Man skal også være alene

For Finn og Tina Stausholm Nielsen er det hektisk, men dejligt at have børn, hus og fuldtidsjob. Det frie liv som single kunne de ikke tænke sig -- højst en uges pause i ny og næ

Med to børn, to fuldtidsjob, to katte, en hund og et stort hus har Tina og Finn Stausholm Nielsen nok at se til. Derfor har brødrene Christian på fem år og Fillip på syv ikke altid begge forældre inden for rækkevidde, men som minimum samles de hver dag til fælles morgenmand og middagsmad. -- Foto: Scanpix.
Med to børn, to fuldtidsjob, to katte, en hund og et stort hus har Tina og Finn Stausholm Nielsen nok at se til. Derfor har brødrene Christian på fem år og Fillip på syv ikke altid begge forældre inden for rækkevidde, men som minimum samles de hver dag til fælles morgenmand og middagsmad. -- Foto: Scanpix.

Kaffebordet skal ryddes af, og forældrene Tina og Finn Stausholm Nielsen forsøger at sætte deres to drenge, Christian på fem år og Fillip på syv, i sving. Snart farer fire mennesker frem og tilbage mellem spisebordet og køkkenkrogen, og bagefter går de sammen ud for at lege i sneen.

Familien gør meget ud af at fortælle, at det altså ikke er hver eftermiddag, de alle er ude og lege i sneen, selvom drengene sikkert godt kunne tænke sig, det var sådan. Tiden er ikke altid til det. Tiden er den enhed, der ofte er knaphed på, når man er i familiealderen.

– Forskellen på vores familieliv og det liv, vi som børn havde med vores forældre, er, at vi har mindre tid. Der er mange forventninger til, hvad vi skal nå. Men vi er også meget involverede i vores børns liv, og Finn er som far meget tættere på sine børn, end fædre var i den foregående generation, forklarer 40-årige Tina Stausholm Nielsen, hvis mor var på deltid, mens hendes 41-årige mands mor var hjemmegående.

På mange måder er Finn og Tina et tidstypisk forældrepar. De har boet sammen i 16 år, har været gift i 13 år og blev altså først forældre seks år senere, da begge var oppe i 30'erne. Begge er uddannet som biokemikere – de traf hinanden på studiet – og alt skulle lige etableres, inden børnene kom til. Til gengæld havde begge et intenst ønske om at blive forældre, og det var en stor glæde i livet, da det skete.

– Jeg talte i sidste uge med min pensionsrådgiver, og vi blev enige om, at det er skønt at være 40 i stedet for 20 år. Jeg har fået en kone og en familie, et arbejde og et sted at bo. Alt er ikke usikkert mere. Jeg har nået nogle ting. Når man er 20, er det hele én stor forvirring, konstaterer Finn Stausholm Nielsen, der arbejder som forsker i bioteknologi-firmaet Pharmexa.

– En af fordelene ved at være i forældrealderen er, at man via skolen og børnenes fritidsinteresser kommer med i lokalområdet. Og så er det jo fantastisk interessant at kunne følge, hvad der kommer ud af, at netop vi to har fået børn. Men af og til kan livet være lige lovlig hektisk og aktivt, siger Tina Stausholm Nielsen, som er underviser på CVU Øresund.

Begge forældre har i dag fuldtidsarbejde. Mens børnene var mindre, har Tina i en periode været på deltid, og de har også haft en au pair i en periode. Ellers har bedsteforældre og professionelle pædagoger assisteret med børnepasningen.

– Projekt barn er et svært projekt. Og vi har tilmed gjort det sværere ved, at vi samtidig også har haft projekt hus, siger Tina Stausholm Nielsen med henvisning til den ældre villa i Holte nord for København, som de købte for fem år siden og siden har arbejdet med at sætte i stand.

Parret er enige om, at når børnene er små, bliver man nødt til at skrue ned for alt det andet, man også gerne vil. Men deres personlige filosofi er, at der trods travlheden med børn, job og hus skal være plads til små oaser i livet.

– Man kan ikke eksistere, hvis man skal være sammen om det hele. Man skal også have lov til at være lidt alene, erklærer Finn Stausholm Nielsen, som blandt andet giver sig selv lov til at gå afsides for at slå græs eller dyrke sin interesse for fotografering.

Hans kones oaser består blandt andet andet i, at hun synger i kor, at hun dyrker håndarbejde, og derudover holder hun af at arrangere "temaaftener", hvor hun med jævne mellemrum mødes med venner og bekendte for at debattere et emne.

Idealet om, at forældre og børn altid er sammen i fritiden, trækker parret på smilebåndet ad. Finn konstaterer, at når det yngste barn bliver fire år, kan man godt gå fra børnene en tid, og det åbner mulighed for, at forældrene på ny kan dyrke flere interesser på egen hånd.

– Vi laver ikke alt sammen. Nogle gange kan det være hyggeligt, at børnene er med til at lave mad, men det sker langtfra hver aften, konstaterer Tina Stausholm Nielsen.

Det mest krævende ved forældrealderen er ifølge parret, at travlheden og rollen som forældre har sin pris.

– Vi selv og vores forhold har været nedprioriteret i de år, vores børn var helt små, og det har tæret på vores forhold. Derfor anser vi det for vigtigt at dyrke vores forhold mere aktivt. Det kommer ikke af sig selv, men kan arrangeres ved, at vi for eksempel hyrer en babysitter for en aften og så tager ud for at holde hinanden i hånden, siger Tina Stausholm Nielsen.

Sidste år var parret tilmed i New York i tre dage uden børn for at dyrke parforholdet og fejre en fødselsdag hos nogle venner. Bortset fra dette hører venskaberne også til det, der har været på vågeblus, mens travlheden var størst. Og samvær med venner hører til det, som de ser frem til at skrue endnu mere op for, når de engang bliver 55 år, drengene flyver fra reden og den alder, fremtidsforskerne kalder "De Frie II", oprinder.

– Det skræmmer mig ikke at blive ældre. Jeg glæder mig da til at få mere tid til at rejse, gå i haven og måske flytte til et mindre hus. Men jeg vil savne bofællesskabet med ungerne, siger Tina Stausholm Nielsen.

Den frie tilværelse som single først i 20'erne har parret ingen nostalgi efter. Det havde sin tid. Men Tina slår fast, at hvis hun blev single, ville der nok ikke gå ret lang tid, før hun ikke var single mere. Og Finn supplerer:

– Singlelivet er heller ikke noget for mig. Jo, gerne en enkelt uge, men så heller ikke mere.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk