Prøv avisen

Ti gode råd til at undgå triste delebørn

Barnet skal have lov til at være ked af det og vred - også lang tid efter skilsmissen, skriver Ulla Dyrløv. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Alt for mange skilsmissebørn lever i deleordninger, som ikke tager udgangspunkt i barnets egne behov. Derfor har psykolog Ulla Dyrløv opstillet ti gode råd, der kan gøre skilsmisselivet lettere for barnet

Det er ødelæggende for et barn, når far og mor meddeler, at de skal skilles, og hverdagen pludselig skal deles mellem to hjem. Autoriseret børne- og familiepsykolog samt forfatter til flere bøger Ulla Dyrløv har opstillet ti gode råd, som kan gøre processen lettere.

1. Lad ikke barnet bestemme samværsordningen
Det er meget svært, hvis ikke umuligt, for et barn at vælge mellem far og mor. Så når forældre i bedste mening spørger barnet, hvor det helst vil være, begår de en stor fejl. Især børn i 12-årsalderen bliver betragtet som store nok til selv at bestemme. Men det er et alt for stort ansvar, også for store børn.

2. Giv barnet en kalender, hvor far for eksempel har en grøn farve, og mor har en rød
Med barnets egen kalender kan hun selv se, hvor hun er hvornår. På den måde får barnet større frihed til at lave for eksempel legeaftaler uden at skulle spørge, hvor hun er henne den dag. Nogle børn har rigtig meget brug for overskuelighed og struktur og kan faktisk ikke undvære det. Og alle børn kan have glæde af at have et overblik over deres eget liv.

3. Giv barnet en base
Det vil helt enkelt sige, at barnet bør bo mere det ene sted end det andet. Overpræsidiet råder oftest til, at barnet bor 10 dage det ene sted og fire dage det andet. En ni/fem deleordning kan også være fin for nogle. Det vigtigste er, at barnet har en base. Og at barnet ser den forælder, han eller hun bor mindst hos mere end kun hver anden weekend.

Hverdagssamvær er vigtigt, fordi den forælder, der har barnet mindst, skal kunne følge med i skolelivet. En forælder, der har et ansvar, er typisk også en mere engageret forælder.

4. Forsøg at bo tæt på hinanden - eller vær indstillet på at køre meget med barnet
Nærmiljøet betyder rigtig meget i forhold til børns sociale udvikling. Der er ligefrem en risiko for, at barnet kan blive hægtet socialt af, især i teenageårene, hvis det hver anden uge er nødt til at skippe håndbold eller skolefester, fordi det bor for langt væk.

5. Indfør planlagte besøg hos den forælder, der har barnet mindst
Indfør for eksempel et ugentligt besøg, hvor den forælder, barnet er mindst hos, henter barnet, spiser aftensmad med barnet og så afleverer barnet hjemme hos den anden forælder. Så når savnet ikke at blive så stort. At besøget er planlagt, betyder i denne sammenhæng, at det er far og mor, der bestemmer, hvornår det skal foregå.

Igen skal barnet fritages for ansvaret for at sørge for samvær med mor eller far.

6. Gør meget ud af at fortælle barnet, at du har det godt, også når barnet ikke er hos dig
Sommetider er det sådan, at barnet savner for eksempel mor meget, fordi barnet tror, at mor savner det. Det kan især ske, hvis far har fået en ny kæreste, og mor ikke har. Så synes barnet, at det er synd for mor og føler ansvar for, at mor ikke er ensom. Derfor er det vigtigt at fortælle barnet, at du har et godt og rigt liv, også når det ikke er hjemme hos dig.

7. Lav en trivselsbog
En trivselsbog er en slags kontaktbog mellem forældrene, ligesom en kontaktbog som vi kender det mellem skole og hjem. Det behøver ikke nødvendigvis at være en bog, men kan sagtens foregå på mail i stedet. Her skriver I, hvad der er sket siden sidst. Om der er sket noget særligt i skolen, har været store skænderier hjemme eller lignende.

Trivselsbogen er forældrenes, og det er ikke meningen, at barnet læser eller skriver i den. Den skal ikke erstatte samtale eller møder, men det kan være en god måde at skabe sammenhæng for både jer og barnet.

8. Lad barnet være ked af det og vred
Børn reagerer ikke altid på skilsmissen, lige når den finder sted. Så der kan sagtens komme en reaktion lang tid efter en skilsmisse. Barnet skal have lov til at være ked af det og vred. Og det er vigtigt, at I trøster barnet og ikke udspørger det.

I skal lytte og rumme barnet og dets følelser og udstråle, at I voksne har styr på det. Det er vigtigt ikke at forsøge at aflede barnets opmærksomhed, men i stedet at anerkende følelserne.

9. Hold familiemøder
Hold et møde for eksempel en gang om måneden, hvor far og mor og barn mødes. Det skal ikke kun være hygge, men et rigtigt møde. Her kan I for eksempel spørge barnet, hvad barnet ville ønske kunne ændres hos henholdsvis far og mor. Og her er det tilladt at drømme. Hvis barnet for eksempel siger, at hun helst ville have, at far og mor igen boede sammen, så er det helt okay. Selv om det ikke kan være sådan. Igen har barnet brug for at blive rummet også med de svære følelser.

Hvis barnet har brug for at sige noget svært til far eller mor, er det rart at have den anden forælder som støtte. Ellers kan far sige det, der er svært til mor på barnets vegne. Men det er vigtigt, at barnet selv er til stede, så I får signaleret, at det ikke er farligt at sige noget svært til mor eller far.

10. Brug planlagt tid med barnet alene
Selv om både far og mor har fået en ny kæreste, og familien måske også er blevet udvidet med stedsøskende, er det vigtigt, at barnet tilbringer noget tid alene med sin far og med sin mor.

På den måde lærer barnet for eksempel, at det er okay, at stedmor ikke elsker ham, ligesom hun elsker sine egne børn. Og at det er okay ikke at elske sin stedmor, som man for eksempel elsker sin far. Barnet har brug for at føle, at det ikke bliver kørt ud på et sidespor, bare fordi far eller mor har fået en kæreste.