Rasmus Koed var kun seks år, da han første gang viste tegn på en depression. Sidenhen kom sygdommen til at præge en stor del af hans barndom, og i perioder den længste på halvandet år har han slet ikke gået i skole, fordi han har været for syg og blandt andet har døjet med selvmordstanker.
Han har også været indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvor det blev konstateret, at han ud over depression led af social angst og lettere personlighedsforstyrrelser og så har han skiftet skole to gange, fordi han mistrivedes i sin klasse.
LÆS OGSÅ:Poul Nyryp 70 år: Pension kommer ikke på tale
Jeg har altid været åben omkring mine vanskeligheder, men i den periode, hvor jeg gik helt ned med flaget og kun var i skole fire til syv timer om ugen, blev jeg udstødt i skolen. De andre ville ikke kendes ved mig, og jeg blev mobbet af parallelklassen med, at jeg så sjældent var i skole. Det gjorde, at jeg selvfølgelig havde det endnu sværere, når så endelig jeg var i skole. Jeg følte, at alle kiggede på mig og endte med ofte at give op og tage hjem, fortæller han.
Også Freja Bauer Thomsen på 16 år har kæmpet med psykisk sygdom. Angst, tvangstanker og en ADHD-diagnose hører med til hendes fortælling om, at hun i 6. klasse flyttede ind på et på et opholdssted og kom til at gå på en specialskole. Her kunne der tages bedre hensyn til hendes behov end i folkeskolen.
Lærerne på min første skole prøvede virkelig at hjælpe, så godt de kunne. Men jeg var nok svær at håndtere, for jeg blev ofte meget, meget ked af det og vred. Klassekammeraterne mobbede mig heller ikke, men de havde svært ved at forstå, at jeg for eksempel i en periode var indlagt på en psykiatrisk afdeling, fortæller hun.
Både Rasmus Koed og Freja Bauer Thomsen er netop nu ved at afslutte 9. klasse og har det så godt i dag, at de skal starte på henholdsvis en uddannelse som salgsassistent og på efterskole efter sommerferien, og de vil begge gerne gøre en indsats for, at andre børn og unge, der ligesom dem døjer med psykiske vanskeligheder, lettere føler sig tilpas i skolen.
Derfor har de siddet med i en ekspertgruppe, der har hjulpet Det Etiske Råd med at udforme et undervisningsmateriale om psykisk sygdom rettet mod folkeskolens ældste klasser.
Jeg håber, at materialet kan gøre, at folk bliver mere åbne over for psykisk sygdom. Og at de unge, der har det svært og måske skjuler det, tør blive mere åbne, siger Freja Bauer Thomsen og suppleres af Rasmus Koed.
Man skal ikke være bange for os. De fleste skal nok sige fra, hvis man ikke ønsker at snakke om det. Men det værste, man kan gøre, er at lade folk sidde i et hjørne og passe sig selv, siger han.
Det er medlem af Det Etiske Råd, cand.cur. og post.doc. i klinisk sygepleje Edith Mark, der har stået i spidsen for udarbejdelsen af undervisningsmaterialet Inde eller ude. Om etik og psykisk sygdom. Hun mener, at det er oplagt, at Det Etiske Råd kommer på banen i forhold til psykisk sygdom. Det kan ligefrem være en fordel, at det ikke er sundhedsvæsenet, der er afsender af materialet, i og med det så ikke kommer til at fremstå alt for klinisk.
Edith Mark ser flere mål med materialet.
Det handler både om uddannelse og dannelse. Hvad angår det første, er emnet helt sikkert noget, som unge mennesker gerne vil vide noget mere om. På den måde kan de bedre tage stilling til spørgsmålene, uanset om man er psykisk syg eller ej. Omkring det mere dannelsesmæssige, så kan det jo handle om at finde ud af, hvem man selv er, og ikke mindst, hvordan man kan tage ansvar for, at andre kommer med i fællesskabet. Rigtig mange unge kender til at have det svært og være usikre på sig selv. Er jeg nu normal? og Hvorfor tænker jeg sådan? er almindelige tanker hos mange unge. På den måde rammer materialet bredt, og det er også årsagen til, at vi har kaldt materialet Ude eller inde, forklarer hun og anerkender, at emnet kan være svært at tale om.
Men netop derfor er det vigtigt for de unge at få aftabuiseret det. Få aflivet nogle fordomme og få klarhed over nogle ting. Hvorfor er det for eksempel, at der sidder en klassekammerat isoleret i et hjørne af klassen, og vedkommende aldrig kommer til festerne eller i sportsklubben? Kan det være, fordi han har det så psykisk svært, at han ikke kan deltage og heller ikke kan fortælle om det?, siger Edith Mark.
Chefkonsulent hos Børnerådet Trine Krab Nyby, der har også været med i arbejdsgruppen omkring det nye undervisningsmateriale, er enig i, at der er behov for en aftabuisering, men også bedre viden om psykisk sygdom.
Vi ved fra børn og unge, der er psykisk syge, at de synes, det er svært at tale om, fordi det opfattes som et tabu, og fordi der mangler en fælles referenceramme at tale ud fra. Børn ved generelt meget lidt om psykisk sygdom, og der eksisterer mange myter om for eksempel det med at være indlagt, som går på, at det kun er gale mennesker, der står og slår hovedet ind i væggen. Samtidig er det jo slet ikke så unormalt, at børn kan have det svært i perioder og have psykiske udsving, og det ville være meget lettere at være dem, hvis der var en større viden blandt kammeraterne, siger hun.
Materialet Ude eller inde. Om etik og psykisk sygdom ligger tilgængeligt for alle på internettet og indeholder blandt andet interviews med unge, der har været psykisk syge, ligesom der er forskellige arbejdsopgaver, hvor psykisk sygdom og etik er omdrejningspunktet. Med materialet er der grobund for at få skabt et rum i klassen, hvor man godt kan tale om emner, som ellers traditionelt kan være lidt svære, mener Trine Krab Nyby.
Det er klart vigtigt, at man som lærer tør træde ind i den åbenhed, som materialet lægger op til. Vi ved, at for eksempel voldsramte børn ofte ville have ønsket, at de havde haft et tema om vold i skolen, så de havde kendt til deres rettigheder, og jeg tror, det samme gør sig gældende for børn og unge med psykisk sygdom. Hvis de har det skidt og måske har selvmordstanker, kan oplysning måske få dem til at søge hjælp hurtigere, siger hun.
Også Psykiatrifonden har bidraget med faglig ekspertise i forhold til udformningen af Det Etiske Råds undervisningsmateriale, og Bjarke Jensen, der er teamleder for undervisningsområdet i Psykiatrifonden, håber, at det blandt andet kan medvirke til at stoppe den tilbagetrækning og ensomhed, som mange børn og unge oplever, når de rammes af psykisk sygdom.
I og med at det ifølge ham er cirka 20 procent af eleverne, der på et tidspunkt i deres folkeskoletid oplever mistrivsel, der kan spænde lige fra søvnbesvær til egentlige psykiatriske diagnoser, så er der god grund til at vie området opmærksomhed.
Det gør det meget nemmere for læreren og den enkelte elev, der har det svært, jo mere åbenhed, der er. Hvis en elev i en klasse for eksempel lider af angst, så tal højt om det i klassen ikke kun læreren, men også eleverne har en opgave i forhold til inklusion, siger han og fortsætter:
Vi ved fra vores egne undersøgelser, at de elever, vi har haft igennem et undervisningsforløb hos os, ændrer en lille smule på deres opfattelse af psykisk sygdom efterfølgende. Dog ikke så meget, som vi kunne ønske, og vi kan også se, at efter et halvt år er der en tendens til, at elevernes opfattelser igen ligner dem, de havde, inden vi var på besøg. Det er derfor vigtigt at netværket omkring dem forældre, lærere og politikere sørger for at følge op løbende, siger Bjarke Jensen.
Han tror, at man ved at starte oplysningen om psykisk sygdom allerede i folkeskolen kan overvinde den stigmatisering, som mange voksne med psykisk sygdom oplever.
Spørgsmålet er, om lærerne ude på skolerne får øje på materialet fra Det Etiske Råd og har mod på at bruge det.
Skolelærer Anne Juhl, der er lærer på Kolding Realskole, synes umiddelbart godt om tanken bag materialet. Hun har selv tidligere oplevet at stå med elever, der har haft psykiske vanskeligheder og dermed har haft særlige behov. Specielt husker hun en 9. klasse-pige, hun havde i skolen for et par år siden, som blev ramt af en slem depression og efterfølgende fik det svært med klassekammeraterne.
Pigen var i udgangspunktet en rigtig stærk pige. Hun var populær, dygtig og altid ét stort smil, og så pludselig fik hun denne her depression, som var utrolig svær at tackle for klassekammeraterne, fordi hun forandrede sig så meget. Hun var negativ, kunne ikke grine og deltog ikke aktivt i noget, og det store overskud, som hun plejede at have over for de andre, forsvandt. De andre i klassen syntes, hun fyldte meget og kunne indimellem finde på at tirre hende, fordi de troede, hun bare var hysterisk, fortæller hun.
Anne Juhl er af den overbevisning, at lærere i grundskolen bør tage et emne som psykisk sygdom op i klasserne.
Rigtig mange voksne mennesker ved ligesom deres børn heller ikke ret meget om emnet, så derfor er det oplagt for os, der har de unge tæt på hver dag, at tage fat i emnet og jeg oplever faktisk også, at eleverne rigtig gerne vil tale om de store og lidt svære ting i livet, siger hun.
Undervisningsmaterialet ligger tilgængeligt på hjemmesiden etiskraad.dk.