Prøv avisen

"Bogen om barnet"-forfatter: Jeg kan godt blive lidt mismodig på børnenes vegne

”Jeg har levet med bogen i 20 år og har hele tiden nøje fulgt generationerne, og det er da trist, at det er blevet nødvendigt at sige til forældre, at de skal prioritere nærvær med deres barn. Før tog man det for givet. Det er det samme med søvn. Før var det naturlig viden, at børn skal i seng halv otte. Den viden er gået fløjten,” siger Vibeke Manniche.

For 20 år siden udkom opslagsbogen ”Bogen om barnet”. Nu er den blevet opdateret til ”Alt om barnet”. Forfatter og læge Vibeke Manniche fortæller, hvad der er sket på børneområdet siden den første udgave

I 1996 kiggede man ikke ned i skærmen på en smartphone, når man sad og ammede sit barn. Man kiggede på barnet, snakkede til det, havde kontakt med det. I 1996 var det heller ikke nødvendigt at minde forældre om at være sammen med deres børn eller huske dem på, at børn skal tidligt i seng. Og i 1996 var det selvfølgeligt, at man hev et opslagsværk ned fra bogreolen, når man var i tvivl om noget vedrørende sit nyfødte barn. I dag googler man alting.

Sådan siger læge og forfatter Vibeke Manniche. 20 år er gået, siden hun udgav ”Alt om barnet” første gang. Dengang hed bogen ”Bogen om barnet”, og den er blevet opdateret otte-ni gange før denne nyeste udgave.

I de 20 år har Vibeke Manniche betragtet bogen som sit tredje barn – hun har også datteren Mai og sønnen David – og arbejdet med at opdatere bogen og ikke mindst udgive denne seneste jubilæumsudgave har sat nutiden i perspektiv. På godt og ondt. Mest ondt.

For det bekymrer Vibeke Manniche at se nutidens forældre tilsidesætte noget af den viden, der eksisterer på børneområdet.

”Med nettet er det så nemt at tilegne sig viden. Men problemet er, at den viden er fragmenteret og kan komme alle vegne fra. Bogen forsøger at skabe en ramme om den viden, kultur og forskning, som er valideret af myndigheder og videnskab. Den pakker det gode forældreskab ind,” siger Vibeke Manniche.

Som læge har hun en anden erfaring end en blogger, der er blevet mor for første gang.

”Myterne får gode vilkår for at florere, når du bruger de samme blogs, hvor du henter modetips og kulturnyheder, til at tilegne dig viden om, hvordan du undgår svamp under brysterne. Så dur det ikke, at der sidder en ung blogger og siger, at det hjælper at smøre yoghurt med jordbær under brysterne. Det dur ikke. I bogen ligger en ganske stor udvælgelse og vejledning, som er dannet af erfaring, kulturel habitus, og som tager afsæt i den verden, vi er i nu,” forklarer hun.

Hun mener , at forældregenerationen har ændret sig i løbet af de sidste 20 år.

”Fokus har ændret sig. For 20 år siden skrev jeg ikke om digitale medier og nærvær ved aftensmaden, for der sad man ikke med hver sin smartphone eller så fjernsyn, mens man spiste. Det var heller ikke nødvendigt at gøre noget særligt ud af fedme eller fortælle forældre, at børn skal sove. I dag har man glemt det,” siger hun.

”Jeg har levet med bogen i 20 år og har hele tiden nøje fulgt generationerne, og det er da trist, at det er blevet nødvendigt at sige til forældre, at de skal prioritere nærvær med deres barn. Før tog man det for givet. Det er det samme med søvn. Før var det naturlig viden, at børn skal i seng halv otte. Den viden er gået fløjten,” forklarer hun.

Hun mener, at det hænger sammen med, at forældre i dag har så travlt, at der kun er tid til samvær med børnene nogle få timer om dagen. Og for at få så meget ud af det samvær, skubber man tidspunktet for, hvornår børnene skal i seng. Men det har store helbredsmæssige konsekvenser, siger Vibeke Manniche.

”En forælder kan godt klare sig ved at skære i søvnen, men det kan et barn ikke. Og børn reagerer ikke på mangelfuld søvn ved at falde om, så det er noget, man tror, man kan slippe fra. Men det påvirker dem langt mere, end man tror,” siger hun.

Hun forklarer, at forældrene er blevet mere jeg-fikserede, end de var i 1996.

”Forældrene har bragt sig selv mere i fokus. Det bliver til ’mit behov’ i stedet for ’vores’. Eksempelvis ved at holde barnet vågen, fordi forældrene synes, at de har krav på et socialt liv med dem. Eller når forældre bliver skilt og sætter deres egen ret til frihed over barnets tarv,” siger hun.

”De har travlt med både at være forældre og singler, og det hænger ikke sammen i forhold til barnets behov. Jeg kan godt blive lidt mismodig på børnenes vegne. I dag har man jo ikke undskyldningen med, at man ikke ved bedre, for viden er foran dig hele tiden. Da min mor opdrog mig i 1960’erne efter Benjamin Spock (kendt amerikansk børnebogsforfatter, red.), havde hun kun den ene kilde til viden. Der var ikke mulighed for at tjekke efter. Sådan er det på ingen måde i dag,” siger Vibeke Manniche.

Hvor en del ydre omstændigheder har ændret sig siden 1996, er der ikke de store udsving i bogens indhold, forklarer Vibeke Manniche. Hun holder nøje øje med Sundhedsstyrelsens anbefalinger og har derfor justeret lidt undervejs, men der er ikke nogle banebrydende ting, hun har taget ud siden den første bog.

Til gengæld har hun for eksempel indsat gode råd til apps til telefonen samt baby- og børnetegn. Ved at lave tegn med kropssprog og hænder kan babyer lære at kommunikere, inden de får et sprog. Vibeke Manniche forklarer, at babytegnene har to gode virkninger, som kan hjælpe den nye forældregeneration:

”Det giver barnet en kommunikationsform og forstærker den følelsesmæssige binding mellem forælder og barn. Det er noget så simpelt som at være tvunget til at kigge barnet i øjnene, lære at læse det og på en måde tvinge nærværet frem, så man undgår at sidde med mobiltelefonen,” siger hun.

Men selvom Vibeke Manniche har en generel bekymring om udviklingen siden 1996, er der ingen løftede pegefingre at finde i ”Alt om barnet”.

”Jeg har ikke noget ønske om at give forældrene dårlig samvittighed. Ingen er perfekte. Men det nytter ikke at lade være med at lytte til den dårlige samvittighed, der måtte melde sig, for det er der, vi ændrer kurs og tænker efter. Men jeg bliver da ked af at møde skilsmissebørn i mit daglige arbejde som læge, som lider under 50/50-ordninger, eller som bruger så meget tid foran skærmen, at de ikke har samværet med en god kammerat over et spil bold,” siger hun.

”Det er klart, at jeg forsøger at lægge faldgruberne ind i bogen uden at sige ’pas på’. Det er mere en opfordring til, hvordan du sikrer nærvær med dit barn.”

Hun fortæller, at selvom salget af håndbøger er faldet i takt med den teknologiske udvikling, får hun stadig positive tilkendegivelser fra folk, der har en af hendes udgaver af bogen stående på hylden. Og selvom de nye generationer måske har større chance for at gå på Google efter gode råd til babyen, håber hun alligevel, at bogen får værdi hos nye læsere.

”Der er noget særligt ved at have et samlet værk, man kan slå op i og lave æselører og tilføje egne noter. Jeg er vældig stolt af, at bogen har haft den funktion hos mange forældre, og jeg håber, at også den nye generation vil finde værdi i at have doktor Manniche i ryggen,” siger hun.