Prøv avisen

Sociale medier udvider grænserne for mobning

Internettet gør, at mobning ikke længere slutter, når skoledagen er ovre, siger den amerikanske forfatter Emily Bazelon, der har skrevet en rost bog om bekæmpelse af mobning

Da den amerikanske skribent og jurist Emily Bazelon begyndte at undersøge mobning, blev hun forbløffet over, hvor mange voksne mennesker, der havde fængslende klare barndomsminder om mobning. Disse erindringer, konstaterer hun, synes at være dybt rodfæstede, uanset om den pågældende var den, der mobbede, blev mobbet eller blot så på.

Mobning er et gammelt fænomen, som inden for de seneste to årtier i stigende grad er blevet anerkendt som et samfundsproblem i både USA og Danmark. Men bekæmpelsen af mobning vanskeliggøres nu yderligere af børns adgang til nye teknologier og sociale medier såsom Instagram, Facebook og Formspring, hvor ondskabsfuld sladder, der førhen var begrænset til toiletbåse og skolegårde, kan spredes på rekordtid.

Det siger Emily Bazelon, der er seniorredaktør på internetmagasinet Slate og forfatter til den roste bog Sticks and Stones: Defeating the Culture of Bullying and Rediscovering the Power of Character and Empathy. Bogen har siden udgivelsen skabt en bred amerikansk debat om bekæmpelse af mobning.

LÆS OGSÅ:Nyt socialt medie er som skabt til mobning

Problemet med mobning er ikke nødvendigvis vokset, men grænserne har udvidet sig, vurderer Emily Bazelon, der påpeger, at en undersøgelse fra forskningscentret Pew Research i 2011 viste, at 15 procent af amerikanske teenagere er blevet chikaneret på sociale medier inden for de foregående 12 måneder.

At gå hjem fra skole var tidligere et pusterum for mobbede børn. Sådan er det ofte ikke længere. Og nu, hvor mobning finder sted på sociale netværk og i smser, er den mere synlig og mere viral. Der er ikke nogen cybermobning-epidemi, men cybermobning er en ny inkarnation af et gammelt fænomen, siger Bazelon.

Hendes interesse for moderne mobbekultur blev først vakt af historien om en 47-årig mor, Lori Drew, som i 2006 var genstand for stor opmærksomhed i de amerikanske nyhedsmedier. Lori Drew var anklaget for at have oprettet en falsk MySpace-profil for en fiktiv teenagedreng, Josh, som via det sociale netværk flirtede med Drews teenagedatters rivalinde, den 13-årige Megan Meier, for derpå at afvise hende groft. Da Josh fortalte Megan Meier, at verden ville være et bedre sted uden hende, hængte hun sig med et bælte i sit klædeskab.

Siden da har de amerikanske medier jævnligt berettet om børn og unge, der har begået selvmord efter grov chikane online og i det virkelige liv, og mobning bliver i stigende grad kriminaliseret af retssystemet.

LÆS OGSÅ:Mobning skader flere år frem

I bogen Sticks and Stones fortæller Emily Bazelon om mobning igennem tre amerikanske teenageres historier: Den første er en afroamerikansk pige, Monique Mc-

Clain, der blev chikaneret af en lille gruppe piger og fik en depression. Den anden er en homoseksuel dreng, Jacob Lasher, der blev mobbet for sin seksuelle orientering og flamboyante adfærd, og hvis forældre sagsøgte skolen for at undlade at skride tilstrækkeligt til handling.

Og endelig er der historien om en tilflytter fra Irland, Phoebe Prince, der fik den kolde skulder af flere kammerater på sin nye skole som følge af en rivalisering over drenge og derpå begik selvmord. Selv om hun havde haft langvarige problemer med depression, blev seks navngivne teenagere direkte bebrejdet hendes død og stod over for fængselsdomme på op til 10 år, hvilket Emily Bazelon betragter som ude af proportioner med deres handlinger.

Nogle af disse børn opførte sig utroligt dårligt og fortjener en straf, men jeg er bekymret over at gøre dem til syndebukke. Idéen om, at en teenager tager sit eget liv udelukkende på grund af en anden teenagers nederdrægtighed, er en alvorlig oversimplificering, men kendsgerningerne druknes ofte i de første udbrud af fingerpegning siger hun.

Bazelon modsætter sig idéen om, at hver mobbehistorie har et uskyldigt offer og en sadistisk skurk. Hun understreger, at mobning ifølge psykologer er verbal eller fysisk aggression, der finder sted igen og igen, og hvor en af parterne har magt over den anden. En tovejs, gensidig konflikt er ikke mobning.

For at bekæmpe problemet skal vi passe på med at overdiagnosticere det. Der er ofte utroligt mange lag at folde ud. Nogle gange bruges ordet mobning, når det i virkeligheden handler om social rivalisering eller teenagedrama, siger hun.

LÆS OGSÅ:Debat: Ud med mobning - ind med næstekærlighed

Bazelon anbefaler forældre, hvis barn har problemer med mobning, at stille så mange spørgsmål som muligt om situationen.

Som forælder er ens primære rolle naturligvis at beskytte sit barn, og nogle gange er han eller hun et ubetinget offer. Men det kan også vise sig, at barnet har spillet en aktiv rolle i det, som sker. Når du føler, at du kender hele billedet, kan du beslutte dig for, om du vil kontakte forældrene til de børn, som er involverede. Selvom det kan være akavet, kan det være en god metode og en måde til at vise dit barn en fornuftig måde at løse konflikter på, siger hun.

Bazelon understreger, at forældre spiller en central rolle i bekæmpelsen af mobning.

Vi dæmoniserer de børn, der mobber, og vi bebrejder de skoler, hvor mobning finder sted. Men skolerne kan ikke løse mobbeproblemer alene. Forældre har et ansvar for deres børns handlinger og for at gribe telefonen og tale med hinanden, når der er problemer, siger hun.

Når det gælder digital mobning, anbefaler hun at kontakte det sociale medie, hvor det foregår, og bede administratorerne om at fjerne indhold, som krænker dets egne regler. Hun peger dog samtidig på, at de sociale medier ofte er uigennemskuelige, og at eksempelvis Facebook bruger en forretningsmodel, der går ud på at vænne børn til at opgive deres privatliv.

Det kan give mening at bede sit barn om at tage en pause fra sociale netværk for en tid, men det er næsten aldrig en god idé at besvare en chikanerende kommentar, siger hun.

LÆS OGSÅ: Elever: Mobning er skolernes ansvar

Mobning er et komplekst problem, der fordrer komplekse løsninger, erkender Emily Bazelon.

Der er ikke noget altomfattende svar. Mobning findes i alle samfundsklasser og på de fleste skoler. Men skoler kan ændre en negativ kultur ved at erkende, at børn ifølge al forskning mobber mindre og indrapporterer chikanerier oftere, når de gøres klart, at mobning ikke er normen, siger hun.

Og det er ifølge Emily Bazelon helt grundlæggende, at forældre lærer deres børn empati og anger.

Næsten alle er i stand til at udvise empati, men der er en periode i puberteten, hvor børn virkelig lægger de følelser væk. De kan være ondskabsfulde over for hinanden for at løfte deres egen status. Empati og karakterstyrke kan læres, og det handler ikke om at skabe en urealistisk utopi om den perfekte barndom for dine børn, men at lære dem at komme sikkert igennem livets nedture og at hjælpe andre med at komme sikkert igennem også, siger hun.

Forældre kan også overvåge deres børns internetadfærd, siger Bazelon. Selv lod hun sin ældste søn få en mobiltelefon dog uden internetadgang da han kom i 7. klasse, men hun påberåber sig retten til at følge sine børns aktiviteter online.

Forældre træffer alle mulige valg om teknologi og sociale medier, og der synes ikke at være nogen konsensus. Mit råd er, at svaret skal tage udgangspunkt i, hvad ens barn kan håndtere, og hvilken social kapital teknologien har blandt hans eller hendes jævnaldrende. Det er nemmere at begynde med en mere striks tilgang og så løsne båndene gradvist, end det modsatte. Det er en ny verden, som mine børn træder ind i, og jeg vil være sikker på, at jeg er der til at vejlede dem, siger hun.

Ifølge en ny stor undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, svarer 20 procent af danske skolebørn i 4.-6. klasse ja til spørgsmålet: Er du blevet mobbet dette skoleår?. Det samme gælder 12 procent af eleverne i 7.-10. klasse.