Prøv avisen
Mine familieværdier

Poul Thomsen: Jeg fik ofte at vide, at jeg skulle opføre mig ordentligt

Når jeg skulle sove, læste bedstemor højt fra Bibelen og sang salmer med mig. Jeg elskede de gode historier, men de har ikke gjort mig særligt religiøs, fortæller Poul Thomsen. Her ses han sammen med sine elskede hunde. Foto: Annelene Petersen/Ritzau Scanpix

Den landskendte tv-vært og dyreven, Poul Thomsen, voksede op i et trygt hjem og havde et nært forhold til bedstemoderen. Hendes tro har medført en ordentlighed, som han i dag sætter stor pris på. Læs eller genlæs i anledning af den tidligere tv-værts 80-års fødselsdag

Jeg er vokset op med min mor og bedstemor i et trygt hjem i Hammel i Østjylland. Mor fødte mig som 38-årig, og jeg har aldrig kendt min far. Mor var bankfuldmægtig i Hammel, mens bedstemor gik hjemme og passede på mig.

Tæt ved vores hus lå Frijsenborgskovene, hvor jeg holdt af at gå tur. Men der var ingen Paw-historie over det, hvor jeg strejfede alene omkring med en bue. Jeg legede også meget med de andre børn på vejen. Vores overbo havde en airdaleterrier, Tjavs, og han var min gode ven.

De vigtigste værdier i min familie var ordentlighed og flid. Jeg kan kun komme i tanker om én eneste gang, hvor bedstemor var syg. Hun havde fået et ildebefindende, og jeg løb over til naboen efter hjælp. Nabokonen gav bedstemor en sukkerknald med kamfer, og så fortsatte hun sit arbejde. Hele stuen stank forfærdeligt. Når bedstemor ikke lavede mad eller gjorde rent, sad hun altid med sit håndarbejde, for tiden skulle ikke spildes.

Jeg fik ofte at vide, at jeg skulle opføre mig ordentligt. Men jeg husker ikke, at der var noget, jeg ikke fik lov til. Selv når jeg var på ferie hos en af mine mostre i Randers, fik jeg lov til at gå alene ned på havnen at fiske. Her ønskede jeg mig sommetider en mand at fiske med, men jeg har aldrig savnet en far.

For mig var bedstemor en helgen. De andre børn i skolen sagde, at hun var hellig, men mor har altid sagt, at bedstemor bare troede meget på Gud. Og dét gjorde bedstemor. Hun sad ved radioen hver eneste dag og hørte andagt. Når jeg skulle sove, læste hun højt fra Bibelen og sang salmer med mig. Jeg elskede de gode historier, men de har ikke gjort mig særligt religiøs.

Når vi havde besøg af pastor Trærup, blev der serveret portvin og cigaretter, og så sang vi salmer sammen. Salmerne fyldte også ved familiefesterne. Jeg husker bedstemors 80-årsfødselsdag, hvor hele familien var samlet. I løbet af aftenen tog vi et fotografi af bedstemor omgivet af blomster og gaver. Hun strålede som en sol. Det billede tager jeg ofte frem og mindes bedstemor med dyb varme. 

Da jeg var lille, sagde jeg til bedstemor, at hun aldrig måtte dø, for jeg vidste, at hvis hun døde, ville jeg også selv dø. Hun forsikrede mig om, at hun aldrig ville dø. Det var en stor trøst for mig at vide, at hun var en af de få mennesker med evigt liv. Men jeg voksede op og lærte noget andet. Bedstemor døde som 93-årig.

Jeg har sikkert været en dårligere opdrager end bedstemor. Jeg har forsøgt at påvirke mine drenge med noget af det, som begejstrer mig selv. Jeg har lært dem af færdes i naturen og holde af hunde. Jeg har haft omkring 12 hunde i mit liv, og jeg har elsket dem alle sammen næsten ligeså højt, som jeg elskede bedstemor.