Prøv avisen

Søskende - på godt og ondt

Margrethe Brun Hansen. -- Foto: Peter Kristensen.

Et barn, der vokser op med søskende, lærer tidligt at begå sig i en gruppe, men det skal arbejde for mor og fars opmærksomhed. Enebarnet er tvunget til at udvikle sociale færdigheder uden for hjemmet, men det har til gengæld sine forældre for sig selv og undgår jalousi. Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen opridser fordele og ulemper -- og giver forældre gode råd med på vejen

Hvilke fordele har søskende?

"Hvis lille Viggo er en del af en børneflok, vil han lære sociale kompetencer, som går på, hvordan han skal agere i en gruppe, og hvordan han får opmærksomhed. Han lærer også at vente på tur, og at han ikke kan få sine forældres udelte opmærksomhed. Det er et gode at kunne i vores samfund. Viggo lærer også forhandlerteknik i forhold til at blive set, hørt og forstået. Søskendekærlighed er utrolig smuk, hvis den virkelig trives. Søskende har en varme og ømhed mellem sig – de betyder noget for hinanden. Og de kan lave alliancer mod de gamle, hvis de bliver for strenge, og søskende kan bekræfte hinanden i, at det er en forfærdelig familie, de er havnet i. Søskende, der har det godt sammen i barndommen, oplever den store gave, det er at have en historie sammen, når deres forældre ikke er mere."

Hvordan klarer enebarnet sig?

"Man har altid ment, at enebarnet bliver mere asocialt, fordi det ikke fra barnsben bliver trænet i at være sammen med andre børn. Enebarnet må få den erfaring ved at omgås andre børn i for eksempel vuggestuen. Enebørn får til gengæld – hvis forældrene evner det – et nært og trygt forhold til deres forældre. De får al opmærksomheden, og det kan udvikle sig til en venskabelig relation senere i livet. Enebarnet slipper også for at føle jalousi, fordi han har sin mor og far for sig selv. Det er trygt for et barn. Hvis forældre til enebarnet er gode til at invitere barnets venner med på ferier og sørger for legekammerater, kan barnet undgå prædikatet "forkælet".

Det kan være ensomt at være enebarn, når forældrene dør, fordi der er ikke er nogen at dele minder med. Derfor er det godt for enebarnet at have en nær barndomsven, som det senere i livet vil kunne snakke med om fortiden."

Hvilke ulemper kan der være for søskende?

"Hvis forældrene ikke er meget opmærksomme på, hvordan de håndterer børnene, kan der opstå jalousi mellem børnene. De konkurrerer om forældrenes gunst og leder efter ting, de kan "have på" hinanden. Det kan være svært at finde sin plads i en søskendeflok, og her skal forældrene være rummelige over for børnenes forskelligheder – og huske på, at de selv fungerer som rollemodeller i forhold til socialt samvær."

Hvad er den optimale alder mellem søskende?

"Når barnet er omkring tre år, når han får en lillebror- eller søster, er han klar til at slippe moderskødet og overlade pladsen til en anden. Men der er ikke noget, der er forkert. Hvis man får pseudotvillinger (når aldersforskellen på børnene er 18 måneder eller mindre, red.), er det bare at smøge ærmerne op og fastholde, at det store barn er størst."

Hvad skal forældrene gøre?

"Vi drømmer ikke om, hvor meget forældres omsorgsevne betyder. Børn observerer og imiterer deres forældre. Børn lærer at løse konflikter på samme måde, som mor og far løser deres indbyrdes uoverensstemmelser. Den voksne bør lære det ældste barn, at lillebror kan afledes ved at få adgang til kassen med krigere, så han ikke ødelægger den nybyggede ridderborg. Det er konfliktløsning uden jalousi.

Det er vigtigt, at søskende ikke føler, at de er nødt til at kæmpe med hinanden om forældrenes kærlighed ved for eksempel at angive hinanden. Forældrene bør kunne rumme børnenes følelser og vise forståelse for, at det kan være svært at skulle dele med en søster eller bror."