Rigtige familier spiser sammen

Selvom både forældre og børn har travlt uden for hjemmet med arbejde, skole og fritidsaktiviteter, holder danske familier stædigt fast på at samles omkring aftensmaden

Hjemme hos familien Buch gør man en dyd ud af at mødes til aftensmaden, og på den måde ligner familien de fleste. For selvom traditioner er i opløsning, og familien har fået mindre betydning end tidligere, sætter danskerne stadig tid af til at spise sammen. -- Foto: Leif Tuxen.

– Niiieeels! Der er maaad!

Storesøster Katrine kalder lillebror Niels ned fra værelset til spisebordet, hvor mor Kirsten, far Peter og Katrines kæreste, David, allerede sidder klar ved tallerkenerne. Familien er samlet for første og eneste gang i dag; samlet omkring aftensmåltidet. Tv'et er slukket, snak om arbejde og konflikter lagt til side og koncentrationen indstillet på det, der er på bordet, og på dem, de sidder sammen med: hinanden, familien.

Peter Buch, der er sognepræst ved Højdevangskirken på Amager i København, har tilberedt maden sammen med Katrine. Han folder hænderne og beder bordvers. Så sendes sovs og kartofler rundt, og straks spreder samtalen sig. Selvom de ældste børn er flyttet hjemmefra, mødes familien Buch stadig en gang om ugen for at spise sammen. Da børnene var små, spiste de sammen næsten hver eneste dag. Og på den måde ligner familien de fleste danske familier: Man holder stædigt fast i at mødes omkring middagsbordet, for det er ofte det eneste tidspunkt, hele familien er samlet.

Lotte Holm, professor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet kan ikke understrege nok, hvor essentielt måltidet er for familielivet. Hun kalder det fælles måltid for "et medium for familien".

– Familien konstrueres i aktiviteter som det at spise sammen, siger hun. Sådan har det altid været, og sådan er det stadig. Selvom vi lever i en tid præget af individuel livsstil og traditionsopløsning, hvor stadig flere familier er splittede, børnene har flere fritidsaktiviteter end nogensinde før, og mange forældre bliver nødt til at arbejde på skæve tidspunkter. Det har fået en række førende forskere til at fremlægge den hypotese, at familien er begyndt at "græsse" – at spise hver for sig på forskellige tidspunkter i stedet for samlet, som en enhed.

Det passer bare ikke, har Lotte Holm bevist. Det at spise sammen prioriteres højt, endda meget højt.

Lotte Holm har undersøgt spisevaner i Norden og har fundet frem til, at danskerne er det folkefærd i Norden, der spiser mindst ude og bruger længst tid på aftensmåltidet. Danskerne spiser sammen med familien cirka hver anden dag, og tidspunktet for aftensmåltidet tilrettelægges efter børnenes sociale liv – om det så må blive klokken 18 mandag og 21 tirsdag. Fordi det er vigtigt.

Danskerne har generelt set den opfattelse, konkluderer Lotte Holm, at "rigtige familier spiser sammen"!

Psykolog og leder af Center for Familieudvikling Annette Due Madsen tillægger det fælles måltid stor værdi, fordi det er en unik mulighed for gode samtaler. For at dele erfaringer, glæder og sorger, at planlægge og opdatere hinanden. Men, tilføjer hun:

– Det er ikke alle emner, der skal tage op omkring middagsbordet.

Ved familien Buchs aftensmåltid snakkes der skole og mad, politik og litteratur. Der associeres vildt, og samtalen forløber som et ping-pong-spil mellem alle, der sidder til bords. Og måske er det ikke helt tilfældigt. For den danske middelklasse har ifølge nyere forskning fra Institut for Human Ernæring en fælles forståelse af, hvad man gør og ikke gør under spisning.

Tre ting anses for tabu: Ingen må dominere, for alle skal kunne komme til orde. Der må ikke snakkes om arbejde. Og der må ikke læses eller ses fjernsyn under måltidet.

– Det er en udfordring at give måltidet den nødvendige ro, som gør, at familien kan glædes ved mødet. For uden gode møder bliver vi ensomme og fjernere fra hinanden, siger Annette Due Madsen og uddyber:

– Man sidder omkring et bord, hvor man har mulighed for at se hinanden, og det er dybt eksistentielt for mennesker. For bliver vi set af nogen, er vi noget. Hvis vi ikke bliver set af nogen, hvem er vi så?

Kirsten Buch er kommet direkte fra arbejde til spisebordet og får straks efter bordbønnen at vide, hvem der har tilberedt hvad på bordet.

– Det er en god sovs, du har lavet, husker hun at sige to gange til sin mand i løbet af spisningen. Hun spørger alle, hvad de har lavet i løbet af dagen, og de spørger til hendes dag.

Der er ikke gjort det helt store ud af maden; den består primært af rester fra gårsdagens andesteg, hvor det var mortensaften. Ifølge professor Joachim Scholderer fra Institut for Marketing og Statistik ved Aarhus Universitet spiser danskerne ligesom familien Buch oftest forholdsvis nem mad, når de "bare" er familien samlet. Den finere mads funktion er at vise os over for andre, for venner, ikke familie. Til daglig vil vi helst have mest for pengene, siger han.

Tilberedelsen af måltidet er en pligtopgave, som danskerne over en bred kam både elsker og hader. Professor Lotte Holm har undersøgt danskernes holdning til madlavning, og de tillægsord, der bliver lagt for dagen, er meget sigende: Madlavning kaldes tidskrævende, rutinepræget og besværligt.

På den anden side anser mange danskere madlavning for kreativ selvrealisering. Især kvinder anser det stadig for centralt i deres selvopfattelse at kunne servere mad for familien.

– Det er en måde at give kærlighed på at lave mad til mennesker, uddyber Lotte Holm.

Derfor er det er ikke ligegyldigt, hvad der kommer på tallerkenen. Danske familier spiser måske "nem" mad, men ikke så gerne færdigretter. – I 2001 viste en undersøgelse, siger Lotte Holm, at hele 49 procent ikke mente, at det var sikkert at spise den slags. Færdigretter kunne ellers afhjælpe travle familier, der gerne vil spise sammen, men ikke har tid til at forberede måltider. Men det opfatter danskere som sjusk.

– Færdigretter er ikke kærlighedsarbejde. Det nærmer sig prostitution, siger Lotte Holm, når hun skal fortolke danskernes holdning til den nemme løsning.

– På det punkt adskiller danskerne sig fra andre vestlige lande. Færdigretter er på vej frem over hele verden, men Danmark er ikke fulgt helt med i den udvikling, fortæller professor ved Institut for Marketing og Statistik ved Aarhus Univeristet Klaus G. Grunert.

Hvad vi gør ud af maden til hverdag er ellers ikke det væsentlige, mener Annette Due Madsen.

– Det er meget vigtigere, at der er en god stemning. I min egen barndom var det ikke altid hyggeligt at sidde rundt om bordet. De voksne havde det ikke altid så godt sammen, og ofte skulle vi være stille, så far kunne høre radioavis. Måltidet handler ikke bare om at spise sammen – det handler om, hvad vi gør med det fællesskab, som måltidet danner ramme om, siger hun.

Hos familien Buch er tallerkenerne efterhånden blevet tømt, så Kirsten Buch og sønnen Niels begiver sig ud i køkkenet for at tage sig af opvasken, mens Katrine og hendes kæreste sætter sig sammen i sofaen, og far laver kaffe.

Måltidet er slut, og familiemødet er hævet.

schou@kristeligt-dagblad.dk