Prøv avisen

Kvinderne vil ikke stifte familie med ufaglærte mænd

I det hele taget er der blandt de mange mænd, der lever alene, klart flest ufaglærte, og når det tal også stiger, hænger det tæt sammen med, at kvinderne i Danmark og resten af Norden er blevet stadig længere uddannet siden 1960’erne. Foto: VIKTOR HOLM

En stadig større andel af danske ufaglærte mænd får aldrig børn, viser ny undersøgelse. For de stadig bedre uddannede kvinder gider dem ikke. Det udfordrer, hvilke kriterier vi udvælger hinanden efter, mener psykolog og mandeforsker

Når der sker markante ændringer i måden, vi lever på i de nordiske lande, bliver der spidset ører i resten af den vestlige verden. For vi er på mange måder en indikator på, hvad fremtiden bringer. Det var eksempelvis i Norden, at kvinderne først begyndte at bevæge sig ind på arbejdsmarkedet. Det var hos os, at skilsmissetallet først begyndte at stige. Og her, at antallet af fødsler først begyndte at falde.

Og nu er det så tid til at spidse ører igen ude i verden, for ny nordisk forskning viser, at hver tredje ufaglærte mand på 45 år er barnløs. I samfundet som helhed er det hver femte mand, men det er ikke det mest bekymrende. Det har nemlig længe være kendt, at uddannelse og barnløshed er tæt forbundet hos mænd, men den nye forskning gør det tydeligt, at problemet er hastigt voksende. I 1991 var det således ”kun” 21 procent, altså hver femte ufaglærte mand, der stadig ikke havde fået børn i en alder af 45.

”Vi er noget overraskede over, at barnløsheden i denne gruppe bliver ved med at stige og gør det så markant,” siger seniorforsker hos Rockwool Fondens Forskningsenhed Peter Fallesen.

Når han siger ”vi”, er det, fordi der er tale om en fælles nordisk undersøgelse af mænd og kvinder i både Danmark, Sverige, Norge og Finland født mellem 1940 og 1974. Fallesen er den danske repræsentant på forskerholdet og peger på flere interessante resultater i undersøgelsen. Ikke mindst, at fortællingen om, at de langtuddannede kvinder vælger børnene fra, i stigende grad er forkert. For kvinder født i 1940 og nogle få år efter er det rigtigt nok, men fordelingen er skiftet radikalt, så det i dag er de kortuddannede kvinder, der i højere grad er barnløse. Perspektiverne i mændenes barnløshed er alligevel endnu større og påkalder sig derfor størst opmærksomhed, mener han.

Forklaringen på den markante udvikling handler om sociale forhold, siger Peter Fallesen. Risikoen for aldrig at have boet sammen med en partner er nemlig klart størst, hvis man har en folkeskoleuddannelse som sin længste uddannelse og derfor betegnes som ufaglært.

I det hele taget er der blandt de mange mænd, der lever alene, klart flest ufaglærte, og når det tal også stiger, hænger det tæt sammen med, at kvinderne i Danmark og resten af Norden er blevet stadig længere uddannet siden 1960’erne. I dag er de faktisk i gennemsnit længere uddannet end mændene, og da der altid har været en tilbøjelighed til, at kvinder finder sammen med mænd, der er på samme eller højere uddannelsesniveau som dem selv, er der ganske enkelt blevet færre attraktive mænd på markedet.

”Man kan måske sige, at ufaglærte mænd tidligere er blevet reddet af, at kvinderne ikke havde samme frie valg som i dag til at vælge den partner, de vil. Fordi de ikke selv tjente penge, var de afhængig af en mand, der gjorde, men med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og i uddannelsesverdenen har den magtbalance ændret sig. Og det er i færd med at efterlade den ufaglærte mand stadig længere ude på sidelinjen,” siger Peter Fallesen.

Svend Aage Madsen har gennem 20 år været chefpsykolog på Rigshospitalet og er derudover leder af en række forskningsprojekter for Forum for Mænds Sundhed og for en tænketank om mandens sociale status. Han forklarer også de ufaglærte mænds stigende barnløshed med de mange omfattende ændringer i forholdet mellem mænd og kvinder de seneste årtier.

Den har betydet, at kønnene på flere fronter er rykket længere fra hinanden. Det sker rent uddannelsesmæssigt, men også geografisk, for mens kvinderne i stigende grad søger mod landets største byer for at videreuddanne sig, bliver mange mænd, hvor de er vokset op. Derfor er der i dag store områder af landet, hvor der lever op til 20 procent flere mænd end kvinder i alderen 20 til 40 år.

Også statusmæssigt sker der store forskydninger i disse år. I flere end hver tredje forhold er det nu kvinden, der tjener mest, og det er med til at presse de mænd, der faktisk har fundet en kvinde at leve sammen med. Og det hører med til forklaringen på, hvorfor stadig flere går fra hinanden, og hvorfor stadig flere mænd – uanset uddannelsesniveau – lever alene og aldrig får børn, siger Svend Aage Madsen.

At det er sådan, er et kæmpe problem, påpeger han. For flere undersøgelser har vist, at mænd, der lever alene, i gennemsnit lever syv år kortere end dem, der lever sammen med nogen. Enlige kvinder lever blot tre-fire år kortere. Single-mændene er også hårdere ramt end kvinderne på deres almindelige trivsel, og den virkelige tragedie er, at mænd i langt mindre grad end kvinderne selv vælger at være barnløse eller leve alene.

”Det er velkendt, at det at have nære sociale relationer er helt afgørende for vores trivsel,” siger Svend Aage Madsen, ”men hver fjerde kortuddannede mand siger selv, at han ingen nære relationer har. Og blandt dem, der har en nær relation, siger langt de fleste, at det er deres kone eller partner. Så hvis man heller ikke har sådan en, er man altså virkelig dårlig stillet, og derfor er det dybt bekymrende, når det i forvejen høje antal alenemænd bliver ved med at stige.”

Og det er ikke kun et problem for de mænd, det handler om, siger seniorforsker Peter Fallesen. For når en stadig større andel af dem, der er kortuddannede og ofte også har få ressourcer, bliver gamle alene, bliver de nemt en stor udfordring for samfundet generelt. De har ingen eller meget lidt pension, ingen eller meget få til at hjælpe sig, og har generelt svært ved at få livet til at fungere.

”Tidligere tog familien sig af denne gruppe, men den sociale funktion har jo også forandret sig,” siger han.

Så hvad bliver konsekvenserne? Og kan man overhovedet gøre noget for at ændre denne udvikling?

En mulig konsekvens er et silosamfund, hvor mænd og kvinder lever stadig mere adskilt – uden at skabe en familie, mener Svend Aage Madsen. Det går selvfølgelig ud over fødselstallet, som i forvejen er for lavt, men dog højere end i mange andre europæiske lande. Mere bekymrende er det, at mændene har så dårlige kort på hånden i forhold til at klare denne situation. Udover generelt at være kortere uddannet end kvinderne, er de også dårligere til at skabe sociale relationer og kan – modsat kvinderne – ikke få børn på egen hånd. Mændene må derfor finde nye måder at skabe nære relationer på, og det sker allerede så småt i de mandegrupper, der er begyndt at dukke op rundtom i landet, siger psykologen. Men for flertallet af de ufaglærte mænd uden partner eller børn er der stor sandsynlighed for, at de sakker endnu mere bagud på alle parametre.

Skal vi undgå, at det scenario folder sig helt ud, kræver det især, at mændene hanker op i sig selv og begynder at spørge: Hvad er det for et liv, vi gerne vil leve? Hvordan undgår vi at blive tabt? Hvordan gør vi os mere attraktive over for kvinderne?

”Det bliver ikke bare interessant, men helt afgørende, hvornår denne gruppe af mænd virkelig opdager, at de står i en situation, de kun selv kan ændre på. Kommer der en reaktion, og på hvilken måde? Her kan mænd lære noget af kvindebevægelsen, for den viste, at et køn faktisk godt kan stå sammen for at ændre en uønsket situation. Dengang kom nogle mænd kvinderne i møde, og noget ser ud til, at kvinderne gør det samme nu, for de seneste undersøgelser viser, at flere kvinder er begyndt at gifte sig med mænd, der er dårligere uddannet end dem selv. Så den anden mulige konsekvens er en stor omkalfatring af kønnenes positioner og rolle,” siger Svend Aage Madsen.