Svært at være ældre uden børnebørn

barnløshed i alderdommen: Det er in at være bedsteforælder. Der udkommer magasiner og bøger for bedsteforældrene, og højskoler og rejsebureauer har opdaget den nye målgruppe. De, der ikke har børn og børnebørn, kommer dermed nemt til at stå uden for fællesskabet

Kendte kvinder beretter begejstret i tv om, hvordan det er at blive mormor. Bedstefædre spidser albuerne, når deres lille Emma skal frem i iskøen, og i vennekredsen bliver der talt en del om det sidste nye skud på stamtræet.

– Det med at have børnebørn er blevet det helt store, og i de seneste 10 år er der sket en italesættelse af bedsteforældreskabet, man ikke kendte tidligere. Det bruges kommercielt i reklamer, og man ser det også i medierne samt bogudgivelser, siger ældreforsker og samfundsmediciner Henning Kirk, der blandt andet har udgivet "Det grå guld" og "Snart senior".

Der er ikke tal på, hvor mange ældre der ikke har børnebørn. En del fik aldrig børn i sin tid og har i sagens natur heller ikke børnebørn, mens andre oplever, at deres egne børn ikke kan eller ikke vil føre slægten videre. Til gengæld finder nogle af de ældre så glæde i vennernes børn og børnebørn eller engagerer sig særligt meget i en nevø eller nieces liv.

– Ikke at have børn kan blive et meget større problem i alderdommen, end det var, da man var ung eller midaldrende. Familien er narcissistisk og dyrker sig selv, og samtidig lever vi et samfund, hvor man ikke føler sig socialt forpligtet til at tage sig af mennesker uden familie, siger sociolog Birthe Linddal Hansen fra Instituttet for Fremtidsforskning.

Hun peger på, at der generelt i samfundet er en tendens til at mene, at man først er perfekt, når man har sin egen familie, og har man ikke det, skal man forklare sig. Folk tager det nemlig for givet, at det er et savn ikke at have børn og børnebørn.

Mange af disse mennesker har naturligvis en masse andre interesser og et stort netværk, ligesom en del, der har børn og børnebørn, ikke har så meget glæde af dem, fordi der er ufred i familien, eller bare fordi man bor langt fra hinanden. Alligevel er risikoen for at blive ensom som gammel større, hvis man ikke selv har familie, mener Birthe Linddal Hansen.

– Ældre mennesker oplever jo, at jævnaldrende begynder at falde fra. Man kan pludselig miste sin bedste ven eller ens søster, og dermed er der større risiko for at blive ensom, end hvis man havde børn og børnebørn. Man kan selvfølgelig forsøge at gardere sig ved at have et stort netværk og gå til bridge og være medlem af en roklub. Det er måske ikke noget problem, når man er 60, men når man begynder at blive mindre mobil, ikke hører så godt og måske får et handicap, så er de yngre relationer ikke så gode til at bevare kontakten, som hvis de var bundet sammen af blodets bånd, siger Birthe Linddal Hansen.

Ældreforsker Anne Leonora Blaakilde, der arbejder ved Gerontologisk Institut, siger, at der er stor prestige forbundet med det at have børnebørn i dag, og forholdet skal helst være glansfuldt og præget af harmoni.

– Har man ikke børnebørn, har de fleste jo nogle andre livsværdier. Selvom børnebørn fylder meget i den her aldersgruppe, har de trods alt andre livsværdier, siger hun.

Også Henning Kirk peger på, at de ældre uden børnebørn finder værdier andre steder, blandt andet i fællesskaber i lokalmiljøet, hvor de engagerer sig og er aktive.

– Mange midaldrende og ældre finder meget livskvalitet i forbindelse med det at blive bedsteforældre. Andre engagerer sig meget i lokalmiljøet, men der vil altid være en restgruppe. Det er et stort socialt problem i disse år, at der sker en polarisering af ældrebefolkningen, mener Henning Kirk.

Særligt blandt kvinder er der meget snak om børnebørn, og her kan det føles som at genopleve tiden, hvor veninderne fik børn, mens man selv var ufrivilligt barnløs.

– Børnebørn er genstand for stor rapportering og underholdning, men vi skal derhen, hvor man lige varer sin personlige ytringsfrihed og lader være med at vise, hvor privilegeret man selv er, før man har stukket en finger i jorden. Der er følelser involveret, siger formanden for ÆldreForum, Povl Riis, der selv lige har fået sit biologiske barnebarn nummer 14 og dertil har to "bonus"-børnebørn.

– Slægtsdimensionen er en helt afgørende side af menneskets liv. Det er en urdrift og tilfredsstillelse af et behov, som ikke kan forklares intellektuelt, at stifte familie. Men børnebørn behøver ikke at være biologiske, og jeg ser, at mange finder glæde ved at være noget for andres børn og børnebørn eller engagerer sig i bedsteforældreordninger, hvor man kan hjælpe pressede børnefamilier, siger Povl Riis.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk