Hvis I er blevet enige om en deleordning eller en samværsordning, skal jeres barn til at flytte frem og tilbage mellem jer.
Måske har du selv været igennem en periode efter jeres skilsmisse, hvor I flyttede ind og ud af den fælles bopæl, mens børnene vænnede sig til tanken om jeres skilsmisse.
Er det tilfældet, ved du, hvor krævende det er at skulle pakke ud og pakke ned hver uge. Netop derfor er du som forælder nødt til at tage et ekstra stort ansvar for at lette logistikken og de praktiske problemer, der opstår i hverdagen.
At skifte mellem to bopæle
Det kan godt tage lidt tid at akklimatisere sig efter et skift fra den ene forælder til den anden, og det bør I tage højde for: Giv jeres barn en rolig skiftedag, og lad dem falde til. Nogle har skiftedag i weekenden, op til en weekend eller lige efter en weekend.
Andre synes, at det fylder for meget i en weekend og foretrækker en hverdag. Det må I tale jer til rette om, og har I større børn, kan de sagtens inddrages i denne beslutning.
At overlevere børn og tøj
Når barnet bliver afleveret hos den anden forælder, vil det være godt, hvis I kan komme ind i hinandens stue og lige veksle et par ord. Måske endda få en kop kaffe, inden I smutter igen. Det har stor betydning for børnene, at de kan se, at I godt kan tale sammen, og at I ikke er uvenner.
Er det for svært nu, kan det være et mål at arbejde hen imod.
Nogle foretrækker at aflevere en pose tøj i institutionen eller skolen, så der ikke behøver at være en personlig overlevering eller kontakt. Det kan også fungere, men det har betydning for jeres barn, hvis I slet ikke har kontakt. Kan I lægge jer i selen og drikke en kop kaffe sammen, vil det være godt givet ud for børnene. Er det for svært, kan I bruge skolen eller institutionen som afleverings- og afhentningscentral i en periode, så den ene forælder afleverer om morgenen og den anden henter om eftermiddagen.
At hjælpe børnene med logistikken
Når I skal få hverdagslogistikken med at hente og bringe ting og sager til at fungere, må I som forældre tage et ansvar for den situation, I har sat jeres børn i. Børnene har aldrig ønsket en skilsmisse, og deres liv er tilmed blevet meget mere besværligt efter skilsmissen.
Derfor er det jeres opgave som forældre at lette situationen bedst muligt. Det kan være at transportere tøj og sager frem og tilbage mellem de to bopæle. Det kan være at bringe barnet frem og tilbage og hente, hvis der er glemt noget i det andet hjem. Det kan også være at købe ekstra regntøj og sportstøj, så det ligger i begge hjem, således at det ikke bliver barnets ansvar at huske på det hele.
At være fleksibel i forhold til barnet
Selvom I måske har skemalagt barnets tid hos jer hver især, kan der opstå behov for at ændre på det. Jeres barn har jo også et liv, som ikke altid passer perfekt ind i de planer, I har lagt, og her gælder det om, at I er fleksible, så I bedst muligt kan imødekomme barnets behov.
Det kan være, at barnet ønsker at være et par ekstra dage hos den ene af jer, fordi det passer bedre med nogle venner eller aktiviteter, eller måske bare fordi barnet har brug for det. Det kan både passe dårligt i jeres planer og også give den ene forælder følelsen af at blive vraget.
Men her er det godt at give barnet lov, hvis der er en god grund til det. I kan eventuelt aftale, at barnet bliver en dag længere hos den anden forælder i den anden ende, hvis det er nødvendigt.
Der vil helt sikkert også opstå situationer, hvor en af jer ikke kan følge til et sportsstævne i en weekend, eller hvor mormor har fødselsdag i fars uge, eller hvad det nu måtte være. Her må man igen være fleksibel og åben for, at barnet kan tilbringe tid med den anden forælder, selvom det er planlagt anderledes. Jeres barn kan føle, at det går glip af en masse, hvis I ikke udviser fleksibilitet med dage og uger eller er for målige med at ville ”låne barnet ud” til andre begivenheder. Jeres barn mister noget medbestemmelse og indflydelse på sit eget liv, hvis alle aftaler er urokkelige.
Det kan dog være nødvendigt at holde sig til aftaler i et stykke tid, hvis forsøgene på at ændre i planerne fører nye konflikter med sig, og så må I se det som en overgangsfase.
To sæt af alting?
Tro det eller ej, men et af de konfliktpunkter, der opstår i rigtig mange skilsmissefamilier, handler om tøj. Der kan mangle tøj, der kan være glemt tøj, eller en afleverer måske beskidt tøj til den anden forælder.
Tøj fylder utroligt meget, og derfor er det en god ide, at I helt klart og tydeligt aftaler, hvad I gør her. Har I to sæt af hver? Bringer I frem og tilbage mellem jeres hjem? Og hvad gør I, hvis noget er glemt hos den ene forælder? Det vigtigste er, at barnet ikke bliver inddraget i problematikker om tøj, for det er aldrig barnets ansvar, hvis der mangler noget.
At være uenige om barnets tøj
Måske har I lidt forskellige holdninger til, hvad der er gode sko, en ordentlig jakke eller lignende. Der vil sikkert opstå situationer, hvor den ene af jer har købt noget til barnet, som den anden ikke kan lide. Her må I tale sammen og ikke indvie børnene i det, for de bliver bare kede af det.
Det kan være meget sårende at være barn og høre noget grimt om sit tøj – og om den anden forælder.
Der kommer intet godt ud af disse informationer – barnet bliver ked af at få at vide, at tøjet er grimt, og at far er dårlig til at købe tøj. Barnet bliver fanget mellem mors og fars ønsker: Far giver mig nyt tøj og vil gerne have, jeg har det på. Mor siger, det er grimt og vil ikke have, jeg har det på. Hvad skal barnet stille op? Det er en situation, hvor mindst en forælder ikke kan gøres tilfreds.
Har barnet ting, såsom bamser, puder eller dukker, som barnet er særligt knyttet til, er det en god ide at sørge for, at det kommer frem og tilbage mellem de to hjem. Det virker ofte tryghedsskabende, når barnet har noget meget velkendt med sig frem og tilbage.
At have sygt barn
I vil også komme ud for, at jeres barn får sygedage, og her er det meget forskelligt, hvordan forældre vælger at løse det. Er det alvorligt, kan det være en dårlig ide at flytte på barnet, men kan det lade sig gøre, kan I vurdere, hvem af jer, der kan blive hjemme med barnet og så lade barnet være der.
Udgangspunktet må være, at I taler sammen og prøver at finde en løsning. Kan ingen blive hjemme, kan en aftale være, at den, der har barnet den pågældende dag, i sidste ende er ansvarlig for at finde en løsning. Hermed ikke sagt, at I ikke kan hjælpe hinanden og skiftes til at tage barnets sygedage.
At have telefonsamtaler med sit barn
Når barnet er hos den anden forælder, kan du have et behov for at ringe og høre, hvordan det går, eller ringe for at sige godnat. For nogle børn fungerer det fint med hyppig telefonisk kontakt, men for rigtig mange opleves det meget forstyrrende for både barn og for den voksne, som har barnet.
Er jeres barn mindre (under ca. 4 år) kan det gøre barnet trist at skulle tale med den forælder, der ikke er der.
Børn ønsker som udgangspunkt, at begge deres forældre er glade, og kan de mærke, at den anden forælder er ked af det eller savner, bliver barnet påvirket af det. Forælderen kan også føle skuffelse, hvis barnet bare siger hej og løber tilbage til legen.
Det er sjældent barnets behov at tale i telefon med den anden forælder.
Kommer barnet og direkte beder om at ringe til den anden forælder, er det en god ide at give lov. Også selvom man ved, at barnet kan blive ked af det bagefter. Barnet har altid en grund til at ville tale med den anden, og det skal man som forælder acceptere og give plads til.
Lad dit barn bestemme omfanget af den telefoniske kontakt. Kan du mærke, at dit barn ”har lovet” den anden forælder at ringe hver dag og sige godnat, og bliver dit barn ked af det, er det måske ikke det rigtige, og så må I forældre tale sammen om det.
Introduktion af ny kæreste
På et eller andet tidspunkt bliver du måske forelsket i et andet men- neske, og når det sker, kan det være rigtig svært at finde ud af, hvilken rækkefølge det er bedst at gøre tingene i. Nogle holder deres kæresterier til ugerne uden børn, mens andre meget gerne vil lave en familie igen og derfor introducerer kæreste og børn for hinanden meget hurtigt. Selv de bedste og mest lovende parforhold kan få meget svære vilkår, hvis der er børn, som modarbejder forholdet, så derfor er det en rigtig god ide at gøre tingene fornuftigt fra starten.
At være nogenlunde sikker på sin kæreste
Når du har været i forhold med din kæreste i 3-6 måneder, og du er på den anden side af den første, vilde forelskelse, kan du overveje, om det er tid til at fortælle børnene om din nye kærlighed. Som forelsket forælder er du nødt til at have en fornemmelse af, at din nye kæreste er kommet for at blive, inden du introducerer børnene for vedkommende.
Dine børn skal ikke møde en lang række potentielle kærester, knytte sig til dem og så være nødsaget til at sige farvel, hvis forholdet ikke varer ved. Det kan være svært for børn at skulle sige goddag og farvel til voksne, som de tror, bliver i deres liv, og det kan resultere i, at børnene bliver bange for at knytte sig til dem af frygt for at miste.
At finde en kæreste hurtigt efter brud
Er du i den situation, at du hurtigt har mødt en ny partner – eller at din nye partner var årsag til din skilsmisse – må du væbne dig med tålmodighed. Du er nødt til at tænke over, at du er et par skridt foran dine børn: Du har sikkert haft væsentlig længere tid til at vænne dig til skilsmissen end børnene, og du har haft tid til at se din nye kæreste an, og I har allerede udviklet et tæt forhold sammen. Dine børn skal have samme mulighed.
Accept og kærlighed kommer sjældent med det samme. Det er derfor en god ide at give børnene tid til at fordøje jeres skilsmisse, inden de skal forholde sig til en eller flere nye partnere. Også selvom det kan være hårdt, hvis du har lyst til at vise hele verden, at du er lykkelig med din nye kæreste.
De første 3-6 måneder af en forelskelse kan det være svært at tænke klart. I den periode er det en dårlig ide at træffe vigtige beslutninger, der vedrører børnene, såsom introduktion af ny partner, flytning, introduktion af papsøskende mv.
Erfaringerne viser, at hvis man skynder sig for meget i starten med at introducere hinanden, flytte sammen osv., så går forholdet tit galt. Du er nødt til at skelne mellem, hvad der er børnenes behov, og hvad der er dit eget behov.
At orientere ekspartneren først
Når du begynder at få lyst til at vise din nye kæreste frem for resten af verden og for børnene, er det en rigtig god ide, at du orienterer din ekspartner som den første. Det kan, afhængigt af skilsmissens forløb, føles provokerende, men det er en god ide at tænke vedkommende ind her.
Din ekspartner skal ikke spørges om lov til, at du viser din kæreste frem. Du skal blot orientere om, at det kommer til at ske snart, så din ekspartner er klar over det, når børnene kommer og fortæller, at de har mødt din nye kæreste. Der er stor forskel på at spørge om lov og på at orientere om, hvordan landet ligger.
Når det er vigtigt, at din eksparter kender til din nye kærestes eksistens, er det fordi, I på den måde undgår, at børnene kommer ud i at skulle bære på en hemmelighed over for den anden forælder.
Alt, der kan give børnene en følelse af, at noget er hemmeligt, vil være en dårlig ide. Børnene kan blive forvirrede over, hvad der må siges i hvilket hjem, og det kan skabe nogle uheldige følgevirkninger for børnene, såsom indelukkethed.
At fortælle, at man har fået en ny kæreste
Det kan godt være, at du selv synes, du har været god til at skjule din nye kærlighed, men ofte fortæller folk med især store børn, at det både er underligt at skulle holde noget så vigtigt hemmeligt for børnene, og at de tror, at børnene sagtens kan mærke forandringen hos forælderen.
Når du har fortalt din ekspartner, at børnene kommer til at møde din nye kæreste, kan det være en god ide at fortælle børnene om den nye kæreste allerede et stykke tid inden, de skal møde vedkommende. Det kan så meget vel være, at de større børn vil sige: ”Det vidste vi da godt!”
Du kan fortælle, at du har mødt en, som du er blevet rigtig glad for, og som du glæder dig til, at børnene skal møde. Det er også en god ide at sige: ”Jeg har fortalt det til far/mor allerede,” så barnet ikke føler, at det er en hemmelighed, der kan skabe splid. Børn er hele tiden på vagt over for det, der kan skabe splid mellem forældrene.
I tiden fra, at du har fortalt om din nye kæreste, til dine børn skal møde vedkommende, er det en god ide at opbygge positive fortællinger om kæresten.
Det kan være, at der er noget særligt spændende ved vedkommende, som kan være med til at vække noget nysgerrighed (hvad arbejder han/hun med, hvad interesserer han/hun sig for).
Fornemmer du, at børene lukker af, når du fortæller om din kæreste, er det et tegn på, at de ikke er klar til at møde vedkommende. Det kan være en hård nød at knække, hvis du selv er mere end klar til den store introduktion, men her må du vente tålmodigt.
Første møde med far eller mors nye kæreste
Det første møde er tit forbundet med nervøsitet. For at afhjælpe den anspændte situation, kan man gøre noget aktivt sammen. Er der mindre børn, kan I eksempelvis gå på en legeplads, og hvis børnene er større, kan en tur i biografen og en pizza være fint.
Ligegyldigt om begge parter har børn med, eller om det kun er en af jer, er det smart at mødes på neutral grund, så ingen føler sig mere hjemme end andre, og børnene ikke har mulighed for at trække sig ind på værelset. På den måde er alle ligestillet ved det første møde, og de fleste børn vil gøre sig umage for at få en god oplevelse.
En anden mulighed kan være, at din nye kæreste (uden børn) inviteres hjem i jeres familie sammen med en gruppe af mennesker, som børnene allerede kender. Så kan de langsomt se den nye kæreste an og blive trygge ved, at familiens andre venner også kender vedkommende.
Det kan ikke understreges nok, at I er nødt til at gå langsomt frem. Børnenes accept og eventuelle kærlighed til din nye kæreste tager tid – lang tid – og du kan ikke forcere det. Den tid, I bruger i starten, er godt givet ud for resten af jeres forhold.