Tre til fem rejsedage om ugen. Møder og konferencer i ind- og udland. Trafikplanlægger Troels Andersen har et job, der kræver, at han tilbringer lange dage i andre byer, og ofte er han først forenet med familien ved 18-tiden.
– I mange år var jeg offentligt ansat og havde kort transporttid, og det betød, at jeg var meget hjemme, mens børnene var små. Men efter jeg for to år siden fik job i det private, har der været flere lange dage. Til gengæld benytter jeg mig af flekstid, når det er muligt, og når vi er hjemme, er vi sammen, fortæller Troels Andersen, der denne aften kommer ind ad døren klokken 20.15 efter et møde i Århus.
Han sidder omgivet af sin hustru, Birthe Plaugborg, der er uddannet shippingmedarbejder, men i dag læser på meritlæreruddannelsen, og døtrene Mie på 15 år og Kathrine på 12 år.
Familien Plaugborg Andersen har fire etager til rådighed i den store rødstensvilla i et af Odenses grønne kvarterer. Alligevel tilbringer de som oftest eftermid-dage og aftener i samme niveau. Siden pigerne var små, har familien været vant til at være samlet i stuen, hvor de snakker eller spiller kort og Trivial Pursuit.
– Spil er en hyggelig måde at være sammen på. Da børnene var mindre, fik de lov at se børne-tv, inden vi læste højt, sang og snakkede, men i dag bliver tv?et ikke tændt før efter klokken 20, og vi har valgt kun at se fjernsyn sammen så vi kan tale om det imens, siger Birthe Plaugborg.
– Det er ikke noget, vi har aftalt. Det er bare blevet sådan. Vi har været meget bevidste om ikke at bruge fjernsynet som babysitter. Tv er noget tid, som forsvinder, og den vil vi hellere bruge på at gå i haven, lege eller finde på noget sammen, tilføjer hendes mand.
Efter Birthe Plaugborg fik børn, har hun valgt at arbejde på deltid.
– Det kan lyde gammeldags, men for mig var det vigtigt, at vi havde tid til at bage boller, plante blomster i haven, og pigerne kunne sove, til de vågnede, da de var små. Jeg havde ikke lyst til at aflevere dem fra syv til 17, og det var også praktisk, når Troels har mange rejsedage.
I dag studerer Birthe Plaugborg, hvilket betyder, at hun to dage har fri klokken 12 og de øvrige klokken 16.
– Jeg har før haft lyst til at læse, men syntes ikke, at jeg kunne forsvare at sidde med næsen i bøgerne, mens børnene var små. Da de var mindre, oplevede jeg da også at være stresset, fordi jeg stod alene med dem, når Troels var ude at rejse, men i dag synes vi sjældent, at vi har for lidt tid.
Troels og Birthe deler husarbejdet, og de bestræber sig på at være sammen med deres børn de eftermiddage og aftener, hvor pigerne ikke skal til gymnastik.
– Det er vigtigt at være nærværende med sine børn. Jeg bestræber mig på ikke at arbejde i weekenden, og mobilen og computeren er slukket, når jeg er sammen med familien, så jeg ikke er tilgængelig. Man kender alt for godt at sidde i et selskab – børn eller voksne, hvor alle tænker på noget andet, når de endelig er der, og så kan man lige så godt gå. Mennesker har brug for at blive hørt, og jeg tror simpelthen ikke på begrebet multitasking. Børnene skal mærke, at vi forældre er til stede, når vi endelig er sammen, siger Troels Andersen.
Med få undtagelser tilbringer familien weekenden med gå- og cykelture samt vennebesøg og udflugter til familien i Jylland.
– Og en stor del af foråret er vi til gymnastikstævner med pigerne. For os er det gode familiesamvær bare at være sammen. Det behøver slet ikke at være en tur i Tivoli eller Bonbonland, siger Birthe Plaugborg.
Hendes mand supplerer:
– Der er i dag en udbredt opfattelse af, at en oplevelse kun har værdi, hvis den koster noget. For mange børnefamilier er en tur i Legoland partout en god oplevelse, men jeg mener, at det kan være lige så sjovt at lære at lave en kiksekage. Kvalitet i samvær har ikke noget med penge at gøre.