En mand kan ikke skrive om kvinders overgangsalder. Det var praktiserende læge Leif Skives første tanke, da han blev opfordret til at skrive en bog for kvinder i overgangsalderen. Men ved nærmere eftertanke så kunne han måske godt alligevel. For igennem sine 20 år som familielæge for ikke så få kvinder i den alder, havde han erfaring med spørgsmålet.
Der er skrevet en del bøger om de psykologiske og sociale forandringer i overgangsalderen, og den slags bøger bør nok skrives af kvinder. Men jeg tænkte, at hvis jeg holdt mig til kost og motion, så gik det nok, forklarer Leif Skive.
I hvert fald er hans bog "Fra overgang til overskud" netop udkommet. Undervejs blev der nedsat en fagredaktion af to kvindelige læger og en psykolog, og bogen indeholder også kapitler om hormoner, prævention og sygdomme. Selve overgangsalderen er imidlertid ingen sygdom, understreger Leif Skive.
– Hvis man møder overgangsalderen fit for fight, er der gode chancer for at komme igennem den uden store gener. Men man kan ikke motionere sig fra alt, og en fjerdedel af kvinderne får så stærke gener, at det er en sygdomslignende tilstand, som kræver behandling, siger Leif Skive.
Danske kvinder kommer i gennemsnit i overgangsalderen, når de er 51 år gamle, men i virkeligheden begynder processen allerede, når kvinderne runder de 40, og fertiliteten falder drastisk. Omkring 50 års alderen er hormonproduktionen så lav, at menstruationerne stopper. Men gener som hedeture, ledsmerter og humørsvingninger står på i årene både før og efter, at blødningerne er stoppet.
Det er svært helt præcist at definere hvilke gener, der skyldes overgangsalderen, og hvilke som snarere skyldes alderen. For netop omkring de 50 sker der for mange kvinder store forandringer. Børnene flytter hjemmefra, mændene vender sig måske ikke længere om på gaden for at kigge efter en, og på jobbet bliver man pludselig opfattet som gammel, selvom man selv synes, at man har masser af erfaring og er effektiv. Når humøret så ryger i kulkælderen, og man nærmer sig en depression, er det nemt at give overgangsalderen skylden, men i virkeligheden kan det i lige så høj grad skyldes de ydre omstændigheder, understreger Leif Skive.
– Når man hører, hvad folk overkommer i dagligdagen, er det ufatteligt, at vi ikke er mere syge, og stress er ved at være en alvorlig folkesygdom.
Netop det stressede liv kan gøre moderne kvinders overgangsalder mere udfordrende end deres mødres. Men på den anden side har nutidens kvinder også rigtig gode forudsætninger for at komme godt igennem overgangen og videre til næste kapitel i livet.
– Før i tiden var en kvinde i store kvaler, når hun kom til overgangsalderen, fordi hendes liv primært bestod i at holde hus og passe børn, og når børnene var væk, forsvandt hendes sociale position. I dag har kvinder meget større muligheder for at få et spændende liv efter overgangsalderen. De får mere tid til at passe deres fritidsinteresser eller dyrke nye hobbyer, og de behøver ikke længere at se sig selv som et sexobjekt på markedet, hvis de tidligere har gjort det. Og endelig er risikoen for graviditet også væk, og det kan føre til et bedre sexliv, siger Leif Skive.
Han opfordrer kvinder – og mænd for den sags skyld – til at begynde at dyrke motion og gerne lang tid før overgangsalderen. For det kan afhjælpe nogle, men ikke alle gener ved overgangsalderen. Er man i god form, behøver man således ikke at få problemer med inkontinens, og også risikoen for knogleskørhed kan reduceres væsentligt, hvis man har motioneret og dermed har stærkere knogler. Og er humøret for nedadgående, hjælper det eftertrykkeligt på sindsstemningen at være aktiv. Dertil kommer, at meget tyder på, at de forkætrede hedestigninger også bliver mildere, hvis kvinderne motioner. Desuden siger det sig selv, at livet også bliver lettere i den alder, hvis man er normalvægtig og eksempelvis ikke lider af type 2 diabetes.
Men der er andre gener, som nok så meget gymnastik og svømning ikke kan afhjælpe. Rynkerne kommer ubønhørligt og kan kun bremses en smule ved, at man holder op med at ryge, hvis man hidtil har gjort det. Og de uregelmæssige og nogle gange kraftige blødninger og voldsomme svedeture er der heller ikke meget at stille op over for. Her kan hormoner hjælpe, men mange kvinder og deres læger er i dag bange for at tage hormonerne, efter at det for tre år siden kom frem, at de øger risikoen for, at man får den sygdom, mange kvinder frygter allermest – brystkræft.
– I dag er der enormt stor usikkerhed blandt kvinder om, hvorvidt de skal tage hormoner eller ej, og lægerne er også blevet mere forsigtige. Vi giver for eksempel mindre doser og i kortere tid end tidligere. Men sveder man så meget om natten, at man må op to gange for at skifte sengetøj, går det ud over trivslen. Man bliver i dårligt humør på grund af den manglende søvn, og man har det dårligt på arbejdspladsen. Den type gener er næsten invaliderende, og der kan det være på sin plads at tage hormoner. Så er de gener overstået med et knips. Det er sandt, at risikoen for brystkræft dermed bliver forøget, men det er minimalt. Det er noget, den enkelte kvinde må gøre op med sig selv i samråd med sin læge.
**Fra overgang til overskud. Leif Skive. Komiteen for Sundhedsoplysning. 75 kroner plus ekspedition og porto. 144 sider.
Læs mere på www.sundhedsoplysning.dk