Når Helle hjælper familien, har hun nok at se til

Både kvinder og mænd drager omsorg for deres svækkede forældre, men på hver deres måde. Kvinders måde at hjælpe på kan dog være mere stressende

Når vi bliver ældre, er kønsrollerne stadig bestemmende for den måde, kvinder og mænd drager omsorg på.
Når vi bliver ældre, er kønsrollerne stadig bestemmende for den måde, kvinder og mænd drager omsorg på. Foto: Ole Munk og Rasmus Juul.

Vi kan jo sige, hun hedder Helle. Det er i hvert fald et ret almindeligt navn for danske kvinder på omkring de 50 år. En aldersgruppe, der ofte har gamle forældre i reparationsalderen, som de drager omsorg for.

Hendes mand kan vi kalde Henrik. Han drager også omsorg for familiens ældre. Faktisk så meget, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik og Ældre Sagen fra 2015 ”Voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere”, at det kom lidt bag på seniorforsker Marie Lilja Jensen fra Ældre Sagen.

Men Helle hjælper nu alligevel mest. Det er også hende, der oftere bekymrer sig og indimellem oplever, at omsorgsindsatsen kan påvirke hendes psyke i negativ grad.

Og ifølge kulturforsker Anne Leonora Blaakilde er en af forklaringerne på det, at mænd oftere end kvinder hjælper til med praktiske, målbare gøremål.

”Reparationer og havearbejde eller at køre mor hjem efter besøg er opgaver, som med det samme viser, at noget er fuldført, og det ved vi er mere tilfredsstillende. Mens det er sværere at aflæse et direkte resultat af mere plejerelaterede, sociale og huslige gøremål,” siger kulturforskeren, der er ansat i Region Sjælland.

Helle har formentlig også børn eller børnebørn, som hun hjælper, og er derfor del af "sandwichgenerationen". Den, der drager omsorg til begge sider.

”Det kan afstedkomme et stort pres med udfordringer fra både egne børn og forældre,” siger mandeforsker Kenneth Reinicke.

Det er ikke overraskende, at kønsrollerne op i alderen stadig er bestemmende for den måde, kvinder og mænd drager omsorg på.

Skal rollefordelingen blødes op, er den vigtigste løftestang at indføre obligatorisk barsel for mænd, mener Anne Leonora Blaakilde.

”Hvis man tidligt lærer at tage det fulde ansvar for omsorgen, vil det sandsynligvis blive ved gennem hele livet. Unge mænd vil jo også rigtig gerne holde barsel, men det bliver der bare ikke støttet op om fra samfundets side,” siger hun.

Mandeforsker Kenneth Reinicke hæfter sig også ved, at kvinder oftere end mænd slår ud på bekymringsbarometret, når det gælder relationen til svækkede forældre.

”Alt andet lige er mænd måske bedre til at acceptere livets gang. Eller i hvert fald mere parate til at tage det for pålydende, når deres gamle far siger, at man ikke behøver at komme og hjælpe. Sådan et svar accepterer mænd tiere end kvinder, som i højere grad vil være tilbøjelige til at tænke: Passer det nu også?”, siger forskeren, der også peger på, at kønsrollerne i bedsteforældergenerationen er ret fasttømrede:

”Fra den ældres side er der en forventning om, at drenge- og pigebørn er forskellige, og det er med til at fastholde uligheden. For eksempel vil flere nok ringe til deres døtre frem for deres sønner, når der er noget, de er bekymrede over. Den voksne kvinde kan derfor føle et større pres, fordi man læsser mere af på døtrene.”

Anu Siren, seniorforsker ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er enig i, at hele omsorgsområdet er ”enormt kønnet”.

”De forventninger, der er til kønsrollerne, kan være medvirkende til, at kvinderne føler, der er større forventninger til dem. Eller at de skal gøre mere, end de gør,” siger Anu Siren, som gør opmærksom på, at forventningerne til kønsrollerne også går den anden vej:

”Det er ofte bedstemødre, der hjælper til med børnepasning, men kigger man på tværs af alle de opgaver, den ældre generation hjælper deres voksne børn med, er det mere lige. Mænd hjælper typisk med husvedligeholdelse, havearbejde og sikkert også transport, mens kvinderne altså hjælper med børnepasning, måske indkøb og rengøring.”

Af Vives ældredatabase fremgår det i øvrigt, at voksne børn, der hjælper deres forældre, typisk bor relativt tæt på forældrene (30 minutters transport eller mindre).8