Prøv avisen

Organiseret leg omkring bordet

Man har på verdensplan aldrig udviklet og solgt så mange brætspil som i dag. Og terning, bræt og brikker er - måske modsat hvad man skulle tro - ikke truet eller uddøende på trods af den hastige vækst i elektroniske spil. Snarere tværtimod siger legeforsker Carsten Jessen, Center for Undervisningsudvikling ved Aarhus Universitet. Foto: Christian Als/

Terning, bræt og brikker kan strukturere legen og skabe et helt særligt socialt samvær. Danskerne køber og spiller brætspil som aldrig før

De gamle egyptere spillede også brætspil. For 5500 år siden hed samlingspunktet Senet og foregik med træbrikker på et smukt udskåret bræt. Det blev primært spillet af royale egyptere. Senere kom backgammon og skak til og blev hvermandseje.
LÆS OGSÅ: Salg af brætspil stormer frem
Og i dag, tusindvis af år efter, samles familier, venner og kolleger stadig om et bræt på et bord. Faktisk har man på verdensplan aldrig udviklet og solgt så mange brætspil som i dag. Og terning, bræt og brikker er måske modsat hvad man skulle tro ikke truet eller uddøende på trods af den hastige vækst i elektroniske spil. Snarere tværtimod siger legeforsker Carsten Jessen, Center for Undervisningsudvikling ved Aarhus Universitet. Og det er der flere grunde til primært handler det om det samvær, som bliver skabt ved bordet imellem deltagerne:

Brætspil er noget, der kan skabe og organisere leg for os. Uanset om man spiller brætspil med venner, i en familie eller en virksomhed, sætter man sig ned og omstrukturerer den måde, man grupperer sig på. Man får mulighed for eller bliver tvunget ind i andre roller, siger Carsten Jessen.

Mens computerspillet har gået sin sejrsgang på skærme, telefoner og tabletter, har brætspil i årtier mest været for særlig entusiaster eller for børnefamilierne i sommerhuset, når det regnede. Men de senere år er brætspillet blevet genopdaget i den bredere del af befolkningen, forklarer lege- og brætspilseksperter. Det er sket som en modreaktion eller som en parallel bevægelse til de elektroniske spil, mener Thomas Vigild. Han er spilanmelder og formand for en jury, der de seneste år har uddelt en pris til særligt gode brætspil, Guldbrikken. Også han fremhæver det sociale og fysiske møde omkring spillet:

Man er sammen om noget, men kan stadig snakke om andre ting, man har oplevet, når man skifter mellem at være aktiv spiller og vente sin tur. Og så giver det jo også både børn og voksne en god anledning til at komme væk fra skærmen.

Thor Bentel er indehaver af spilleforretningen Games, der har solgt brætspil i 20 år. Han noterer sig et stigende salg, men også, at der er kommet langt flere dansk udviklede spil på markedet. Og han vil gerne slå til lyd for, at der efterhånden findes rigtig mange alternativer til ludo og matador:

Klassikerne sælger stadig bedst, men jeg tror, at folk er blevet mere opmærksomme på at finde noget originalt. Måske fordi de er meget bevidste om deres tid, som er den absolut mest knappe ressource, mange har i dag. Den vil man gerne bruge på kvalitet, siger Thor Bentel, der også mener, der i det stigende brætspilssalg er et element af dårlig samvittighed:

Vi voksne sidder foran en skærm hele dagen, og ungerne sidder med en iPad. Med et godt brætspil slår man to fluer med et smæk: Man laver noget socialt og er væk fra skærmen, siger Thor Bentel.

Selvom der sidder flest mænd omkring brættet, har kvindelige spillere fået stadig mere plads ved bordet de senere år. Ikke mindst i takt med, at udbuddet i spil er blevet mere varieret. Hvor mænd er vilde med territoriespil, kan kvinder typisk godt lide spil, der giver mulighed for samtale, eksempelvis spillet Ego, der handler om at gætte, hvad andre tænker. Også pædagogiske spil og læringsspil er der kommet mange af på markedet de senere år. Thomas Vigild er dog lettere skeptisk over for sidstnævnte:

Når man sniger noget pædagogisk ind ad bagdøren, lugter både børn og voksne hurtigt dagsordenen. Man mister let magien i spillet. Jeg er større tilhænger af gode spil, der har indirekte læring, frem for dem, der er skræddersyet et bestemt formål.

Men hvorfor har vi brug for at købe bræt og brikker for at sætte legen i gang? Legeforsker Carsten Jessen mener, det skyldes en historisk udvikling:

Tidligere havde man tradition for, at idéer om leg, blev lært videre fra generation til generation. Men vi arver mindre og mindre kultur, og i stedet køber vi stadig flere legeredskaber. Det skyldes, at vi ikke har den samme type generationssamvær som for 100 år siden, hvor kulturel overlevering var en naturlig del af storfamilien.