænd og sorg

”Hvis du som mand viser følelser, vil du blive opfattet som svag. Så får man stemplet ’ham med den døde kone’. Det synes jeg godt, vi kunne rokke ved,” siger Mads Christoffersen.
”Hvis du som mand viser følelser, vil du blive opfattet som svag. Så får man stemplet ’ham med den døde kone’. Det synes jeg godt, vi kunne rokke ved,” siger Mads Christoffersen. Foto: Leif Tuxen

Det var et sort hul, der omsluttede Mads Christoffersen i august 2012.

Han havde begravet sin hustru og livsledsager gennem 26 år, feministen og forfatteren Suzanne Giese. Hun var efter et ni måneder langt forløb død af kræft, og Mads Christoffersens verden var blevet farveløs. Han havde brug for at vide, hvordan han kom videre. Han havde brug for at handle og finde andre, der havde været igennem det samme.

Efter en opringning til en psykolog, hvor han blev mødt af en telefonsvarer, der meddelte, at psykologen var på sommerferie, skaffede Mads Christoffersen sig nogle forskellige tekster om sorg. Men de fungerede ikke rigtig, for det føltes ikke, som om forfatterne havde været i hans situation. Og mange af teksterne var skrevet til og af kvinder, som han ikke kunne identificere sig med.

”Jeg følte mig jo som en soldat, der var blevet sendt hjem fra en krig, der var tabt, og jeg havde brug for at tale med nogle veteraner som mig selv,” forklarer 69-årige Mads Christoffersen i dag fra sofaen på Østerbro i København.

Han begyndte at se sig om efter mænd i sit netværk og netværks netværk. Der var flere, viste det sig, der ligesom ham havde mistet deres kone.

”Jeg tog ud og mødtes med dem, og anslaget var helt kort: Min kone er død af kræft, jeg ved, det er sket for dig, jeg har det forfærdeligt og har brug for at snakke med en, der kender turen. Det var nogle helt fantastiske samtaler, måske nogle af de mest ærlige, direkte, umiddelbare, forsvarsløse samtaler, jeg har haft i mit liv. De havde en enorm terapeutisk funktion, og det fik mig til at undre mig over, at ingen havde skrevet om sorg fra mænds perspektiv. Ingenting findes der om mænds oplevelser med sorg. Så jeg besluttede mig for at lave den bog, jeg selv havde haft brug for i den situation,” fortæller han.

Da interviewet denne formiddag skal til at gå i gang, ringer det på døren. Et bud er sendt ud med en kasse fuld af eksemplarer af ”Mænd der mister”, bogen, som Mads Christoffersen har skrevet, og som udkom i denne uge på Dansk Psykologisk Forlag. I den fortæller han og syv af de mænd, han talte med, om tabet af deres koner, om sorgprocessen og om, hvordan de kom videre. Han håber, at bogen kan hjælpe andre mænd.

Læs et uddrag af bogen her. 

”Jeg har fundet ud af, at ord har en terapeutisk funktion. At det hjælper at fortælle sin historie og kommunikere. Vi otte mænd har hver en historie, man kan lære af. Så hvis nogle kan få en lettere gang igennem sorghelvedet, er det idéen med det hele,” siger han.

Nogle af mændene er anonyme, for som Mads Christoffersen forklarer, er det en stor sjældenhed, at mænd viser følelser.

”Hvis du som mand viser følelser, vil du blive opfattet som svag. Så får man stemplet ’ham med den døde kone’, og folk tror, at man aldrig vil blive ’high performer’ igen. Det er direkte vinkelret på opfattelsen af den stærke mand. Det synes jeg godt, vi kunne rokke ved. For man bliver jo ikke svag af at vise følelser. Man bliver tværtimod stærk af det, og det er det, jeg gerne vil forsøge at lave om,” siger han.

Da Suzanne Giese døde, havde Mads Christoffersen en stor familie, der delte hans sorg. De kunne tale sammen og være i sorgen sammen, men det hjalp ikke Mads Christoffersen videre.

Hvorfor var det vigtigt, at det var andre mænd, han talte med?

”Sorg er sorg, og tabet af en ægtefælle er et lige så stort tab for kvinder som for mænd. Men mænd har sværere ved at komme af med deres følelser end kvinder. Det ligger dybest set ikke til manderollen at udtrykke sig om sine følelser og sin sorg – og græde. Man græder jo, når man føler sorg, men det vil vi mænd ikke være ved. Så græder vi i bilen, for det er vores frirum,” siger han og fortsætter:

”Mange mænd har deres ægtefælle som deres primære emotionelle kontakt, det er der, man betror sig og er skrøbelig. Kvinder har venindenetværket, som de aktiverer i svære situationer, så ved tabet af en ægtefælle er de ikke følelsesmæssigt ude at svømme uden redningsvest, som mænd er. Mænds netværk er handlingsorienteret, hvor kvinders netværk er orienteret mod at formidle følelser. Derfor bliver sorgforløbet meget forskelligt for mænd og kvinder. Det er gået op for mig, hvor stor den forskel er. Så selvom sorg er sorg, kommer den til at få et forskelligt udtryk og en anden form, fordi de kanaler, den løber i, er forskellige,” forklarer han.

”Så når det ikke hjalp at læse en masse kvindebøger, var det, fordi jeg ikke kunne spejle mig i dem. De ramte mig ikke. Det gjorde til gengæld samtalerne med mændene, fordi de var indrettet ligesom mig og forstod indefra, hvordan jeg havde det. De havde været der, og de stod i den anden ende af tunnelen og fortalte mig, at det nok skulle blive bedre. Så jeg behøvede ikke sige så meget, for de forstod. Og det var en fantastisk oplevelse,” siger han.

Og der er noget at komme efter for mænd, hvis de lærer at formidle deres følelser, forklarer Svend Aage Madsen. Han er chefpsykolog ved Rigshospitalet og netop i gang med at undersøge mænds psykiske reaktioner i forskellige livssituationer.

”Mænd får lige så meget ud af at snakke med en psykolog som kvinder. Og de er også udmærkede til at udfolde sig, hvis de er i den rette kontekst. Men det er svært at få dem derhen. Og det er svært for omgivelserne at opdage, hvis mænd har det skidt, for mens en mand siger, at han er bare så træt, kan en kvinde bruge 50 forskellige betegnelser for den samme følelse. Og hvis man ikke snakker med andre om sine følelser, får man heller ikke udviklet et sprog, som kan gavne, når man har det skidt. Det er godt at få sat ord på, for man føler alle mulige forskellige ting, men hvis man ikke kan sige det, får man det ikke bearbejdet, og så kan det ende helt galt. Og her er mandens partner ofte den eneste, han taler med,” siger Svend Aage Madsen.

For Mads Christoffersen har det haft en afgørende effekt, at han fik snakket om sin sorg og det, han gik igennem.

”Det er vigtigt, at der er nogen, der hører på en, når man har en stor sorg. Det er det bare. Det var utrolig vigtigt for mig, en del af min selvterapi, og jeg håber at kunne hjælpe andre, så byrden ikke bliver helt så tung,” siger han.