Prinsessens børnemission

I denne uge modtog prinsesse Benedikte SOS Børnebyernes familiepris for sit 20-årige arbejde som protektor for organisationen. I løbet af sit virke har prinsessen ikke bare set utalige eksempler på børn, der har rejst sig på trods af alle odds, men også eksempler på en kærlig og fast opdragelse, som den moderne danske børnefamilie måske godt kunne lære noget af

SOS Børnebyerne i Rwanda med protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Foto: Kristian Brasen / SOS Børnebyerne
SOS Børnebyerne i Rwanda med protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Foto: Kristian Brasen / SOS Børnebyerne.

Prinsesse Benedikte vidste ikke helt, hvad hun skulle forvente, da hun for 20 år siden sagde ja til at blive protektor for børnehjælpsorganisationen SOS Børnebyerne.

Hun vidste selvfølgelig, at organisationen arbejdede for at skabe tryghed og stabilitet for forældreløse og sårbare børn i nogle af verdens fattigste og mest konfliktplagede lande. Men præcis hvordan organisationen bar sig ad med at løfte denne opgave, stod endnu uklart. Det har alt sammen ændret sig.

I løbet af de seneste to årtier har prinsessen ikke bare besøgt adskillige børnebyer i lande som Sydkorea, Kenya og Estland, men også deltaget i organisationens arrangementer og konferencer. Og gennem årene har hun opbygget et indgående kendskab til organisationens helt særlige tilgang til børnehjælpearbejdet. Nemlig etableringen af mindre familieenheder, der træder i stedet for de biologiske bånd, som børnene har mistet.

I dag er prinsesse Benedikte en af organisationens mest dedikerede ambassadører. Derfor modtog hun denne uge SOS Børnebyernes familiepris. Ved prisoverrækelsen, hvor prinsessen tog imod Kristeligt Dagblad i de private gemakker på Amalienborg Slot, fortalte hun begejstret om sin store beundring for organisationens familieorienterede tilgang til børnehjælpsarbejdet.

Og om, hvordan den danske børne-familie måske ligefrem kan lære noget af forældre, der lever langt mindre privilegerede liv, men ikke desto mindre formår at give deres børn både tid, kærlighed og faste rammer.

”Jeg har oplevet mange af disse SOS-mødre i deres egne hjem, og jeg har den dybeste respekt for dem. Det er vigtigt for mig at sige. Der er flere, som jeg har truffet, der jo har familier selv, men som alligevel påtager sig ansvaret for en sammensat familie af forældreløse og efterladte børn. Det må man kalde engagement. Og det er tydeligt for enhver, der møder sådan en kvinde - for kvinder, det er det langt overvejende - at har de én gang sagt ja til opgaven som mor for forældreløse, så oplever de det som en opgave for livet. Jeg vil sige, at de anskuer det som et kald. Og for disse børn, som jeg også har truffet, betyder denne dedikation alt. Mødrene sørger ikke bare for den umiddelbare omsorg og de umiddelbare behov. De tager ansvar for hele barnets udvikling. De præger dem og giver dem retning, så de får en reel mulighed for at vokse op og føre driftige og meningsfulde liv,” fortæller prinsessen og tilføjer så, at det netop er den familieorienterede tilgang og det livslange engagement, der adskiller børnebyerne så markant fra børnehjem og institutioner.

Dronning Anne-Marie og prinsesse Benedikte. Ritzau-interview med prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie, der kærligt fortæller om deres storesøster.
Dronning Anne-Marie og prinsesse Benedikte. Ritzau-interview med prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie, der kærligt fortæller om deres storesøster. Foto: Thomas Lekfeldt

”SOS Børnebyerne udmærker sig ved at skabe rigtige familier. Der er ikke tale om opbevaring af børn, men om ægte små familier med en SOS-børnemor og en nøje sammensat søskendegruppe af børn i forskellige aldre. Det er det, der gør denne organisations arbejde helt særligt og specielt. Og det er det, tror jeg, der er helt afgørende for organisationens succes og for, at de børn, de hjælper, kommer så godt i vej,” siger prinsessen.

Den indsats er der mere end nogensinde før brug for, mener prinsesse Benedikte, der frygter, at behovet for SOS Børnebyerne blot vil vokse i fremtiden.

”Jeg ville ønske, at det modsatte var sandt, men det tyder det ikke på. Nye konflikter opstår, klimaet reagerer, og sygdomme og epidemier fejer ødelæggende hen over lande og hele kontinenter. Tager man bare Afrika som eksempel - et kontinent, hvor SOS Børnebyerne længe har gjort et stort og vigtigt stykke arbejde - er det jo tydeligt, at der er uendelig lang vej igen. Væbnede konflikter, hungersnød og aids har nu i årtier efterladt børn chanceløse. Og nu vil blandt andet ebola-epidemien give et helt nyt rykind af børn, der har brug for hjælp. Jeg tror desværre, at der altid vil være børn, der står alene tilbage. De skal samles op af organisationer som SOS Børnebyerne for at blive reddet og gjort til borgere i samfundet. Det er jo en kæde, der sættes i gang, når der investeres i børnenes liv og fremtid,” siger prinsessen.

Og prinsesse Benedikte har stor tiltro til, at det er en opgave, der trods de store udfordringer, rent faktisk kan løftes. Det har prinsessen set gang på gang på tætteste hold på sine efterhånden talrige besøg i børnebyer verden over. For hvor de fleste måske vil forvente at møde armod og desillusion i byer befolket af forældreløse, er det faktisk det modsatte, der er tilfældet, fortæller prinsesse Benedikte.

”Børn er børn. Og disse børn er i al væsentlighed ikke anderledes end vores egne små børn. Det er lutter søde børn og glade ansigter, man ser overalt. Og da det er svigtede, forladte og forældreløse børn, der har haft en svær og helt urimelig start på tilværelsen, må den glæde og livkraft tilskrives SOS-mødrenes store arbejde. De giver børnene al deres kærlighed og varme. Alt det positive, som alle mødre gerne vil give deres børn. Men der hersker skam også disciplin, skulle jeg lige hilse at sige. Man sidder pænt ved bordet og spiser pænt den mad, som moderen har lavet. Det har børnene også bedst af, mener jeg. Børn trives og føler sig trygge, når de har rammer, som de kan udfolde sig i,” siger prinsessen.

Det er blandt andet her, prinsesse Benedikte mener, at det ville være klædeligt, hvis de moderne danske børnefamilier måske lod sig inspirere. Når hun ser på familielivet, som det udspiller sig i dag, ser hun nemlig i lidt for høj grad en fortravlet tilværelse, der ikke altid rummer plads og tid til nærvær og samvær mellem børn og forældre. For slet ikke at tale om markeringer og fastholdelser af grænser og rammer, som prinsessen mener ethvert barn har krav på og i sidste ende trives bedst med.

”Sommetider er det ikke-privilegerede barn måske ligefrem det lykkeligste. Danske børn er for størstedelens vedkommende gevaldigt privilegerede, men de har måske ikke den samme tryghed som den tryghed, børn i min generation oplevede. Når man kom hjem, så var én af forældrene også hjemme. Sådan var det i de danske hjem i 1950'erne. Og sådan er det også i børnebyerne. Mange danske børn kommer i dag hjem til tomme huse eller til fortravlede forældre. Jeg tror, at det kan give nogle vanskeligheder for de børn, hvor forældrene ikke er nok derhjemme eller ikke er nok for deres børn i det hele taget. De kan føle sig overflødige. Mange af de problemer, vi ser blandt børn og unge i dag lige fra diabetes til anoreksi, koncentrationsbesvær og hyperaktivitet, kan måske netop skyldes den travlhed og de fraværende grænser og rammer. Der skal vi være vældigt opmærksomme,” siger prinsesse Benedikte og tilføjer:

”Den moderne børneopdragelse ligner ikke ganske hverken den fra SOS Børnebyerne eller den, der gjorde sig gældende i min egen barndom. Vi lærte at sidde ordentligt ved bordet og at spise, hvad der blev serveret. Bum færdig. Og tænk, jeg tror ikke, der er gået nogen skår af os af den grund.”

Prinsessen kan til gengæld godt være lidt bekymret for, at der går skår af de børn, der ikke får retning på livet i en tidlig alder.

”Børn kan jo godt lide at have faste rammer. Det er inden for de rammer, som velmenende voksne har sat for dem, at barnet bedst kan udfolde sig og lære at begå sig. Der tror jeg faktisk, at man kan lære meget af den mere håndfaste, men også kærlige opdragelse, som man ser i de dele af verden, hvor man er langt mindre privilegerede end her hos os.”