Artiklen er første gang udgivet 11. august 2012.
Er man den ældste i en søskendeflok, er man mere tilbøjelig til at være bestemmende, man er ansvarsfuld, dygtig og fremstår selvsikker med selvtillid, men har måske et ringe selvværd.
Det yngste barn vil typisk være mindre ambitiøst, mindre pligtopfyldende og mere offensivt og eventyrlystent. Og er der mere end to i flokken, vil mellembarnet typisk være en holdspiller og den mest fleksible af børnene.
LÆS OGSÅ: Søskende bor i nærheden af hinanden
Det er den svenske adfærdspsykolog og småbørnspædagog Elisabeth Schönbeck, som opridser disse grovkornede karakteristikker af den ældste og den yngste i flokken. Hun har i en årrække arbejdet med spørgsmålet om placeringen i søskendeflokken og er forfatter til bogen Ældst, yngst eller midt-imellem.
I mange år var Elisabeth Schönbecks mentor den nu afdøde danske psykiater og slægtsforsker Oluf Martensen-Larsen. Gennem 40 år kortlagde han 15.000 danskeres og svenskeres familieforhold og skrev blandt andet bogen Forstå dit ophav og bliv fri. Ikke alene mente han, at et menneskes placering i søskendeflokken havde betydning for dannelsen af personligheden; han gik længere tilbage og viste, at også forældrenes og bedsteforældrenes placering kan have indflydelse på, hvordan vi udvikler os, og hvilke partnere, venner, uddannelser og erhverv vi vælger.
Svenske Elisabeth Schönbeck siger:
Når en lillesøster eller lillebror bliver født, bliver den førstefødte detroniseret og kæmper derefter for at erobre tronen tilbage, mens det yngre barn gør alt for at overgå og besejre den ældre. For at overleve ønsker alle børn at blive elsket, og i sidste ende handler alt om at få sine forældres kærlighed og opmærksomhed. Mange forældre tror, at de behandler deres børn lige, men det gør de ikke
Elisabeth Schönbeck henviser til et amerikanske studie, som viser, at mødre er tilbøjelige til at holde mere af det yngste barn.
Studiet er udført af Judy Dunn og Robert Plomin, som er professorer i udviklingspsykologi ved Pennsylvania State University. De har lavet feltarbejde blandt mødre i England og USA. I USA svarede 52 procent af mødrene, at de havde stærkere følelser for deres yngste barn, og 13 procent havde stærkere følelser for deres ældste barn. I England svarede 61 procent, at de havde stærkere følelser for det yngste barn, og 10 procent svarede, at de havde stærkest følelser for den ældste.
Når mødre i den grad giver udtryk for, at de har stærkere følelser for det yngste barn, så vælger det ældste barn en anden strategi. Han bliver måske rost, når han hjælper og klarer ting og vælger en strategi, som handler om at være stor, dygtig og ansvarsfuld, siger Elisabeth Schönbeck.
Hun har set på placeringen i søskendeflokken i alt fra Rotary-klubber til X Factor og finder, at yngre søskende er dominerende i det populære tv-show, mens ældste søskende er overrepræsenteret i såvel Rotary-klubber som hos spejdere.
De ældste børn følger i højere grad end deres yngre søskende regler og bliver ofte klassens duks og er også dem, som gerne vil bevare familiernes skikke. De små søskende gør ikke i samme grad det, som deres mor og far forventer, og er der nogen, som bosætter sig i udlandet, er det langt oftere den yngste end den ældste. De yngste satser mere på det oplevelsesfyldte, entreprenante og kreative projekt, siger hun.
Den amerikanske psykolog Kevin Leman er forfatter til bestselleren The Birth Order Book (Bogen om søskenderækkefølgen), som er solgt i mere end en million eksemplarer. Ligesom Elisabeth Schönbeck anser han placeringen i søskendeflokken som en vigtig indgang til at forstå sig selv. Leman har blandt andet kortlagt USAs præsidenter og konkluderer, at det store flertal er førstefødte, ligesom 21 af de 23 første amerikanske astronauter var det.
Elisabeth Schönbeck advarer mod at tro, at man er forudbestemt til at bestride en ledende post, bare fordi man var den første i flokken.
Men på et tidspunkt optalte jeg, at 18 ud af 20 ministre i den svenske statsminister Frederik Reinfelds regering enten er ældste- eller enebørn eller vokset op med så stor afstand til andre søskende, at de må betegnes som funktionelle enebørn.
Den norske forsker Petter Kristensen har set på sammenhængen mellem intelligens og placering i søskendeflokken, og studiets resultat har vakt international opmærksomhed. I Norge er der værnepligt for alle unge mænd. På sessionen skal de gennemgå en intelligenstest. Petter Kristensen har set på data fra 250.000 norske værnepligtiges besvarelse af testen og fundet ud af, at den førstefødte generelt klarer testen bedre end de brødre, som blev født senere.
Det er ikke et resultat, man kan bruge til det store på individplan, for der er tale om ret små forskelle, men når man ser på populationsniveau, så er det ret interessant. Hvis barn nummer to generelt havde haft samme niveau som den ældste i flokken, så ville en meget stor gruppe have haft bedre evner, siger Petter Kristensen.
Studiet giver ikke noget svar på, hvorfor det ældste barn klarer intelligenstesten bedre end yngre søskende.
Studiet viser, at hvis det ældste barn i flokken dør, vil nummer to arve de kognitive fordele, som tilsyneladende knytter sig til at være den ældste, og klare testen bedre end gennemsnittet. Den mest enkle forklaring er nok, at man som forældre til det førstefødte barn har mere tid og flere ressourcer at investere i barnet, siger han.
Er der nogen placering i søskendeflokken, som er sundere end andre? Det spørgsmål har lektor Peter M. Nilsson fra universitetssygehuset i Malmø set på.
Historisk har der været en øget dødelighed blandt de yngste i flokken, og det ser man stadig i fattige lande. I Sverige har vi ved at se på registerstudier fundet en øget forekomst af hjertesygdomme og diabetes 2 hos dem, som er ældst i en flok, og man kan spørge sig selv, om det er en følge af, at de ældste søskende vælger særlige job. Der er brug for flere studier for at få kortlagt det, siger Peter M. Nilsson.
