Pessimismen fyldte en hel del, da Per Schultz Jørgensen for mere end 40 år siden skrev sin første bog om familien. ”Forbrugsfamilien og dens børn” hed bogen, som udkom i 1975 og siden blev genoptrykt gennem flere år. I bogen beskrev han den ændring, som var sket med familielivet, hvor man var gået fra at være en produktionsenhed til at være en familie, hvor man er sammen om at nyde.
I produktionsfamilien var man sammen af nødvendighed, men forbrugsfamilien hvilede på valg. Et af de spørgsmål, Per Schultz Jørgensen stillede i bogen, var, om familien mon kunne bære denne forandring fra et nødvendigt fællesskab til en struktur baseret på et følelsesmæssigt fællesskab. Blev det til virkelighed?
Et kig i skilsmissetallene viser, at han havde noget af have sin pessimisme i. 25 procent af de par, som blev gift i 1960, blev skilt inden sølvbrylluppet. For par gift i 1980 var det tal vokset til 40 procent. Per Schultz Jørgensen så dog også forbrugsfamilien som en mulighed for et rigere liv. Den forudsigelse holdt, mener han.
”De ægte følelser fik et rum, og forældreskabet og familielivet fik en anden vægtning med en større betoning af glæden og trivslen.”
Samme år som Per Schultz Jørgensens bog om familien udkom, nedsatte regeringen en børnekommission, som arbejdede i fem år, og det blev en tid, hvor man fik et andet syn på barnet og familien. Han beskriver det som en glædelig udvikling.
”Vi har set en utrolig vækst i opmærksomheden på børn og deres vilkår og rettigheder, og det var en bevågenhed, som fortsatte i 1980’erne og ind i 1990’erne. I 2000’erne blev fokus et andet, og der kom enorm vægt på børnenes præstationer og faglige dygtighed, også hos de yngste børn, hvor man satte ind med test og screeninger, men vi var ikke opmærksomme på, at børn også skulle have et ståsted.”
Det er en uheldig forsømmelse, at man overså konsekvenserne af børns tab af orientering, mener han. Ifølge Schultz Jørgensen er konsekvensen, at der er kommet en ny og stor gruppe af børn, som ikke trives.
"En stor gruppe af børn er i dag mentalt i risikozonen, fordi de føler sig udsat for et pres, de ikke kan klare. Vi har været bevidste om, at børnene skulle udvikle en indre selvstændighed, som er nødvendig for, at man kan hvile i sig selv og tage kritisk stilling. Børn mangler en indre målestok."
For nylig udkom hans seneste bog ”Robuste børn”. Han har skrevet adskillige bøger, men ingen har fået en så begejstret modtagelse som denne fra medier og ikke mindst forældre. Han tror, at synet på barnet og familien er på vej ind i en ny fase.
”Der er en voksende bevidsthed blandt forældre om, at man som forældre må sørge for sine børns karakterdannelse. Der er også kommet en anden eftertænksomhed i forhold til parforholdet. Da jeg skrev om forbrugsfamilien var det groft sagt kun følelserne, som bandt forholdet sammen. I dag møder jeg en fornyet vilje til at arbejde og kæmpe for at få parforholdet til at fungere.”