Sammen med mor elsker barnet far, og sammen med mor synes barnet, at far er helt fantastisk.

Sammen med far elsker barnet mor, og sammen med far synes barnet, at mor er helt fantastisk.

Det er den følelsesmæssige virkelighed i en velfungerende familie set med barnets øjne. Barnet spejler sig selv i forældrenes gensidige kærlighed.

"Når der sker et brud i far og mors kærlighed, kommer børn til at stå ret alene om at synes, at mor og far er helt fantastiske. Som fraskilt forælder må man stræbe efter ærligt at kunne rose den anden forælder i barnets påhør. Det har stor værdi for børnenes identitetsdannelse, at de hører både deres mor og far fremhæve sider ved den anden forælder. Selv om man er skilt, kan man godt sige til barnet: 'Hvor er du heldig at have sådan en mor'," siger Søren Marcussen, der underviser i fælles forældreansvar på Center for Familieudvikling i København.

LÆS OGSÅ: Den sene forsoning

At fremhæve sin fraskilte partners gode sider i barnets påhør er vigtigt for barnets identitetsdannelse, forklarer Søren Marcussen og giver et eksempel:

"Børn spejler sig i deres forældre og finder træk hos begge forældre, som de kan genkende i sig selv. Er man et barn med megen spontanitet og energi, men hører man ofte sin far sige, at mor er så spontan og slet ikke til at stole på, kan barnet blive grundlæggende i tvivl om, hvorvidt de sider ved dets personlighed er okay," siger han.

Skilsmissen er ofte et chok for børnene

Mange skilte forældre har oplevet, at deres børn reagerede følelsesmæssigt på bruddet. For mange børn kommer beslutningen om skilsmisse som et chok.

En udbredt grund til at gå ud af et forhold er fraværet af det gode. Mange børn har ikke oplevet, at der var en speciel dårlig stemning i hjemmet i tiden inden bruddet, hvilket gør chokket større.

Den forælder, som har taget initiativet til skilsmissen, kan have overvejet bruddet over et par år, uden at ægtefællen har vidst noget om, hvad partneren gik med i tankerne. Når bruddet kommer, er det en lettelse for den, som tog initiativet, men den ægtefælle, som er blevet forladt, kommer under pres.

"Børnenes stressniveau kan ligne den part, som er blevet forladt, og mange børn vil spejle deres følelser i den forladte voksnes følelser. Er far gået, fordi han har fundet en anden, har børnene ofte svært ved at rumme den nye partner, fordi de vil føle, at de er med til at støtte, at far har forladt mor, hvis de er sammen med fars kæreste. Det er ikke sjældent, at børn foretrækker at tage afstand fra den nye partner af bevidst eller ubevidst sympati for mor," siger Søren Marcussen.

Østersbørn og skilsmisse

I en ud af tre skilsmisser er forældrene enige om at gå hver til sit.

I de såkaldte synkrone skilsmisser har barnet sværere ved at finde en forælder, som det kan spejle sine følelser i. Søren Marcussen siger, at der er en risiko for, at børn i den slags skilsmisser reagerer som såkaldte østersbørn.

Begrebet har han lånt fra den norske psykolog Odd Arne Tjersland, der er professor ved psykologisk institut på Universitetet i Oslo. Det er børn, som i en lang periode af deres opvækst hører en historie om bruddet, der beskrives som godt og som noget, de ikke må begræde, men inde i barnet er der en række følelser, som handler om at være ked af det og være frustreret.

"Det er følelser, barnet ikke kan spejle i mor eller far. Selv om man som voksen synes, at skilsmissen har bragt meget godt med sig, og føler en lettelse, er det vigtigt ikke at bede barnet føle en skilsmisse som en god løsning. Det er en voksen tilgang, som barnet sjældent vil kunne spejle sig i," siger Søren Marcussen.