Engang legede drenge røvere og soldater, mens pigerne trippede rundt i mødrenes højhælede sko, klædt ud som fine damer. Der er stadig røvere og soldater i skolegården og pigeleg foran spejlet, men det legeunivers, som børn i høj grad søger ind i, er gjort af magi. En god del af den moderne barndom er flyttet til en verden af fantasi, hvor historierne bygger på et mytologisk univers. En af decembers store tv-begivenheder, TV 2's familiejulekalender er en såkaldt fantasy-historie. Efter årtier med tv-julekalendere domineret af nissehuer lancerer stationen en julekalender, der bygger på nordisk mytologi.
Forfatteren Mette Finderup er en af idéfolkene til serien og har desuden skrevet bogen "Historier fra Valhal" for de yngste, hvor hun introducerer de vigtigste skikkelser i den nordiske mytologi og genfortæller nogle af de drabelige fortællinger om Odin, Balder og Thor. De nordiske guder er grundlag for en historie, der lever op til større børns forventninger om god underholdning: magi og spænding. Hun mener, at nordisk mytologi er som skabt til at være skelet for en god fortælling om kamp, strid, ære og hævn.
– Større børn ville kede sig ihjel, hvis de skulle se 24 afsnit af "Jullerup færgeby". Børn er spændingsorienterede, og fantasy er genialt til at fastholde en zappergeneration, fordi den bygger på mytisk stof, hvor arketyperne til den gode historie ligger. For 10 år siden kunne man ikke have forestillet sig en bred fantasy-julekalender, for dengang skulle julen være mere folkelig og hyggelig, men i dag holder børn nok lidt tidligere op med at tro på julemanden, siger Mette Finderup.
For to år siden sendte samme station serien "Jesus og Josefine", som blev en seermæssig succes. Mange kirkefolk roste den serie, og da Kristeligt Dagblad for et år siden bragte nyheden om en julekalender, der skulle foregå i Valhalla, var de samme kirkefolk mindre begejstrede. For hvad har nordisk mytologi at gøre med jul? Sognepræst Jakob Rönnow fra Vangede var konsulent på "Jesus og Josefine" og var en af de kirkefolk, der frygtede det værste, da han hørte, at TV 2 ville lade invitere til julebal i Valhalla. Men efter et smugkig på serien er han begejstret.
– I "Jesus og Josefine" blev der fortalt en grundlæggende historie om kristendommen, og den nye serie fortsætter det oplysende. Både børn og voksne bliver ført ind i den nordiske mytologi i fantasirammens form, siger han og tilføjer:
– Teologisk er nissehuer lige så problematisk som nordisk mytologi, men børnene ved godt, at det er en fantasiramme. Børn er gode til at skelne. Selvom de får en supermand-trøje på, tror de heller ikke, de kan flyve. Men vi har alle et behov for at kunne lege os et andet sted hen.
Fantasy-bølgen, som julekalenderen er en del af, ses tydeligt i børnebogslitteraturen. Mest tydeligt er det blevet i den internationale bestsellerserie om troldmandslærlingen Harry Potter. Anna Skyggebjerg er adjunkt ved Center for Børnelitteratur og bekræfter, at mange børn foretrækker bøger, hvor historien flytter dem fra den virkelige verden ind i et univers, hvor fantasien sætter rammerne. Tidligere på året forsvarede hun en ph.d.-afhandling om den fantastiske fortælling i dansk børnelitteratur.
– Folkeeventyrene viser, at der altid har været et behov for at høre gode fortællinger, der er lidt på afstand af én selv og dykke ned i en god fortælling, hvor man kan søge mening. Der skal være noget, man kan genkende, og et andet rum, som man kan leve sig ind i. Meget af den moderne fantasy bygger på mytologi, men man blander mytisk stof fra mange religioner, også kristendommen.
"Jul i Valhal" vil vise, hvad der sker, når reflekterede børn anno 2005 møder værdier, som herskede i en før-kristen kultur. Anna Skyggebjerg mener, det er karakterisk for den fantastiske fortælling, at den åbner for store spørgsmål.
– Børn tumler med spørgsmål om fødsel og død og spørger til sammenhængen i livet. I fantasy kan man arbejde med de store spørgsmål, uden det bliver anmassende og skolelæreragtigt, som det vil være i en realistisk fortælling, siger hun.
Hovedpersonerne i "Jul i Valhal" er børnene Sofie og Jonas, som stiger om til en anden verden en dag, hvor de er ude i skoven. Gennem en hemmelig tunnel finder de vej til Asgård, hvor de møder Odin, Thor, Heimdal, Freja, Njord, Ydun og alle de andre nordiske guder.
Men billet til en magisk, før-kristen verden kan man også få hos Claus Okholm, der hver dag hjælper børn og unge med at prøve ringbrynjer og vælge lanser, så nutidsbørn kommer til at ligne mytiske figurer. Han er leder af afdelingen for live-rollespil i butikken "Faraos Cigar" i det indre København. Det er en af de butikker, der har specialiseret sig i at klæde moderne mennesker på til et møde med en verden, som ikke findes, men som opstår i de såkaldte rollespils-univers. I virkelighedens verden kører børnene med cykelhjelm, men når de er klædt på med hjelm og brynje, kan de dø flere gange på en dag.
– Det handler om at komme tilbage til noget før kristendommen og finde en historie, som fylder. Typisk er det et univers, hvor der er mange guder. Det er ikke bygget op over en bestemt religion, men signalerer noget oprindeligt og samtidig mystisk, siger Claus Okholm.
De fleste af kunderne til live-rollespillene er større børn. Engang var det et mindretal, som dyrkede rollespil, men i butikken har man mærket, hvordan film-trilogien "Ringenes Herre" har skabt et bredt ønske blandt de større børn om at være en del af en overnaturlig fantasiverden.
– Vi kan registrere, at mange børn og unge har den interesse, og der er nogle fælles træk, men hvorfor det opstår, og hvad der motiverer dem, det er svært at komme med entydige bud på. Men man har vel altid et ønske om at være noget andet end det, som man er, siger han.
Er der religion i fantasy? Det meste fantasy bygger på et opkog af religiøse myter fra nordisk mytologi til græsk og romersk mytologi. Spiller man live-rollespil, kan man i en alder af 10 springe ud som Gud i et mytisk lege-univers, men påvirker det barnetroen? Mette Finderup, der som nævnt er en af idéfolkene bag "Jul i Valhal", har selv levet i et fantasy-univers som rollespiller i 20 år.
– Man begynder ikke at læse fantasy-bøger eller spille rollespil, fordi man er åndeligt søgende. Fascinationen er indlevelsen i den gode historie. Religion kan også ses som en god historie, hvor mødet med ondt og godt bliver bearbejdet. Børn, der dyrker fantasy kan sidde ved computerskærmen og være i en verden bygget på græsk mytologi og nogle timer senere stå i en skov klædt ud som en ond ork og være en del af et univers bygget på et opkog af en anden mytologi, siger hun og uddyber:
– Der er ingen tvivl om, at børnene er helt til stede i de roller, som de har. Men det er også kendetegnende, at de kan shoppe mellem forskellige universer, men deres rødder har de hjemme ved familiens spisebord og i skolen, hvor deres livssyn bliver formet, siger Mette Finderup
Jul i Valhal
"Jul i Valhal" handler om det godes kamp mod det onde og om kapløbet for at undgå Ragnarok, som for altid vil lægge menneskenes verden, Midgård, og gudernes verden, Asgård, øde, så de grumme jætter fra Udgård bliver verdens herskere. Serien sendes fra den 1. december på TV 2 klokken 20. Serien er produceret af Cosmo Film, der også stod bag "Jesus og Josefine".
Fantasy
Fantasy er en genrebetegngelse, som bruges i flere forskellige sammenhænge. "Ringenes Herre" og C.S. Lewis Narnia-bøger er noget af det mest kendte fantasy-litteratur. En del fantasy bygger på et opkog af religiøse myter, men det kan også bygge på en genkendelig mytologi som i "Jul i Valhal", hvor skikkelser fra den nordiske mytologi indgår. Fantasy møder man ikke kun i film og bøger. Det er rammen om rollespil og nogle af tidens mest populære computerspil.