Er sex kun for to mennesker, som elsker hinanden?

Lysten til sex er et grundvilkår for vores eksistens og måske et af de områder i vores liv, hvor biologien råder mest over os. Men det er også her, at sociale og kulturelle normer håndhæves mest kompromisløst, mener psykolog bag ny bog om sex. Læs et uddrag her

Tidligere kunne sex kun accepteres i det hellige ægteskab med henblik på at avle børn – ikke for at tilfredsstille erotisk lyst. Love om, hvem der havde lov til at have sex med hvem, holdt samfundslagene på plads, skriver sexolog Ditte Trolle. I dag har vores forhold til seksualiteten ændret sig betydeligt.
Tidligere kunne sex kun accepteres i det hellige ægteskab med henblik på at avle børn – ikke for at tilfredsstille erotisk lyst. Love om, hvem der havde lov til at have sex med hvem, holdt samfundslagene på plads, skriver sexolog Ditte Trolle. I dag har vores forhold til seksualiteten ændret sig betydeligt. .

Cirka 375 år efter Jesu fødsel førte en ung retorikstuderende ved navn Augustin det vilde liv i Karthago i det nuværende Tunesien.

Han dyrkede sex til højre og venstre, med kvinder og mænd, havde i mange år en kæreste og fik et barn uden for ægteskab.

Podcast: Hør hele bogen "Sex" blive læst op

Hans mor Monica, der var kristen, var dybt bekymret, og visse betænkeligheder har unge Augustin nok også haft, for han bad til Gud: ”Herre, giv mig dydighed og afholdenhed – men ikke endnu”.

Kraftigt tilskyndet af sin mor kom han efterhånden på andre tanker og blev kristen, og hans liv og filosofi har siden præget kristendommens udvikling. Det er derfor, han i dag er kendt som en af de såkaldte kirkefædre – det var dem, der udformede den kristne kirkes grundlæggende tankegods.

Efter sin omvendelse tog han stærkt afstand fra den måde, han havde levet på i sin udsvævende ungdom. Det var dog ikke hans egen skyld, mente han, det var alle de elendige skøger, der med deres svage sjæle og manglende moral havde lokket ham og andre mænd i fordærv. Det var jo også Eva, der bar skylden for, at menneskene blev drevet ud af paradiset – Adam havde blot taget en bid af æblet for at gøre hende tilfreds. Kvinder måtte altså kontrolleres, og deres indflydelse begrænses mest muligt.

Augustin var meget optaget af lystens fordærvende virkning på menneskets moral. Selv var han til stadighed plaget af en indre kamp mellem at følge sin lyst og leve et spirituelt liv. Kødets lyst og seksuelle følelser var syndige og måtte styres, hvis man skulle leve sit liv i overensstemmelse med Guds bud.

Sex kunne kun accepteres i det hellige ægteskab med henblik på at avle børn – ikke for at tilfredsstille erotisk lyst. Og selv om man levede dydigt i et ægteskab, styrede sin lyst så meget som muligt og kun dyrkede sex for de kommende generationers skyld, ville det ikke kunne beskytte menneskene mod synden.

Den blev overført fra generation til generation via sex og forplantning. Selv en nyfødt ville være syndig – det var arvesynden, den oprindelige synd, som ingen kunne slippe fra.
 
Augustins fokus på kødets lyst som en af menneskets vigtigste drivkræfter var ikke ny. De samfund, der eksisterede længe før kristendommen, havde også love, der skulle styre seksualiteten og tjene til at stabilisere samfundet. Mændene og de herskende klasser befandt sig i toppen, slaver og kvinder i bunden.

Love om, hvem der havde lov til at have sex med hvem, holdt samfundslagene på plads.

Kvinder kunne købes og sælges, og utroskab blev straffet med døden. Offentlig stening var særlig populært.

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE
I åbningsscenen i den islandske film "Om heste og mænd" fra 2014 rider hovedpersonen Kolbeinn stolt og selvbevidst på kærestebesøg på sin smukke hvide hoppe. Mens Kolbeinn og kæresten får kaffe i køkkenet, får kærestens sorte hingst bogstaveligt talt færten af hoppen, der er i brunst.

 Hingsten forcerer alt, hvad der er af hegn og tøjr og bedækker hoppen, mens Kolbeinn forgæves prøver på at få ham væk, og alle naboer rystede iagttager dramaet gennem deres kikkerter (der er langt mellem naboer på Island). Kolbeinn rider hjem, sammenbidt og skumlende, henter sin riffel og skyder hesten – ikke hingsten, vel at mærke, den kan jo ikke gøre for det, men hoppen.
 
Historien er nutidig, men illustrerer de begreber, der styrede seksualiteten før kristendommen. Det handlede ikke om synd, men om ære – om mandens evne til at kontrollere familien, stammen og reproduktionen. Seksualiteten i sig selv var ikke umoralsk eller behæftet med synd og skyld.

Før kristendommen omfattede religionerne i Europa mange guder, og der var altid en eller flere, der var særlig knyttet til seksualitet og frugtbarhed: Afrodite i Grækenland, Venus i Rom, Freja i Norden. Guderne indgik skiftende forbindelser med hinanden og avlede også børn, og sex og kærlighed var skabende kræfter.

Når man med overgangen til kristendommen droppede alle de hedenske guder til fordel for én gud, forsvandt gudernes seksualitet samtidig. Og alle mennesker blev med ét slag syndige, da synd og seksualitet takket være blandt andet Augustin blev knyttet uløseligt til hinanden. Ved samtidig at give præsterne mulighed for at give syndsforladelse og dermed redde en stakkels synder fra skærsilden, fik de en enorm magt over menneskers liv og – seksuelle – adfærd.
 
Hvis man vil udtrykke forløbet i moderne marketingsprog, må man sige, at strategien har været ualmindeligt vellykket. Man har tydeligvis ramt kunderne på et af deres kernebehov.

DE RENE HJERTER
Jorden for Augustins tanker var gødet godt i forvejen. Ligesom i alle andre samfund var der i Norden langtfra tale om fri sex, før kristendommen holdt sit indtog omkring år 950. På det tidspunkt var Harald Blåtand konge i Danmark, og det var blandt andet forbudt for mænd at dyrke sex med deres slaver.

Utro kvinder skulle miste deres ejendom, hånes offentligt og klippes skaldede. Augustins lære om, at sex var ondt og potentielt farligt for samfundets stabilitet og derfor så vidt muligt skulle undgås, kunne konge og adel derfor nemt overtage og bruge til at bekræfte deres position.

Ikke desto mindre var prostitution accepteret og endda sanktioneret af kirken. Muligvis mente man, at da det ikke var muligt at styre hverken præsters eller andre mænds lidenskaber ved love og påbud, måtte man finde en pragmatisk løsning.

Og så var det bedre, at de dyrkede sex under kontrollerede forhold i et bordel, end at de forførte pæne borgeres koner og døtre.

Det var bogstavelig talt et syndigt rod. Kirken havde en god forretning og tjente mange penge ved at sælge aflad, altså syndsforladelse. For de strenge moralske love blev ikke engang overholdt af præsterne selv. De havde ellers lovet at leve i cølibat, men mange havde elskerinder og levede et liv i en luksus og vellevned, som slet ikke var deres sognebørn forundt. Så der blev skumlet i krogene, og alt var lagt til rette for en protestbevægelse.

Den kom med den tyske munk Martin Luther. I 1517 sømmede han sit manifest – de 95 teser – fast på kirkeporten i Wittenberg. I teserne gik han til angreb på paven og særlig handlen med aflad.
 
Luthers protest mod kirkens og dens repræsentanters opførsel spredte sig med lynets hast over Europa, ikke mindst takket være den nyopfundne bogtrykkerkunst. Men Luther opponerede ikke bare mod korruptionen og grådigheden inden for kirken – han anlagde også på visse punkter et langt strengere syn på sex.

Ægteskabet skulle være den eneste måde at få opfyldt seksuelle behov på, og det gjaldt i øvrigt også for præster, der nu godt måtte gifte sig. Utroskab var strengt forbudt og burde ifølge Luther straffes med døden. Bordellerne blev lukket, og prostitution forbudt. De prostituerede blev kaldt ”skabede, stinkende, lusebefængte og syfilitiske monstre”. For deres afskyelige virksomhed burde de lægges på hjul og stejle eller brændemærkes med glødende jern.

For at omvende prostituerede og andre kriminelle til et liv i dyd og gudsfrygt, blev der oprettet forbedringshuse. Det var de første fængsler, der som mål havde at forbedre de indsattes moral. Tidligere havde forbrydere oftest fået en eller anden form for fysisk straf – tortur, lemlæstelse eller død.

De tanker om den syndige seksualitet, som først Augustin og siden Luther er nogle de mest kendte formidlere af, lever stadig. I vores kulturer, inde i os selv og i vidt forskellige former.

Et af de mere bizarre udtryk finder vi i USA. Mere specifikt i konservative kristne kredse, hvor man afholder de såkaldte Purity Balls. Her går piger fra femårsalderen i overdådige kjoler til bal med deres fædre som kavalerer.

Fædrene underskriver et løfte om at være deres beskyttere og moralske eksempel ”som familiens ypperstepræst”.

Pigerne lægger en hvid rose ved foden af et kors som symbol på, at de ikke vil dyrke sex, før de gifter sig med mænd, som fædrene har godkendt. At bryde løftet er ofte det samme som at bryde med familien.

KONER OG KURTISANER
Prostitution har historisk altid været nært forbundet med kvindens øvrige stilling i samfundet. Der var de etablerede forhold mellem mand og kvinde, hvor der skulle fødes børn, og så var der sexarbejderne. Ægteskabet var i oldtiden – og er stadig i mange kulturer – et forbund mellem to slægter. De børn, kvinden fødte, var bindeleddet mellem slægterne.

Den gifte kvinde tilhørte manden og var en avlsindretning, der kunne behandles efter forgodtbefindende – sådan set bare en pløjemark, som den græske digter Sofokles lader kong Kreon sige i tragedien Antigone fra cirka 441 f.Kr.

Antigone skulle egentlig giftes med Kreons søn, Haemon, men var så opsætsig, at Kreon overvejede at henrette hende. Sønnen kunne nemt finde ”andre marker at pløje”, mente Kreon.
 
Kreons overvejelser omkring en passende straf til det genstridige kvindemenneske er ikke ren fantasi. Næsten alle oldtidens samfund tog skrappe midler i brug for at sikre sig, at kvinder fik børn med de mænd, de var gift med.

En gift kvindes utroskab var nemlig en af de værst tænkelige forbrydelser.

Hele samfundsopbygningen med manden øverst risikerede at falde sammen, hvis kvinderne dyrkede sex med andre end deres ægtemænd.

Derfor var straffen for utroskab også brutal: tortur eller død på de mest bestialske og afskrækkende måder. Kvinderne kunne få ører og næse skåret af, blive stenet eller brændt til døde.

Kærlighed gav til gengæld ikke smør på brødet, så det var et uvedkommende begreb. Og for en kvinde var der ingen ærbare karrieremuligheder ud over rollen som datter eller mor. Hun var nødsaget til at bytte friheden til selv at bestemme over, hvem hun ville have sex og børn med, mod beskyttelse og forsørgelse.

Påbuddet om absolut troskab gjaldt selvfølgelig kun for kvinderne i oldtidens Grækenland som i de fleste andre kulturer.

Mænd havde friere rammer; de måtte ikke dyrke sex med andre mænds koner, men der var fri adgang til deres slaver. Og så var der jo altså de prostituerede.

Prostitution var en legal, respekteret og veletableret måde at skaffe til dagen og vejen på. I nogle områder var sex og salg af sex tæt knyttet til religion, ofte endda koncentreret i og omkring de religiøse templer.

Ifølge den oldgræske historieskriver Herodot skulle for eksempel samtlige babyloniske kvinder én gang i deres liv have sex med en ukendt mand i gudinden Mylittas tempel.

Kvinderne skulle sætte sig et bestemt sted i templet, så mændene kunne defilere forbi og vurdere dagens tilbud. Når en mand havde udset sig en kvinde, smed han en sølvmønt i hendes skød. Dermed var aftalen indgået og blev umiddelbart effektueret. Kvinden kunne selvfølgelig ikke nægte.

De smukkeste kvinder blev lynhurtigt færdige med opgaven, de knap så smukke måtte sidde og vente, indtil en mand forbarmede sig over hende. Nogle måtte angivelig blive i templet i årevis.

DE KYSKE PRÆSTINDER
Der var dog faktisk enkelte kvinder i oldtiden, der fik en levevej uden at være afhængige af mænd. Det gjaldt for eksempel de såkaldte vestalinder i oldtidens Rom. Vestalinderne skulle afstå helt fra at dyrke sex. De var gudinden Vestas præstinder, og ved at være kyske garanterede de byens sikkerhed og velstand. Til gengæld fik de magt og indflydelse og et ry for at besidde magiske kræfter.

Det var kun sunde og raske piger af god familie, der kunne blive vestalinder, og de blev udvalgt tidligt. Allerede når de var mellem seks og ti år gamle, kom de i lære i Vestas tempel. Som udlærte vestalinder var en af de vigtigste opgaver at holde Vestas hellige ild brændende – men de havde også en helt speciel status sammenlignet med de øvrige kvinder i Rom: De tilhørte ikke nogen mand – de var byens døtre, søstre og hustruer.

Vestalinderne måtte til forskel fra andre kvinder eje fast ejendom og skrive testamente. De havde de bedste pladser i teatret, og ved gladiatorkampene i Colosseum kunne de benåde dødsdømte fanger. Denne politiske indflydelse brugte de blandt andet til at redde Julius Cæsar, da han som ung havnede på general Sullas dødsliste.

Men vestalinderne måtte under ingen omstændigheder bryde det hellige kyskhedsløfte, der var deres bidrag til byttehandlen. Det ville forårsage skræk og rædsel blandt almindelige borgere. De frygtede, at konsekvensen ville blive sygdomme, hungersnød og nederlag i krig. Svigtede en vestalinde sit kald, var det en forbrydelse mod byen, og hun blev straffet hårdt.

En yndet metode var at begrave den svigagtige vestalinde levende.

SEX BLOT AF LYST?
Hvad mente Augustin, manden, der hele sit liv martredes af kampen mellem det sensuelle kød og det rene sind, om prostitution? Ifølge ham måtte ingen kirke, end ikke den mest tolerante, give adgang til prostituerede.

Når vi nu kender hans syn på lyst, er hans holdning forståelig. Prostituerede dyrker jo netop sex for at tilfredsstille kundens lyst og ikke andet. Men Augustin mente – måske lidt mere overraskende – at prostitution var et nødvendigt onde. Uden den ville resten af samfundet blive besmittet med vellyst.

Mænd var trods alt kun arme syndere – det vidste han jo af egen erfaring – og uden bordeller ville mændene antaste dydige kvinder. Så de prostituerede måtte afstå fra frelsen og brænde i helvede for samfundets skyld.

Både kirken og myndighederne tjente i øvrigt ganske godt på at oprette autoriserede bordeller, så de fik lov til at eksistere – indtil først pesten og siden syfilis bredte sig ud over Europa i slutningen af det 15. århundrede. De prostituerede fik skylden for at sprede smitten. De havde tæt kontakt med høj som lav, letmatroser og skibskaptajner, der kunne bringe de ubehagelige sygdomme fra et område til et andet.

Fra da af tog restriktionerne mod bordellerne til. Med reformationen blev de helt forbudt, men de forsvandt ikke.

I Danmark er sex i dag til salg overalt og under alle forhold – fra dyre escortpiger i Colbjørnsensgade i det indre København til handlede kvinder i faldefærdige husmandssteder i Udkantsdanmark.

Nutidens holdninger til og love om prostitution varierer betydeligt verden over. FN anbefalede i 2012, at alle former for samtykkende sex mellem voksne, inklusive sexarbejde, bør afkriminaliseres. Det har det været i New Zealand siden 2003. Det har øget sikkerheden for de prostituerede og mindsket kriminaliteten.

I Danmark er både køb og salg af sex lovligt. I Norge, Island og Sverige er det lovligt at sælge sex, men kriminelt at købe det. Det har mindsket antallet af kunder. Men usikkerheden for sælgerne er blevet større: En aftale skal indgås hurtigt for ikke at blive opdaget af ordensmagten, så de prostituerede kan ikke nå at se kunderne an og vurdere, om de eventuelt er farlige.
 
Om afkriminalisering af sexhandel fører til mindre fordømmelse, ved vi ikke endnu. Vi ser ikke på sex som en hvilken som helst vare, der kan byttes mod penge.

Måske bliver vi helt almindelige mennesker bare provokeret af, at sex for de prostituerede bare er et arbejde?

Der er ikke lyst, ingen kærlighed eller noget ønske om forplantning involveret – det er bare kolde kontanter.

Vi har en forståelse, omend ikke altid accept, af, at to mennesker kan have ’forbudt’ sex som følge af uimodståelig lyst og attrå, og vi ved, at følelser kan lokke os på afveje.

Det er noget andet, når nogen af os overskrider vores samfunds normer med koldt blod.

Podcast: Hør hele bogen "Sex" blive læst op

En morder, der har begået et forsætligt drab, kan få fængsel på livstid, mens det menneske, der er skyld i et uoverlagt drab, måske kun skal fire måneder bag tremmer. Det er hensigten bag, der afgør det hele.

Sådan er det måske også med sex. Måske synes de fleste af os bare, at det kun er to mennesker med lyst til hinanden, der skal dyrke sex?

Måske synes vi også, at vi på denne måde giver plads til den naturlige seksualitet, men det er en illusion.

For på trods af de drifter og instinkter, evolutionspsykologien peger på, må vi se i øjnene at vores seksuelle udfoldelser er stærkt reguleret af de kulturelle normer, vi lever med.