Der leges og tales og grines på den gamle skole ude midt på markerne, hvor tågen kravler hen over den våde jord. Det er frikvarter på Alme Kristne Friskole ved Græsted i Nordsjælland, og der er en konstant summen af børnestemmer.
For et år siden ville en stor del af de elever, der nu spiller basketball eller kort med hinanden i pausen, sidde bøjet over deres mobiltelefon i færd med at sms’e, tage billeder eller spille spil på telefonen. Men efter sommerferien kom eleverne tilbage til skolen og en ny virkelighed; nu skulle de aflevere mobiltelefonerne ved skoledagens start, og de ville først få dem tilbage, når de havde fri.
”Det var ikke alle, der syntes, at det var sjovt,” fortæller skoleleder Peter Skov Thomsen.
”Især eleverne i de store klasser mente, at vi gik ind på deres privatsfære ved at tage telefonerne fra dem, og der var ikke direkte opbakning. Men de gik med på det og afleverede dem.”
Nu er det nogle måneder siden, at skolen blev mobilfri, og både skoleleder, lærerne og eleverne mærker en stor forskel.
”Eleverne har fået mere ro til at koncentrere sig i timerne, for de skal ikke hele tiden tage stilling til, hvad der sker på telefonen. En af eleverne oplevede, at da han fik sin telefon tilbage efter skoledagen, havde han flere end 80 ubesvarede sms’er. Hvis man får så mange sms’er i skoletiden, er der jo ikke noget at sige til, at man har svært ved at koncentrere sig, for man er jo flere steder på en gang,” siger Peter Skov Thomsen.
På lærerværelset er de enige.
”Eleverne har accepteret det nu, men det har været en svær overgang for nogle. Jeg tror, at mange i 9. klasse føler, at de slet ikke kan leve uden at have mobilen i hånden. Det er en tryghedsfaktor for dem. De skal helst kunne læse beskeder og like ting hele tiden, og de lever jo deres liv på mobilen. Men en af tingene, vi netop gerne vil lære dem ved at tage mobilen i skoletiden, er, at der findes nogle værdier i at møde sine venner ansigt til ansigt frem for gennem de sociale medier,” siger Ulla Rejkjær, der underviser i 9. klasse.
Flere og flere skoler landet over gør som Alme Kristne Friskole og forbyder telefonen helt eller delvist i løbet af skoledagen. Hvor mange skoler det drejer sig om, er der ikke tal for, men en af de virksomheder, der producerer opbevaringspladser til skoler, er Telefonrammen, og den har 235 skoler, gymnasier og videregående uddannelser som kunder.
De mobilfri skoler skaber større koncentration og tilstedeværelse for børnene, men man skal også passe på med at ville skrue tiden tilbage til før teknologien, siger Jonas Ravn, der er projektleder og oplægsholder ved Center for Digital Pædagogik. Han rejser rundt, ofte på skoler, og fortæller om børn og digitalisering.
”For fem år siden ville jeg have sagt, at man skulle lade være med at gå imod den digitale udvikling, at det var vigtigt at følge med og lære om det i skolen, og det er stadig rigtigt, men vi er også blevet klogere. For flere og flere skoler har fundet ud af, at når man samler telefonerne ind, fjerner man en solid mængde stress for eleverne, for man fjerner tanken om, at nogle kan poste noget på nogle sociale medier, som man skal forholde sig til,” siger han.
”Det at være moderne digital bruger i dag kræver også, at man kender vigtigheden af at være væk fra det. Der skal være skærmfri pauser i hverdagen. Man har ligesom aflivet tanken om, at vi mennesker kan multitaske. Deler man hjernen på fem forskellige projekter, er der jo kun 20 procent opmærksomhed på hver. Men man skal også gøre sig det klart, at den digitale teknologi er kommet for at blive. Man kan ikke skrue tiden tilbage,” siger han.
”Vi er i en periode, hvor vi skal lære at leve med teknologien og finde ud af, hvor meget og hvor lidt den skal fylde. Vi skal have en kritisk tilgang, og jeg hører flere unge sige, at de har droppet nogle sociale medier, fordi de nåede grænsen. Det er en massiv udfordring for både børn og voksne at finde ud af, hvordan vi integrerer teknologien, samtidig med at vi husker, hvad det vil sige at være menneske. Man kan jo godt være fælles omkring et spil på mobiltelefonen eller bruge den til at lege ude i naturen,” siger han.
Hvor nogle skoler kun låser mobiltelefonerne inde i undervisningstiden, er telefonerne på Alme Kristne Friskole også låst væk i frikvartererne. Det er et helt bevidst valg fra skolens side, fordi man gerne vil styrke fællesskabet blandt eleverne, og det virker.
”Der er flere elever, der har sagt til mig, at de synes, at det er rart, at telefonen ikke er der i frikvartererne, for så kan de få nogle fælles lege, uden at de bliver forstyrret. Så sidder de og spiller kort for eksempel og får snakket sammen,” siger Lisbeth Pedersen, der underviser på 4., 5., 7. og 9. klassetrin.
Med indførelsen af mobilfri skole oprettede Alme Kristne Friskole også en legepatrulje, der består af børn fra de større klasser, der skal interagere med og engagere de yngre klasser. Hver mandag, onsdag og fredag organiserer de større børn lege for de yngre.
”Det giver de ældre elever ansvar for at sætte lege i gang for de mindre, og det giver noget fællesskab på tværs af aldersgrupperne. Nogle frikvarterer er der rigtig mange børn derude, og det er de store, der egenhændigt står for det. Det synes jeg har været en stor gevinst,” siger Maria Bech, der er klasselærer for 3. klasse.
For eleverne på hendes klassetrin har det ikke været lige så gennemgribende at tage telefonerne væk som for de ældre elever, der har travlt med de sociale medier. Men hun mener alligevel, at det er vigtigt, at alle elever lærer at undvære mobiltelefonen.
”Det er jo et værktøj, man kan bruge til rigtig mange gode ting, man skal bare lære, hvad de gode ting er. I starten sagde man, at mobiltelefonen er fremtiden, og vi skal bruge den til alt det, vi kan, men der følger også en hel masse ting med, som ikke er så gode. Vi skal lære at afbalancere brugen, og det kan man lige så godt lære i skolen,” siger hun.
Selvom de har vænnet sig til at være uden mobiltelefon og endda sommetider glemmer at hente den i mobilkassen efter skoletid, kan eleverne på Alme Kristne Friskole godt af og til savne at have deres mobiltelefon i lommen i skoletiden.
”For mig er det nogle gange irriterende, at man ikke lige kan tage den frem i frikvarteret og sidde og se en film med vennerne,” siger Ida Henriksen fra 7. klasse.
”Ja, men i stedet for at alle sidder med deres mobiler og spiller, taler vi mere sammen,” siger Johanne Wibe fra samme klasse, og Oliver Vestergård, også 7. klasse, supplerer:
”Man er mere afhængig af hinanden. Hvis man ikke har nogen at være sammen med, er man helt alene og har ikke noget at lave. Før havde man telefonen, og så tænkte man måske ikke så meget over det. Nu er man tvunget til at snakke sammen, og det er meget godt. Og jeg koncentrerer mig også bedre,” siger han.