Er du bange for at skulle føde?

Den indstilling, du møder fødslen med, har indflydelse på, hvilket nervesystem du aktiverer under fødslen. Pia Genet Rasmussen giver her gravide gode råd til, hvordan man holder frygten uden for fødselsgangen

Begynd fra i dag med at samle og lytte til de gode fødselsberetninger og sig STOP, hvis nogen går i gang med at fortælle om dårlige fødsler. Sådan lyder et af Pia Genet Rasmussens råd til gravide.
Begynd fra i dag med at samle og lytte til de gode fødselsberetninger og sig STOP, hvis nogen går i gang med at fortælle om dårlige fødsler. Sådan lyder et af Pia Genet Rasmussens råd til gravide.

Det er meget forskelligt, hvordan kvinder har det med at skulle føde.

Hvad tænker du selv? Er du spændt på fødslen og glæder dig, eller har du altid været bange ved tanken om at skulle føde og overvejer kejsersnit?

Hvis du føler uro og er bange, så prøv at finde ud af, hvad følelsen bunder i.

Uroen kan stamme fra den følelse, der er helt naturlig, når du skal prøve noget nyt, stort og spændende, som du aldrig har prøvet før. Måske føles det som sommerfugle i maven, og du bliver lidt usikker, når du tænker på fødslen.

Men samtidig kan du mærke, at du også er spændt på at prøve veerne og næsten ikke kan vente på, at fødslen begynder.

Uroen kan også være en ubehagelig uro, der følges af svære tanker, bekymringer og følelser, som måske vokser til direkte angst. Det kan være, at du har svært ved at sætte ord på angsten, men du kan mærke, at den giver dig kropslige symptomer, som for eksempel ondt i maven, spændinger i kroppen og dårlig søvn.

Den indstilling, du møder fødslen med, har indflydelse på, hvilket nervesystem du aktiverer under fødslen. Hvis du blot er spændt og lidt urolig, kan du aktivere ro-hvile-systemet og udskille hormoner, der fremmer fødslen og hæver din smertetærskel.

Men hvis du er meget urolig, bange og måske også angst, vil du aktivere parathedssystemet og udskille hormoner, der hæmmer fødslen og får den til at gøre mere ondt. Det er derfor vigtigt, at du tager angsten/uroen alvorligt, så den ikke ødelægger din fødselsoplevelse.

Forberedelse hjælper: Hvor meget ved du reelt om at føde?
Har du set sammendrag om svære fødsler på tv? Har du hørt mange beretninger om hårde fødsler fra familie, veninder og kollegaer – måske med lidt ekstra krydderi på?

Hvis du er bange for fødslen, kan det skyldes, at du dybest set ikke ved ret meget om en fødsel, men er blevet fodret med dårlige fødselsoplevelser fra medierne, dine venner, kollegaer eller andre. Begynd fra i dag med at samle og lytte til de gode fødselsberetninger og sig STOP, hvis nogen går i gang med at fortælle om dårlige fødsler.

Bekymringer, frygt og uro ligger i tankerne, selv om meget af det, vi bruger tid på at bekymre os om, aldrig bliver til noget. Bekymringer er ligesom små børn, de vokser og trives, når de får opmærksomhed.

En stor del af din fødselsforberedelse vil derfor handle om, at du skal lære at give slip på tankerne og fokusere din opmærksomhed på kroppen.

Det lærer du blandt andet ved at lave afspænding. Du skal også have opbygget tillid til din krop, så du får en større tro på din krops formåen og bliver mere bevidst om, hvad den fortæller dig.

En anden del af din forberedelse handler om, at du skal have en større viden om det, der reelt venter dig. Uvidenhed skaber frygt og unødig spænding i kroppen, hvorimod oplysning skaber ro og afspænding. En del af din angst handler måske om, at du ikke ved, at du kan gøre rigtig meget for at hæve din smertetærskel og mestre veerne.

Når du læser den her bog, får du meget mere viden om, hvad der rent faktisk sker under fødslen, og hvad du selv kan gøre for at få en god fødselsoplevelse – uanset hvordan fødslen kommer til at forløbe.
 
Måske er øvelserne her i bogen ikke nok til dig. Det kan være, at du har brug for et fødselsforberedelseskursus, hvor en kvalificeret underviser kan hjælpe dig med at få sat ord på og blive mere præcis omkring, hvad det reelt er, du frygter ved fødslen.

Det er vigtigt, at du finder et kursus, hvor der både er fokus på den fysiske og psykiske forberedelse. Det vil sige, at ud over at lære om afspænding og åndedræt har du også brug for øvelser, som ikke bare styrker kroppens muskler, men også tilliden til din egen krops formåen.

Det er også vigtigt, at der på kurset er tid og rum til, at du kan dele tanker og refleksioner med underviseren og de andre deltagere. På disse kurser skabes der også ofte et unikt netværk med andre gravide, som du kan dele tanker, bekymringer og erfaringer med i barslen.

Se angsten og uforudsigeligheden i øjnene
Hvis du hører til dem, der mærker en ubehagelig uro, kan det være, at du forsøger at fortrænge den. Det kan være fristende at skubbe tankerne om fødslen væk og forsøge at glemme, at barnet skal fødes.

Den strategi er selvsagt ikke hensigtsmæssig, for fødslen vil uanset hvad begynde en dag, og hvis du ikke har forholdt dig til din angst inden, vil den gøre din fødsel unødig svær, både fysisk og psykisk.

Når du ser angsten i øjnene og får talt om den, mister den måske magten over dig. Det er ikke sådan, at den bare forsvinder, men når du får sat ord på, kan du finde ud af, hvad angsten handler om, og du kan finde ud af, hvordan du kan takle den.

Så det første skridt er, at du flytter angsten fra det udefinerbare ”jeg er bange/angst for at føde” til noget mere konkret. Når du bliver mere præcis, kan du handle og imødegå det, som du er bange for. Det kan være, at du ved at læse den her bog finder ud af, hvad det helt konkret er, du frygter ved fødslen.

Hvis du går til fødselsforberedelse, kan du også lufte dine tanker der og måske her finde ud af det. Tal også med din jordemoder og kæreste om det. Måske skal du have ekstra jordemodertider eller tale med en fødselslæge. Når du har fundet ud af, hvad det helt konkret er, du frygter, skal du måske have lavet en fødselsplan.

I en fødselsplan vil dine specielle ønsker og behov blive skrevet ned og lagt i din journal, som din fødselsjorde- moder kan se. Det vil forhåbentlig give dig en større ro og tryghed omkring fødslen. Det kan for eksempel være, at det, du frygter ved fødslen, er, hvis dit barn skal forløses med sugekop.

Hvis det er tilfældet, kan du sammen med din jordemoder eller en læge aftale, at du skal have kejsersnit i stedet for su- gekop, og det bliver skrevet i journalen.
 
Det kan være, at der undervejs i dit arbejde med at finde ud af, hvad din angst handler om, dukker svære ting op, som du har brug for at få yderligere bearbejdet. Hvis det sker, kan du spørge din jordemoder, om du kan blive henvist til en psykolog.

Begrænser dine tanker dig?
Det kan også være, at din angst handler om, at du måske har nogle negative overbevisninger og urealistiske forestillinger om, hvordan din fødsel bliver:

• Det kan godt være, at andre kan føde, men det vil aldrig gå godt for mig. Det bliver sikkert en forfærdelig oplevelse
• Min veninde blev overladt til sig selv i fem timer under fødslen, fordi de havde travlt på fødegangen. De har nok også alt for travlt, når jeg skal føde
• Både min søsters og min mors fødsel endte i akut kejsersnit. Jeg kan lige så godt få kejsersnit med det samme
• Jeg har en lav smertetærskel og kan helt sikkert ikke klare veerne.

Måske bunder dine overbevisninger i, at du tidligere i livet har erfaret, at nyt er lig med noget, der kan gå galt, og nu vil overbevisningerne prøve at beskytte dig ved at overbevise dig om, at det ikke kommer til at gå godt, og at du helt sikkert ikke kan klare det.

Det er vigtigt at huske på, at nu, hvor du er blevet ældre og står i en anden livssituation, kan du vælge at bruge graviditet og fødsel til at få sorteret ud i dine uhensigtsmæssige overbevisninger.

Hvis du for eksempel går rundt med en tanke om, at du ikke kan føde, så prøv at stille dig selv følgende spørgsmål – gør det eventuelt sammen med din kæreste:
 
• Kan du finde noget, der kan bevise, at du ikke kan føde?
• Tror din kæreste også, at du ikke kan føde?
• Tænker du også negativt om dine egne evner i andre situationer? Hvilke?
• Hvordan føles det, når du for eksempel i stedet tænker: ”Jeg kan godt føde”?
• Kan du finde en god grund til at blive ved med at tænke, at du ikke kan føde?

Denne lille tankerække ændrer ikke dine tanker på et splitsekund. Måske skal du have professionel hjælp til at få vendt dine tanker om dine evner.

Det forholder sig sådan, at alt det, du giver opmærksomhed, vokser. Det gælder både dine negative og positive tanker, så tænk over, om du via dine tanker begrænser dig selv og de muligheder, du har.

Måske har du ret i, at du ikke kan føde – vaginalt eller uden hjælp – men ved at åbne op for nye positive tanker om din kommende fødsel, bløder du dine holdninger og forventnin- ger – eller mangel på samme – op. Dermed udvider du dine muligheder og styrker din tro på, at du godt kan føde, og at du er god nok, uanset hvordan fødslen forløber.
 
Omvendt kan det også være, at du – måske for at undgå at se angsten i øjnene, eller måske fordi du tror, at du kan kontrollere og styre din fødsel – har dannet dig nogle positive urealistiske tanker om, hvordan din fødsel bliver.

Det kan være tanker som:
• Jeg har forberedt mig meget og godt. Og jeg er sikker på, at jeg kommer til at have kontrol over mig selv og styr på, hvordan fødslen forløber
• Det kommer ikke til at gøre særlig ondt, fordi jeg har trænet opmærk- somhed, afspænding og vejrtrækning
• Jeg får helt sikkert ikke brug for hjælp under fødslen. Den bliver nem og uden problemer
• Min søster fødte på under to timer og havde ikke brug for smertelindring. Sådan kommer det også til at gå for mig.

Det er rigtig godt at have en positiv forventning til den kommende fødsel. Og måske har du ret i, at fødslen bliver nem og forløber uden problemer. Problemet opstår, hvis du binder dig selv op på den tanke, at det er let, næsten uden smerte, og at fødslen skal være på en helt bestemt måde for at blive en god oplevelse. Hvis du så for eksempel får smertelindring, sugekop eller
kejsersnit, kan du blive grueligt skuffet og ulykkelig i lang tid bagefter og få negative tanker som for eksempel:
 
• Jeg er ikke god nok – min veninde kunne jo føde uden smertelindring
• Måske er det, fordi jeg ikke har øvet vejrtrækning og afspænding nok
• Jeg bliver nok også en dårlig mor
• Det er også min kærestes skyld – han gjorde ikke, som vi havde aftalt
• Jordemoderen var også dårlig.

At begynde sit moderskab med tanker som dem er selvfølgelig ikke optimalt. Derfor er det vigtigt, at du får nuanceret dine tanker, søger viden og information, åbner op for uforudsigeligheden i fødslen og forbereder dig, så godt du kan. Så du ved, at du har gjort alt, hvad der står i din magt for at skabe optimale betingelser for fødslen.

Det er rigtig godt at have en positiv forventning til den kommende fødsel. Og måske har du ret i, at fødslen bliver nem og forløber uden problemer. Problemet opstår, hvis du binder dig selv op på den tanke, at det er let, næsten uden smerte, og at fødslen skal være på en helt bestemt måde for at blive en god oplevelse.

Hvis du så for eksempel får smertelindring, sugekop eller kejsersnit, kan du blive grueligt skuffet og ulykkelig i lang tid bagefter og få negative tanker som for eksempel:

Visualisering
Visualisering kan hjælpe dig med at gøre dine tanker og følelser omkring fødslen positive. At visualisere vil sige intenst at forestille sig bestemte bil- leder eller ting. Måske at se et mål for sig – i dit tilfælde fødslen. Når du visualiserer, er det vigtigt at være realistisk.

Formålet er ikke at bedrage sig selv med urealistiske billeder om en let fødsel uden smerter. Formålet er at udvikle en realistisk, positiv indstilling og en tro på, at du kan klare fødslen, uanset hvordan den forløber. Du kan bruge visualisering både i graviditeten og under veerne.

I graviditeten bruger du visualisering på samme måde som sportsfolk. Du forbereder dig på det store stykke kropslige arbejde, en fødsel er. Gennem visualiseringen skaber du mentale forestillingsbilleder af dig selv, der klarer fødslen. Når du gør det, opbygger du troen på dig selv, og du får en positiv forventning til fødslen.

Under fødslen bruger du visualisering helt konkret, når du mærker smerte. På den måde får du fokus hen på noget andet end smerten. Du kan for ek- sempel forestille dig: • At veen er en bølge, der topper og aftager
 
• Hvordan livmoderen under veen trækker i livmoderhalsen og åbner liv- modermunden
• At hver ve er en bjergtop, som skal bestiges. I starten er det små bakker, men efterhånden bliver de større, og det bliver hårdere og kræver mere arbejde at nå toppen. Mellem bjergene er der små, fredfyldte dale med ro og intet hårdt arbejde, og for enden af bjergkæden venter dit barn.

Hvis du ønsker at visualisere under veerne, er det vigtigt, at du finder bille- der, som appellerer til dig. Du kan hente inspiration fra dem, der er nævnt her, eller måske finde dit helt eget visualiseringsbillede. Det er ikke alle, der har brug for og lyst til at have et visualiseringsbillede under veerne.

Måske skal du blot rette din opmærksomhed mod åndedrættet og mærke, hvordan mave og brystkasse bevæger sig udad på en indånding og ind igen på en udånding.

ØVELSER
 

Weekendøvelse: 
Aflys alle aftaler en af dagene i næste weekend, og gem den to-do-liste, som du måske har forberedt til weekenden. Begynd dagen med en blank kalender. Sluk tidsrøverne – fjernsyn, computer og smartphone – og brug dagen på det, du mærker, at du har lyst til.

Spørg dig selv mange gange i løbet af dagen: ”Hvad har jeg lyst til lige nu?” eller ”Hvad har min krop brug for?” Følg de anvisninger, du får fra kroppen. Måske vil tankerne i dit hoved prøve at give dig dårlig samvittighed over, at dine gøremål udspringer af lyst. Registrer de tanker, hvis de kommer, grin af dem, og lad dem herefter passere

Hverdagsøvelse: 
I hverdagen kan du også øve dig på at lade din indre perfektionist holde fri – du kan for eksempel:
 
• Vente med vasketøjet, til der ikke er mere rent tøj Måske ordner din kæreste det før dig
• Hvis kroppen beder om bevægelse, fordi du har siddet eller stået i den samme stilling i lang tid, så lyt til den Bevæg de steder i kroppen, der kalder på variation
• Spis en is til aftensmad, hvis du ikke har fået købt ind (gør det ikke hver dag)
• Hør en afspænding, noget rolig musik, eller tag en lur, hvis du bliver træt i løbet af dagen
• Leg, grin, pjat, og lav tossede ting Spil et spil, hvor du ikke skal bruge hovedet – det kunne være ”sten, saks, papir”, kortspillet krig eller 500 – se en sjov film, fortæl en vittighed, sæt musik på og tag en dans, enten alene eller med din kæreste, tag sokkerne af og gå barfodet Hvis du har glemt, hvordan man leger og er impulsiv, så kig på børnene på en legeplads, og lær af dem