Prøv avisen

Teknologiske hospitalsforløsninger har afløst naturlige hjemmefødsler

På kurset ”Smertefri Fødsel” er der fokus på åndedrætsteknikker, der skal medvirke til, at den fødende ikke bliver løbet over ende af smerter, når først veerne sætter ind. Foto: Betina Garcia Denmark

Trods forskellige bløde tiltag fra sansestuer til åndedrætsteknikker er udviklingen inden for fødsler kun gået én vej mod supersygehuse og kvinder, der søger kontrol

I et lyst kælderlokale på Frederiksberg i København på lyngfarvede yogamåtter sidder syv gravide kvinder i en halvcirkel og øver sig i at trække vejret lige så hurtigt som schæferhunde i sommervarmen. Nogle sidder på alle fire, andre i skrædderstilling. De fleste har lukkede øjne for at koncentrere sig om at udføre de rytmiske ind- og udåndinger, der stiger i tempo under vejledning fra underviser og jordemoder Camilla Darre.

LÆS OGSÅ: Kvinder i kamp for retten til at føde hjemme

Vejrtrækningen har navnet laboro, der betyder jeg arbejder på latin og er et af hovedværktøjerne i fødselsforberedelseskonceptet Smertefri Fødsel. Budskabet lyder, at hvis man lærer at mestre de simple åndedrætsteknikker og bevare roen, vil de fleste kvinder kunne komme igennem en fødsel uden at blive løbet fuldstændig over ende af smerter.

I skal følge veens intensitet, som den tager til i styrke. Det er hårdt fysisk arbejde at føde. Men jo bedre I bliver til den hurtige, overfladiske vejrtræning, jo lettere bliver det. I skal også huske, at I for hver sammentrækning er tættere på at møde jeres børn, opmuntrer Camilla Darre.

Da hun selv som jordemoder i sin tid stødte på fænomenet Smertefri Fødsel, blev hun yderst provokeret af den smarte titel, for det var ikke smertefri fødsler, hun var vant til at se på fødegangene. Men at åndedræts- og mentaltræning hjælper de fødende i processen er helt korrekt:

Derfor skal I træne op til fødslen. I ville heller aldrig løbe et maraton uden forberedelse. Det er ikke sådan, at det er piece of cake at føde, siger hun.

Forinden har hun på et stykke papir tegnet stigende og faldende kurver, der illustrerer, hvordan veerne kommer og går.

Det er en muskel, der spænder op, spænder af og holder pause. Sådan er fødselsarbejdet. Der sker ikke noget nyt, og der er faktisk god mulighed for at restituere i pauserne mellem veerne, siger hun.

Netop det håbet om at kunne bevare kontrollen under fødslen og måske undgå diverse medicinske indgreb er den primære årsag til, at kvinderne har opsøgt dette private tilbud og betalt 2295 kroner for at være med. Deltagerne på måtterne er mellem 29 og 35 år. Tre har født før, mens resten er førstegangsfødende. Flere af de fleregangsfødende beskriver deres første fødsel som det ultimative kontroltab med både epiduralblokade et lokalbedøvende indgreb, der anvendes under fødslen vedrop, babyer, der blev taget med sugekop, moderkager, der sad fast og mere eller mindre vellykkede akutte kejsersnit. En begynder at græde, da hun skal fortælle om sin fødsel.

Og i Danmark har vi en udfordring med den måde, vi taler om fødsler på, da det kan være med til at hæve angst-niveauet, mener Camilla Darre.

Hvis du fra barnsben har fået at vide, at det bliver hårdt arbejde at føde, og nu skal du høre, hvordan du kan arbejde dig igennem, vil du højst sandsynligt have en anden tilgang, end hvis du altid har hørt om skrækscenarier, som den værste dag i mit liv med et godt resultat. Uden at få nogen konkret indsigt i fødselsarbejdet siger hun.

Lea Brix fra Roskilde er 32 år og skal inden længe føde sit tredje barn. Hendes første fødsel endte i akut kejsersnit, mens hun i forbindelse med sin anden fødsel var på hospitalet i mere end 30 timer og endte med en epiduralblokade.

Min første fødsel var forfærdelig voldsom, mens sidste del af min anden fødsel gik godt. Jeg håber, at jeg kan få en god oplevelse tredje gang. Jeg forventer ikke, at min næste fødsel bliver smertefri. Jeg ser det som et intenst stykke arbejde, jeg skal igennem, og håber på selv at blive mere mentalt parat til at gå ind i fødslen, siger hun.

29-årige Rikke Bennesen er til daglig bosiddende i Freetown i Sierra Leone, men skal føde på Rigshospitalet i København. Hun har meldt sig på kurset, fordi hun ikke synes, at de offentlige tilbud om fødselsforberedelse er helt fyldestgørende.

Jeg har mere brug for nogle konkrete teknikker frem for en masse information til hovedet. Jeg er meget et skemamenneske, der har brug for kontrol, og jeg har det dårligt med, hvis det kun er jordemoderen og ikke mig selv, der ved, hvad der skal ske med min krop. Det giver mig tryghed, at jeg selv styrer det, siger Rikke Bennesen, som håber på at kunne føde uden medicinsk smertelindring.

Smertefri Fødsel er ét blandt mange bud på moderne fødselsforberedelse anno 2013. Yoga for gravide, aftenskole for gravide og nybagte mødre, fødselshypnose, zoneterapi og akupunktur er andre private alternativer til de offentlige tilbud. Smertefri Fødsel er udviklet af Anja Bay, cand.mag. i moderne kultur og forfatter til den netop udkomne bog Smertefri Fødsel Anja Bay Metoden. Hun stod selv stod lettere chokeret tilbage efter sin første fødsel og mener generelt, at man inden for hospitalsvæsenet mere eller mindre har skåret fødselsforberedelsen og menneske til menneske-relationen væk og satset på de medicinske hjælpemidler. Siden 1997 er antallet af epiduralblokader steget kraftigt. 544 kvinder fik en sådan i 1997, mens 13.346 kvinder i 2011 takkede ja til det lokalbedøvende indgreb.

Det er mit indtryk, at vi har fået en generation af jordemødre, der bliver uddannet i medicinske fødsler. Det er, som om der står epidural på side tre i jordemoderbogen. Jeg ved, at jordemødrene gør deres bedste ud fra de givne forudsætninger, men mange savner at kunne bedrive deres håndværk og være nærværende hos kvinden under fødslen, siger Anja Bay, der mener, at medicinske igangsættelser og manglende forberedelse i højere grad bærer skylden for de fødsler, vi ser i dag.

Formand for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, mener ikke, at fødselsbilledet er så entydigt. Når nogle fødsler er blevet mere højteknologiske, er der en god forklaring på det, pointerer hun:

Det er ikke sådan, at lægerne har vundet over jordemødrene, men man arbejder i højere grad med bredere teamløsninger, og det har at gøre med, at der er flere komplikationer i forbindelse med fødsler i dag. Flere kvinder møder op med et dårligere udgangspunkt for at få børn. Mange fødende er blevet ældre, mens andre er svært overvægtige. Samtidig ser vi i dag unge med medfødte medicinske sygdomme, der kan gennemføre en graviditet, hvilket de ikke kunne tidligere, ligesom flere bliver gravide ved hjælp af kunstig befrugtning, siger Lillian Bondo, der hæfter sig ved, at der samtidig i dag er stærkere fokus på, at det for en større gruppe fødende er sikkert at føde hjemme.

Så på den ene side ser vi flere specialudstyrede fødsler på hospitalerne, men samtidig ser vi også en stigende trend i forhold til hjemmefødsler. Dem tror jeg vi vil se flere af fremover.

Selvom nutidens fødsler måske fremstår mere teknologiske end tidligere, betyder det ikke, at medmenneskeligheden er væk, mener jordemødrenes formand.

Jeg synes faktisk, at fødslen er blevet meget mere menneskelig med tiden. Det er rigtigt, at man ved komplicerede fødsler skal tage sikkerhedsværktøjer i brug men en maskine, der kan hjælpe med at sikre, at barnets hjertelyd er god, selv når fødslen er kompliceret, gør ikke fødslen til en mekanisk begivenhed uden omsorg; der er stadig en jordemoder til stede hele tiden, siger Lillian Bondo.

Historisk set er der dog ingen tvivl om, at der er sket en kæmpe udvikling i en mere medicinsk retning inden for fødsler, bekræfter eksperter. Hvor stort set alle kvinder i 1950erne og 1960erne fødte hjemme eller på klinik, og kun de allersygeste kom på hospitalet, er billedet i dag lige omvendt. Det fortæller Birgit Petersson, speciallæge i psykiatri og lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Da lægerne i 1970erne begyndte at presse på for at få indført hospitalsfødsler, var der lange og barske diskussioner om, at man sygeliggjorde kvinden. Men efterhånden blev det nærmest umuligt at føde hjemme, og i 1980erne og 1990erne begyndte man for at alvor at diskutere fødselsteknologi, screeninger og medikamenter, siger hun.

I dag føder næsten alle gravide på en af landets fødeafdelinger, og kun 1,3 procent er hjemmefødsler. En stor del af fødslerne inkluderer brug af epiduralblokade, vedrop og kejsersnit og er i det hele taget ganske hospitaliserede. Det har været med til at skabe en ængstelse blandt gravide, som man ikke i lige så høj grad så før i tiden, påpeger Birgit Petersson.

I dag er man inde i den medikaliserede fødsel fra begyndelsen i form af scanninger, og det medfører, at angsten bliver anlagt fra begyndelsen. I dag tør man ikke sige, man er gravid, før den første scanning i 13. graviditetsuge, for tænk nu, hvis man skal have en abort. Det glædelige glider i baggrunden, fordi man hele tiden får den her mistanke om, at noget er galt, og det fortsætter sådan set helt frem til fødslen. Det sunde og naturlige forløb frem til fødslen eksisterer i princippet ikke længere i dag, siger hun.

At fødslen i den grad er blevet medicinsk og højteknologisk, skyldes dog ikke udelukkende lægevidenskaben og praksis på fødegangene. Blandt de gravide er der en udpræget tendens til selv at ville tage kontrollen over den fødsel, som de frygter. Og blandt andet ved hjælp af research og fora på internettet finder de ud af, at de hellere må vælge så meget smertelindring som muligt, vurderer Birgit Petersson.

Jo mere borgerne får lov at bestemme, jo mere medikaliseres der faktisk. Det er en spændende, men ubehagelige udvikling. De fødende har selv taget kontrollen og bestiller planlagte kejsersnit og epiduralblokader, fordi de lader angsten styre frem for fornuften. Der er en stor gruppe af fødende, som slet ikke vil have med smerten at gøre. De skeler ikke til, at der faktisk også kan være bivirkninger ved den medicinske smertelindring.

Kresten Rubeck Petersen, overlæge, dr.med. på Odense Universitetshospital og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, kan også bekræfte, at fødslen over årene har udviklet sig i en mere medicinsk retning og med god grund.

Det er rigtig nok, at fødslen ikke er så naturlig mere og er blevet mere medicinsk. Men det betyder også, at langt færre børn er skadede eller dør i løbet af fødslen, og det samme gør sig gældende for kvinderne. Danmark er et af de sikreste lande i verden at føde i. Men man kan ikke afvise, at man i sin iver efter at føde raske børn kan komme til at sygeliggøre nogle på den konto.

Og fødende kvinder i dag efterspørger i høj grad den medicinske sikkerhed, understreger han:

Mere end 90 procent siger ja til tilbud om scanninger i løbet af graviditeten, og vi ser også flere, der ønsker sig planlagt kejsersnit, uden at der er et behov for det. Men det kan da godt være, at vi på et tidspunkt vil se en modreaktion, siger han.

Sidst på eftermiddagen i kælderlokalet på Frederiksberg er det blevet tid til at skrive ønskeseddel for sin egen fødsel. Kunne man eksempelvis godt tænke sig at komme i et badekar, er det vigtigt, at navlestrengen ikke bliver klippet lige med det samme, og ønsker man at gøre brug af den overfladiske laboro-vejrtrækning undervejs? Sedlen kan afleveres til jordemoderen, når man ankommer til fødeafdelingen.

Flere af dagens kursister nævner, at de så vidt muligt godt kunne tænke sig at føde uden brug af medikamenter. Det er helt fint, men det er også vigtigt, at man ikke kategorisk afviser al smertelindrende, understreger undervisende jordemoder Camilla Darre:

I må ikke lukke døren til epiduralen, for der kan være tilfælde, hvor det giver mening at få den.

Efter en dag med fokus på fødslen føler 29-årige Rikke Bennesen sig mere tryg ved tanken om at skulle føde for første gang, end da hun kom.

Jeg går herfra og glæder mig lidt til at opleve, at min krop faktisk kan det her. Det bliver sikkert helt vildt voldsomt, men det er ok, så længe kroppen er med.