Prøv avisen

Spejderliv får børn i skoven

Som spejder får man positive oplevelser, mener fra venstre Joakim Matthiesen, Nicoline Borgquist, Jonas Matthiesen og Cristopher Sørensen. – Foto: Keld Navntoft.

Spejderlivet gør unge til natureksperter og får dem udendørs. Indenfor er der så mange muligheder, at de ikke kunne finde på at gå en tur i skoven, medmindre de skal til spejder

Det småregner i Køge syd for København, og motivationen til at bevæge sig udenfor kunne være større. Alligevel venter fire unge spejdere i alderen 13 til 17 år ved bålet i udkanten af en af Vallø Stifts skove. Her er de en til to gange om ugen i gang med spejderaktiviter, der for Køgespejderne også tæller havkajak og træklatring.

Vi har ikke noget klubhus, for vi synes ikke, man skal holde møder med børn, siger gruppeleder Peter Erkmann, der sammen med de andre ledere bestræber sig på at gøre udelivet attraktivt for de unge.

LÆS OGSÅ: Man går ikke til spejder, man er spejder

Og noget tyder på, at strategien virker. Køgespejderne er en af Det Danske Spejderkorps største grupper, og til flere af børnegrupperne er der venteliste.

For tvillingerne Joakim og Jonas Matthiesen på 13 år, Nicoline Borgquist på 14 år og Christopher Sørensen på 17 år handler udelivet om sjove aktiviteter, men også om kammeratskab.

Der er mere plads udenfor, og man kan lave nogle andre ting, bygge med rafter og tænde bål, for eksempel, siger Joakim Matthiesen som svar på spørgsmålet om, hvad der er sjovt ved være ude i naturen.

Men først og fremmest handler det om at være sammen med de andre. Jeg kunne nok ikke finde på at gå en tur ud i skoven, siger Jonas Matthiesen, der ligesom sin bror har været spejder i syv år.

Nicoline Borgquist, der har været spejder i seks år, nikker. Kun alderspræsidenten, Christopher Sørensen, der går i gymnasiet, siger, at han af og til går tur med hunden alene.

Jeg bruger gåturen til lige at finde mig selv i alle mine overvejelser om, hvad jeg skal med min uddannelse, siger han.

For dem alle gælder, at de går til en del fritidsaktiviteter, herunder taekwondo, de cykler et par kilometer til skole og tror, de sammenlagt er udenfor omkring fire timer hver dag. Alligevel oplever de, at det kan være svært at få sig selv taget sammen til at komme ud.

Der er så meget at lave indenfor, siger de samstemmende.

Vi går faktisk kun ud, hvis vi keder os, eller hvis vi skal til spejder for eksempel, lyder det fra de tre unge, der går i samme folkeskole.

Spørgsmålet er, hvor ofte det sker, at de keder sig.

Det gør jeg aldrig, siger Nicoline Borgquist og roder med en pind i ilden, der har svære kår i støvregnen.

Jeg kan huske en sommerferie, hvor jeg lå på sofaen og kedede mig, siger Christopher Sørensen, men ellers ikke.

De er ikke helt sikre på, at deres forældre var mere ude i naturen, da de var børn, end de selv er. Men flere af dem husker alligevel nogle drabelige fortællinger om en meget lang vej til skole, da far var dreng.

Min mors skole lå 20 kilometer væk, og hvis det var blæsevejr, kom hun slet ikke i skole, ler Christopher Sørensen, der ikke kender nogen, der i dag har så lang skolevej.

En forskel fra deres forældres barndom til deres egen er mobiltelefonen, som de alle skal have på sig, når de går ud. De er også rørende enige om, at de netop via spejderverdenen får afprøvet nogle ting, de ikke tester derhjemme, hvor mor og far holder øje med dem.

Jeg har højdeskræk og havde ikke troet, at jeg ville komme særligt højt op, da vi var på et træklatringskursus, vi kalder go high, fortæller Jonas Matthiesen.

Det lykkedes mig alligevel at komme helt op i toppen, siger han og tilføjer, at den oplevelse gav selvtillid, men ikke var noget, han kunne have klaret alene.

Det er jo de andre, der får én igennem natløbene, som Christopher Sørensen siger det, mens de får kvalt bålet og lukket ned for mødelokalet i det fri for denne gang.

familieliv@k.dk