Prøv avisen

Store børn er stadig børn

Forældre går ofte fejl af deres ni-tolvårige børn og tror, at de er mere voksne, end de er, dokumenterer ny undersøgelse om de såkaldte betweenagers

Forældre ser generelt deres halvstore skolebørn som mere voksne, end de egentlig er, fastslår en af forskerne bag en ny stor undersøgelse af eleverne i 3. til 5. klasse.

Mens forældrene, da de var i børnenes alder, drømte om en ny æske LEGO til jul, så overvejer eleverne i landets 3. klasser, hvilken mobiltelefon de skal ønske sig til højtiden. Når man er ni år og går i 3. klasse, handler det ikke længere om at ønske sig en mobiltelefon, for sådan en har ni ud af ti allerede. Det handler om at ønske sig en ny mobiltelefon. Og børnenes evne til at sætte sig ind i en ny mobiltelefons talrige finesser er et af de eksempler fra hverdag-en, som får forældre til at se på deres niårige og tænke, at børn bliver voksne stadig tidligere.

På tirsdag udkommer undersøgelsen Betweenagere? Et studie af 3.-5. klasses hverdagsliv. Undersøgelsen er blevet til på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt godt 1800 elever i de tre årgange, 22 kvalitative interview samt observationer i foreninger, skoler og miljøer, hvor gruppen færdes.

Eleverne i 3.-5. klasse tilhører gruppen af såkaldte betweenagers, som efter årtusindskiftet er blevet en udbredt betegnelse for tiden mellem barndommen og teenageårene. Betweenagere bliver beskrevet som en gruppe, der drømmer om at være teenagere og målrettet går efter mærkevarer og andet, der dufter af ungdomsliv. Men den nye undersøgelse gør op med nogle af de billeder, som de seneste år er blevet tegnet af aldersgruppen.

I forældregenerationen har vi svært ved at læse de såkaldte betweenagere, fordi de leger med noget af det legetøj, som indgår som en integreret del af vores voksne verden, siger sociolog, ph.d. Søren Østergaard, der sammen med sociolog Kirsten Grube står bag undersøgelsen.

Sociologernes observationer har gjort det klart, at mange i aldersgruppen har kompetencer i det virtuelle rum, som voksne må misunde dem, men det gør langtfra betweenagere til voksne, understreger Søren Østergaard. Det er bare legen, der har flyttet scene.

Den verden, som udspiller sig omkring computer og mobiltelefon, er det vand, som de svømmer i, fordi det er blevet tilgængeligt for dem med den rivende teknologiske udvikling. De bruger teknologien med legen som fortegn, selvom vi kan synes, at de ligner små voksne, når de med stor sikkerhed bruger en computer, siger han og nævner som et eksempel mobiltelefonen. Undersøgelsen viser, at noget af det vigtigste ved børnenes telefoner er, at de kan høre musik på dem.

Lige så sikre de er i omgangen med det teknologiske legetøj, lige så afprøvende er de, når det kommer til at danne og vedligeholde venskaber.

Her er de helt klart børn og midt i en læreproces, hvor de først er ved at forstå, at venskaber er gensidige relationer. De bruger for eksempel meget tid på at finde ud af, hvordan man løser konflikter på en ordentlig måde, siger han.

Som et andet udtryk for, at gruppen snarere er børn end unge, fremhæver Søren Østergaard børnenes prioritering af forældrene. Far og mor er de vigtigste personer for eleverne i 3. og 4. klasse. Otte ud af ti elever i 3. klasse svarer, at forældrene er det bedste i livet. Først i 5. klasse overhaler vennerne forældrene på popularitetsbarometeret. Uanset om børnene går i 3. eller 5. klasse, så tilbringer de megen tid med forældrene. Når børnene i undersøgelsen bliver bedt om at beskrive, hvordan de har brugt tiden den seneste uge, så er dét at hygge sig hjemme med forældrene den mest udbredte aktivitet. Og hvis de er kede af noget i skolen, går syv ud af ti til deres forældre og taler situationen igennem.

Det er en myte, at forældre ikke bruger tid sammen med deres børn. Vores undersøgelse viser, at børn generelt har en tæt kontakt til deres forældre, siger Søren Østergaard.

Men på baggrund af de kvalitative interviews og undersøgelsens observationer mener han, at samtalerne i mange hjem kunne blive bedre. Alt for mange forældre nøjes med at stille spørgsmålet: Hvad har du lavet i dag?. Alt for få spørger hvorfor?.

Vi har fået en kultur, som er meget fokuseret på begivenheder. Derfor bliver der brugt meget tid på at beskrive hændelser, men skal oplevelser blive til læring, så har de brug for at møde voksne, som spørger hvorfor. Med det spørgsmål kan man hjælpe ens børn til at få en afklaring på værdier og formål. I den sammenhæng har bedsteforældre en unik rolle, for i mødet mellem generationerne undrer begge parter sig, og det bliver naturligt at spørge hvorfor.

Når min niårige søn besøger farmor, så er det nærmest som at komme til Indien. Når de to er sammen, stiller de begge mange udfordrende spørgsmål til hinanden, som hjælper min søn med at blive afklaret på hans værdier, siger Søren Østergaard.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk