Skolebørns mødre agerer advokater for børnene

Mange forældre forsøger at give deres børn et liv uden skuffelser, og dermed fratager de børnene vigtig læring, siger familievejleder Lola Jensen, som er aktuel med ny bog

Yngre skolebørn har brug for forældrenes engagement, hvis det skal lykkes at skabe en god kultur i klassen. Men mange forældre har mere travlt med at tilgodese egne behov, mener familievejleder Lola Jensen. –
Yngre skolebørn har brug for forældrenes engagement, hvis det skal lykkes at skabe en god kultur i klassen. Men mange forældre har mere travlt med at tilgodese egne behov, mener familievejleder Lola Jensen. –. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Om lidt skal Lola Jensen til Holbæk og mødes med forældrene til 80 elever, der efter sommerferien tager hul på skolelivet.

Tidligere på morgenen gjaldt det optagelserne til TV 2s Go morgen Danmark i Tivoli i København. I en årrække har den 56-årige pædagog og familievejleder været programmets faste familieekspert. Hun hører fra mange, at hun virker kontant og en kende skrap på fjernsyn, mens hun ved sine mange foredrag får tilhørerne til at grine og glæde sig over det, som optager hende mest: familielivet.

LÆS OGSÅ: Thorning vil have aftale om folkeskolen inden sommeren

Torsdag i denne uge udkom bogen Den store bog om skolebørn værd at vide om barnet 6-10 år. Med den digre bog håber hun at klæde forældre til skolebørn bedre på til den tilværelse, som venter, når børnehavens trygge verden skiftes ud med skolelivet. Udfordringerne ved at være skoleforældre møder Lola Jensen næsten dagligt i sit virke som foredragsholder og som supervisor for klasselærere i folkeskolens yngste klasser. Børn har typisk høje forventninger om skolelivet, men endnu højere er forældrenes krav, mener Lola Jensen.

Forældre vil det perfekte liv. Det gælder udseende, helbredet, husets indretning fra samtalekøkken til nipset. Vi må ikke have ondt i livet og gennemleve kriser. Vi får rynkerne rettet ud og passer slankekurene. De første år, jeg var familievejleder, overvejede forældre ikke, om børnetøjet var genbrug fra fætteren, og legetøjet fik lov at stå fremme i stuerne, selvom det gav et noget rodet indtryk, siger hun.

Hun mener, at den evige stræben efter det perfekte i mange tilfælde bliver til den perfekte forbandelse, som gør livet svært. Når man stræber efter perfektion, bliver skolelivet også ekstra udfordrende.

Er der det mindste, så hører lærerne fra forældrene. Naturligvis er det vigtigt at orientere lærerne om store begivenheder i barnets liv, men man behøver ikke forklare, at sønnen kan være lidt presset, fordi far er ude at rejse, og mor har haft overarbejde. Jeg har talt med mange lærere, som kan fortælle, at de bruger de første 20 minutter på at få talt af med mødre, som skal sikre sig, at små detaljer fra barnets hverdag bliver overleveret til læreren på bekostning af undervisningen.

Samspillet med hjem og skole udfordres også af de forventninger og krav, forældrene har til deres eget liv.

De første seks år af barnets liv stilles der ikke så store krav til børnene fra institutionernes side og dermed heller ikke til forældrene, men som skoleforælder skal man hjælpe barnet med at opfylde en række punkter. Nogle forældre opgiver og bliver irriterede på den lærer, som eksempelvis kræver, at barnet skal læse et kvarter dagligt. Skal mindre børn læse, så stiller det også krav til barnets forældre, men der er meget andet end børnenes skolegang, som river i forældrene.

For mange forældre er hverdagen travl, men de vil alligevel også have tid til både zumba og caféliv med vennerne. Jeg hører ofte forældre understrege, at de også har retten til et liv. Det synspunkt er jeg ikke uenig i, men hvad med at tænke på al den tid, de får til sig selv om få år, når deres børn er ældre? Mange forældre har en udtalt forventning om tid for sig selv, som kan være svær at udleve i en familie med yngre skolebørn.

De forældre, som følger deres børn i skole i disse år, er i flere tilfælde børn af de såkaldte curlingforældre. Ordet hentyder til, at man i spillet curling fejer foran stenene, for at de skal bevæge sig let og bruges om forældre, som har en overbeskyttende tilgang til forældreskabet.

Mange af dem, som bliver forældre i disse år, er selv blevet curlet og har nærmest aldrig fået en kritisk bemærkning. Men når man bliver forælder, så står man med et individ i armene, som snart lærer at formulere kritik og stille krav, ligesom omverdenen begynder at stille krav. Det kan være lidt af et chok, for som børn af curlingforældre har disse forældre ikke mærket de små kriser, man ellers møder gennem livet, som udvikler og ruster en.

Uden en kritisk refleksion omkring curlingforældrene vil børn af overbeskyttende forældre give samme værdier videre til næste generation. Lola Jensen kan fortælle om mødre, som optræder som advokater for deres børn.

Derfor ser vi forældre, som ringer til barnets lærere ved den mindste konflikt og beder læreren gå ind i sagen, og jeg møder mødre, som er blevet ringet op af andre mødre, som vil have dem til at hjælpe med at finde en løsning på en banal konflikt i en børnegruppe. Barnet ville lære mere, hvis mor eller far tog en snak om det hændte og drøftede, hvad man kunne gøre, næste gang det eksempelvis oplevede drillerier, siger hun.

Men hvad får forældre til at optræde som børnenes utrættelige konfliktmæglere og advokater? Ifølge Lola Jensen er det et ønske om at skåne børnene for skuffelser.

Mange forældre er konfliktsky og har et ideal om, at børnene ikke skal føle skuffelse. Forsøget på at undgå skuffelser sætter ind på mange fronter. Hvis et barn ønsker sig 20 ting til jul, vil mange børn opleve at få alle 20 ønsker indfriet, fordi forældrene ikke vil skuffe barnet. For at undgå skuffelser har forældre alle antenner ude for at sikre, at barnet socialt er i centrum. Frygten for, at barnet skal møde skuffelser, får også forældre til at servicere barnet i stort og småt.

Fra Lola Jensens mange møder med forældre i skoler landet over ved hun, at der er meget forskel på tilgangen til forældreskabet i skoleklasserne. I alle klasser er der forældre, som vil strække sig langt for fællesskabet, en stor gruppe, som kan inspireres til at gøre det, men så er der også en voksende gruppe forældre, som har snævert fokus på netop deres barns behov. Det er Lola Jensens håb, at forældre, som læser bogen, vil finde inspiration til, hvordan de bedst kan støtte barnets skolehverdag og bidrage til at opbygge en god kultur i klassen.

Som forælder må man stramme ballerne og skabe ro til den dannende samtale i familien. I forhold til for 25 år siden, hvor jeg havde små børn, har vi set en udvikling, hvor alle i familien kan være optaget af hver deres gadget, så det kræver virkelig noget af forældrene at få skabt kulturen for en dannende samtale, hvor børn lytter, mens mor eller far deler episoder fra deres arbejdsdag og børnene gennem forældrenes eksempler får overleveret en række vigtige værdier.

k.dk

Lola Jensen