Sandheden er blevet en luksusvare

2"Logos Hope” er det fjerde skib siden 1970, som den tyske hjælpeorganisation GBA Ships e.V. har haft ...

Tegning: Rasmus Juul.

Sladder trives på internettet, hvor det får tragiske følger for ofrene. Alt for mange netbrugere opfører sig som lemminger, og sandheden er noget, man selv kan konstruere i fællesskab med andre lemminger

Hvad gør man, når en anonym gruppe skriver usand-heder om ens intime liv og deler det med 800 andre? Det kan være beskrivelser af seksuelle affærer, som aldrig har fundet sted, eller trusler mod navngivne personer.

På internettet har hjemmesiden Formspring 29 millioner brugere, og her kan man uden at give sig til kende skrive usandheder om andre. Det bruger en anonym gruppe, som holder til på Vejle-egnen og har knap 800 følgere. Forældre til unge, som er blevet hængt ud af gruppen på Formspring, har kontaktet socialrådgiver Jesper Normann-Riis, som driver rådgivningssiden netmobning.dk. Han har forsøgt at få folkene bag amerikanske Formspring til at gå ind i sagen for at få de usande beskyldninger stoppet. Nogle af de pårørende har forsøgt at få politiet til at gå ind i sagen.

Det er skamfuldt at blive hængt ud og kan være nærmest invaliderende for ofrene. Et offer for traditionel mobning i skolegården kan holde fri fra mobning uden for skolen. Et offer for net-mobning kan ikke holde fri fra denne mobning, idet man aldrig ved, hvad der venter en, så snart man logger på sin profil på Facebook eller Formspring. Et forum som Formspring skulle ikke have lov at eksistere i en form, der tillader anonyme profiler og dermed anonym mobning, siger Jesper Normann-Riis.

LÆS OGSÅ: Lysten til at sladre får os til at glemme den moralske selvkritik

I efteråret begik 15-årige Amanda Todd fra Canada selvmord. Inden hun døde, optog hun en film, hvor hun delte sin historie. Filmen fortæller, hvordan hun blev udsat for mobning og en smædekampagne på internettets sociale medier, hvilket blev begyndelsen på hendes nedtur.

(Se filmen i bunden af artiklen)

Amanda Todds tragiske historie har lagt navn til begrebet todding. Begrebet bruges om den tilstand, smædekampagner kan bringe offeret i: stress, depression, panik- og angstanfald og som i Amanda Todds tilfælde selvmord.

De seneste måneder har der været flere lignende sager i England og USA, hvor unge har taget deres eget liv efter at have været udsat for smædekampagner på sociale medier. I flere tilfælde har der været en kobling mellem sager på Formspring og den unges tragiske beslutning.

Amanda Todds film er i dag vist mere end 22 millioner gange og omkring 2000 mennesker skriver dagligt en kommentar til den.

Vincent F. Hendricks er professor i filosofi ved Københavns Universitet og har fulgt sagen. Flertallet af bemærkningerne til Amanda Todds film udtrykker sympati, men flere gange dagligt skrives der hadefulde udsagn, hvor folk udtrykker glæde over hendes død. Begivenhederne, som førte til Amanda Todds selvmord og de efterfølgende aktiviteter på nettet, er ifølge Vincent F. Hendricks et eksempel på, hvordan grænserne mellem sandt og falsk er i skred på internettet.

Der er en stor diskontinuitet mellem, hvad folk vælger at skrive på nettet, og hvad man kan sige i en almindelig samtale. På nettet kan man omkostningsfrit bagvaske Amanda Todd, uden at nogen nærmest hæfter sig ved det, siger han.

LÆS OGSÅ: Sådan pirrer sladderens købmænd din nysgerrighed

De anonyme brugere, som blandt andet fylder debatfora med usandheder og had, kaldes trolde. De optræder under falske identiteter og kan dermed ikke afsløres. Troldene spiller kun i begrænset omfang efter de gældende kommunikationsregler for en debat. I bedste fald kan de være generende, fordi de afleder samtalen, og i værste fald kan de skade andre mennesker med deres usandheder.

Foruden troldene påvirkes det iscenesatte sandhedsbegreb på nettet af den udbredte tendens til at trykke synes godt om. Har tilpas mange udtrykt sympati for en sag, træder den såkaldte kaskade-effekt til, som betyder, at endnu flere vil udtrykke deres sympati uafhængigt af spørgsmålet om sandhed. Sagen er med et internetudtryk blevet viral, hvilket af mange ses, som om det er sandt i sig selv.

Sandhed er noget, vi selv iscenesætter. Hvis noget bliver delt af tilpas mange mennesker, så er det ligegyldigt, om det sandt, for så handler vi på det, som om det var sandt. På nettet ser du mange eksempler på lemmingeeffekt. Er man i tvivl, gør man som flertallet. De sociale medier giver mulighed for, at man omkostningsfrit kan udtrykke sin sympati med en sag, og har en sag fået tilpas mange tilkendegivelser, så bliver det et narrativ, som kan være lige så robust som sandheden, siger han.

Når fakta ryger til fordel for en konstrueret historie, kan det ses som udtryk for, at vi lever i en postfaktuel æra, hvor sandheden er noget, der iscenesættes. Udbredelsen af sladder og løs tale på internettet er ifølge Vincent F. Hendricks en fare for den rationelle, oplyste og respektfulde kommunikation.

I brugen af de sociale medier bliver det tydeligt, at sandheden er noget, vi kan konstruere ud fra vores egne interesser, og det udgør en potentiel fare. Vi har endnu ikke data, som kan sige, hvad det vil gøre ved os som samfund på længere sigt, at vi i så vidt omfang finder sandt og falsk ligegyldigt, siger han.

Professor Thomas Ploug, Aalborg Universitet, har som forsker fulgt internettets etablering og etikken i brugen af nettet. Han mener, at der er brug for mere omtanke, når det gælder brugen af sociale medier.

Vi har fået en kultur, hvor der er ekstremt kort fra tanke til handling, og det forstærker de nye, sociale medier. Samtidig er der et krav i tiden om, at vi skal fremstå som hele mennesker. Muligheden for at træde frem som et helt menneske bliver opnåelig med de sociale medier, hvor mange deler handlinger, holdninger og historier. Og nogle gange også sladder, siger han.

Han mener, at brugere af sociale medier bør tage en tænkepause og overveje, om det udelukkende er et gode at lufte alle holdninger og handlinger i det virtuelle rum.

Det er på tide, at vi genopdager gamle dyder som afstand, ydmyghed og selvkritik, i stedet for at man utrætteligt gør sig umage for at vise sig frem, siger han.

Tilbage til Jesper Normann-Riis og sagen om de anonyme spredere af ondsindet sladder på Formspring. Selvom det er tre måneder siden, han henvendte sig for at få Formspring til gribe ind over for gruppen fra Vejle, er gruppen stadig aktiv, og Jesper Normann-Riis har intet hørt fra Formsprings amerikanske kontor. De pårørende, som gik til politiet, har heller ikke fået noget ud af det. Men hvad gør man så helt konkret, hvis man bliver gjort til genstand for sladder på nettet?

Man skal ikke tage til genmæle over for anklagerne, men affotografere siden og finde nogen, som man kan tale med. Det sidste er svært, for det er meget ydmygende at skulle fortælle, at man er blevet offer for rygter, siger han.

Se 15-årige Amanda Todds film og sin nedtur, der førte til, at hun begik selvmord: