Prøv avisen

Mange børn vokser op i skyggen af et alkoholmisbrug

Illustration: Rasmus Juul

Mere end to elever i hver skoleklasse vokser op i et hjem, hvor en eller begge forældre drikker for meget. Disse børn har brug for rådgivning, mener eksperter og opfordrer til, at kommunerne bliver pålagt at tage sig af dem

Det var først, da hendes mor blev taget for spirituskørsel for fem år siden, at det gik op for den dengang 11-årige Emilie fra Hørsholm, at noget var galt. Hun havde hele tiden haft en fornemmelse af, at der var en lidt anden stemning i hjemmet hos moderen end hos faderen, som hun boede hos fire dage hver anden uge. Alligevel var det ikke noget, hun gik videre med til en voksen.

Jeg tænkte ikke, at det var noget, jeg skulle henvende mig med nogen steder. Man tænker jo ikke, at der er et problem, hvis man ikke helt har kendt til andet. Og så ville jeg jo heller ikke angive min mor, siger Emilie, som i dag er 16 år. Hun ønsker ikke at have sit efternavn i avisen.

Emilies mor var alkoholiker.

Hun drak i smug for at holde det skjult for sine nærmeste, og for to år siden endte mange års misbrug med en blodstyrtning, der tog livet af den 54-årige kvinde.

122.000 danske børn vokser ifølge Sundhedsstyrelsen op i hjem, hvor en eller begge forældre har et alkoholmisbrug. Det svarer til, at mere end to elever i hver skoleklasse i landet vokser op i et hjem, hvor en eller begge forældre drikker for meget alkohol.

Alligevel er indsatsen over for gruppen af børn og andre pårørende ikke defineret som en opgave, kommunernes alkoholbehandling behøver tage sig af. Det er hul i hovedet, mener psykolog Helle Lindgaard, som forsker i børn og unge i misbrugsfamilier.

LÆS OGSÅ: De havde ikke mistanke om drikkeriet

Vi ved fra forskningen, at børn fra familier med misbrug har en øget risiko for at få helt grundlæggende psykiske problemer senere i livet. Derudover har de større risiko for selv at udvikle et misbrug, siger hun.

Flere kommuner vælger dog at afsætte penge til at tilbyde børn af alkoholmisbrugere hjælp. Blandt andet Helsingør Kommune, hvor Emilie efter moderens spirituskørsel blev sendt til rådgivning på et misbrugscenter af sin far.

Det endte jeg med at blive rigtig glad for. Her fandt jeg ud af, at jeg ikke var den eneste, der sad i sådan en situation. Og så gik det op for mig, at min mor ikke havde valgt at blive alkoholiker, men at det var en sygdom, siger hun.

Ligesom i Emilies tilfælde er det vigtigt, at man tidligst muligt finder de børn, der er plaget af, at mor eller far har et misbrug. Det mener Inger Chercka, psykolog og daglig leder af Barnets Blå Hus i København. Huset er et nyt initiativ fra organisationen Blå Kors, der bekæmper alkoholmisbrug. Meningen er, at Barnets Blå Hus skal være et værested for børn op til 13 år, hvis forældre drikker for meget.

Blå Kors åbnede i foråret børnehuse i Aalborg og København. I hovedstaden var det et tidligere fritidshjem på Amager, der blev taget i brug. Man har forsøgt at gøre indretningen så hjemlig som muligt med en stor sofa og gyngestol i stuen, hvor der også er bordfodbold, brætspil og tegneserier på hylderne. Desværre har det tidligere fritidshjem stadig et lille stænk af institution, lyder det fra Inger Chercka, som træder rundt på det grå linoleumsgulv og viser lokalerne frem.

At vokse op i en misbrugsfamilie kan resultere i en stærkt forringet barndom. Det bliver utrygt at være derhjemme, og barnet bliver ofte tvunget til at tage voksenopgaver på sig, fordi forældrene svigter deres ansvar. Barnet bliver isoleret socialt, fordi det ikke har lyst til at have venner med hjem. Derfor er det vigtigt med tilbud som Barnets Blå Hus, hvor man kan komme og være tryg og ikke have noget voksenansvar, siger hun.

Indtil videre har det ikke vrimlet med børn i Barnets Blå Hus i København. Kun få børn og nogle forældre har huset i København kontakt til, mens det i Aalborg er lykkedes at trække masser af børn til.

LÆS OGSÅ: Pia Olsen Dyhr: Det vigtigste var, at ingen opdagede noget

Vi er jo først for alvor ved at komme i gang, så vi regner med, at flere får øje på vores tilbud efterhånden. Vi ved jo, at behovet er der, når hvert tiende barn lider under forældres problematiske brug af alkohol. Men vi ved også, at mange anser spørgsmålet om deres alkoholbrug for tilhørende privatlivet, og det skal andre ikke blande sig i, siger Inger Chercka.

Projektet er finansieret gennem satspuljemidlerne til tre års drift, men håbet er, at man kan finde en mere fast finansiering derefter, så Barnets Blå Hus kan etableres i flere byer i Danmark. Ligesom psykolog Helle Lind-gaard mener Inger Chercka, at det skal ske ved, at tilbud til børn fra misbrugsfamilier bliver en obligatorisk opgave for kommunerne:

Flere folketingspolitikere er begyndt at blive opmærksomme på behovet for hjælp til de pårørende, herunder børnene. De mange overgrebssager har bragt øget fokus på problemet, og forskning viser, at det både menneskeligt og økonomisk kan betale sig at tage sig af de pårørende til en misbruger. Nu mangler vi bare, at det bliver ophøjet til lov, siger hun.

I dag bor 16-årige Emilie hos sin far i Hørsholm. Det har hun gjort siden den dag 2008, hvor moderen blev anholdt for spirituskørsel, og det blev tydeligt, at hun havde et alkoholmisbrug. Emilie er glad for, at hun tidligt kom i forbindelse med rådgivere, og i dag benytter hun sig stadig af Blå Kors tilbud om terapi og rådgivning gennem organisationen TUBA.

Det hjælper mig rigtig meget, for der er fortsat nogle ting, som er lidt svære. For eksempel vil jeg aldrig føle mig tilpas til fester, hvor der er alkohol. Jeg drikker ikke selv, men jeg er nødt til at være der for ikke at være udenfor. Det er måske ikke helt fair, at min mor skal være skyld i det.