Et ægteskab, hvor parterne lever parallelle liv og koncentrerer sig om hver sin livsbane, resulterer i mindre tilfredshed med samlivet. Det viser en undersøgelse, foretaget af sociologer ved universitetet i Geneve.
Forskerne har fundet frem til fem typer parforhold, som de fleste par passer ind i. Parrene fordeler sig på en skala, der går fra tæt symbiotiske forhold, hvor parterne investerer alt i fællesskabet, og til en modpol i den anden ende, hvor de individuelle behov og ønsker går forud for alt andet.
Den måde, partnerne organiserer deres samliv på, er grundlæggende et svar på to spørgsmål, mener sociologen Jean Kellerhals, som har koordineret undersøgelsen.
– Det første spørgsmål handler om, hvor mange af de individuelle behov, man vil investere i fællesskabet. Det andet handler om, hvor stor berøringsflade parret har med omverdenen. Svarene er afgørende for, hvilken type par man er, siger Jean Kellerhals.
Undersøgelsen, som er baseret på interview med 1500 schweiziske par gennem fem år, konkluderer, at halvdelen af parrene praktiserer parforhold, der investerer mere i fællesskabet end i den individuelle selvudfoldelse. Det mest holdbare parforhold er det, der forener en høj grad af satsning på fællesskabet med fleksibilitet, så der er plads til individet.
Sexolog og parterapeut Lotte Lacour oplever, at også danske par har svært ved at satse nok på fællesskabet i parforholdet.
– Det, der halter i mange parforhold i dag, er, at man mangler en fælles livshi-storie. Folk flytter sammen, men har så hver deres karriere. Fællesskabet bliver noget, man har på en skiferie. Nærheden er der ikke i hverdagen, og det er dér, den skal være, siger Lotte Lacour.
Forfatterne til den schweiziske undersøgelse understreger, at der ikke ligger nogen moralsk vurdering i deres klassificering.
– Selvom nogle typer parforhold statistisk set har sværere ved at overleve, kan de godt passe til nogle temperamenter, siger Jean Kellerhals.
bpedersen@kristeligt-dagblad.dk
Læs mere under Familieliv