Unge fædre vil være en del af deres børns liv

Det er forkert at betragte unge fædre som ressourcesvage, mener mandeforsker Kenneth Reinicke, der i et nyt studie har undersøgt unge fædres livsvilkår i Danmark

Vi bør betragte faderskab som en løbende proces, mener mandeforsker Kenneth Reinicke. Modelfoto.
Vi bør betragte faderskab som en løbende proces, mener mandeforsker Kenneth Reinicke. Modelfoto. Foto: Halfpoint - Fotolia.

Vi ser tit den unge mor. Hun har sit eget tv-program, ”De unge mødre”, der forskes i hendes forældreskab og trivsel, og fra samfundets side møder hun fra graviditetens start tilbud om hjælp til at kombinere sin nye rolle med sit ungdomsliv. Men hvad med den unge far? Hvor bliver han af? Og oplever han at have betydning for og indflydelse på sit barn?

Sådan spørger mandeforsker ved Roskilde Universitet Kenneth Reinicke, som i et nyt forskningsprojekt har undersøgt yngre danske fædres livsvilkår. Projektet, ”De unge fædre,” er netop udkommet med støtte fra Egmont Fonden.

En af de 30 unge mænd i alderen 17 til 25 år, som Kenneth Reinicke har interviewet til undersøgelsen, oplever, at han ikke bliver betragtet som en stabil forælder. I bogen udtaler den anonyme far:

”De går ud fra, at graviditeten ikke er planlagt, de går ud fra, at hun ikke kender faderen og ikke bor sammen med faderen... det er underligt at blive kastet i en gruppe, hvor de nærmest forventer, at man deltager i tv-programmet ’De unge mødre’.”

Den unge mand er en af de omkring 200 mænd under 20 år og samlet set 3000 mænd under 25 år, der hvert år bliver fædre i Danmark.

Statistisk set, forklarer Kenneth Reinicke, ophører samlivet ofte mellem unge forældre, og barnet vokser op hos moderen. Men hverken i medierne eller i forskningen har man tidligere hørt noget til den unge far.

”Det er et problem, fordi vi ikke kender nok til hans ressourcer og eventuelle behov for rådgivning i forbindelse med forældreskabet. Og det er et problem, fordi de unge fædre er en sårbar gruppe, som sjældent selv gør opmærksom på deres vilkår,” siger han og tilføjer:
 
”Jeg blev selv far første gang som 30-årig, og ældre fædre som jeg selv er i langt højere grad end unge fædre i stand til at råbe op om betydningen af deres deltagelse i barnets liv, ligesom de er i bedre stand til at bede om hjælp til at mestre forældreskabet.”

En af konklusionerne på Kenneth Reinickes undersøgelse er, at ønsket om det ansvarsfulde og engagerede faderskab er til stede hos de unge fædre: 

”Selv om de fleste i undersøgelsen oplevede det som et kæmpe chok at blive fædre, så har de et stort ønske om at være nærværende over for deres børn. Og til trods for, at et ungt faderskab kan afstedkomme frustration, identitetskollaps og stigmatisering, så kan det faktisk også booste identiteten og selvfølelsen hos de unge mænd,” siger han.

Hvor den unge mor ofte har svært ved at skabe sig en identitet, der rækker ud over det at være mor – for eksempel i forbindelse med uddannelse og arbejde – så har den unge far den omvendte problemstilling: nemlig, at det er vanskeligt for ham at knytte faderskabet til sin identitet, fortæller Kenneth Reinicke med henvisning til international forskning på området. 

Han peger på, at et kendetegn ved unge fædre er, at de hverken er i gang med en længerevarende uddannelse eller på vej ind i en. Men man skal ikke forveksle det forhold med ressourcesvaghed, mener han. 

”Vi skal ikke tænke på de unge fædre som uansvarlige mænd, der ikke kunne styre lysterne. For mange af dem har ressourcer, selv om nogle af dem helt klart skal hjælpes på vej.
Det kan bedst gøres ved at se faderskabet som en løbende proces.”

Hvis faderen for eksempel ikke har været inde i billedet ved barnets fødsel, behøver det ikke nødvendigvis betyde, at han aldrig vil blive nærværende eller engageret, mener Kenneth Reinicke.
 
”For relationen mellem faderen og barnet kan ændres, og det er det, vi i dag mangler et fokus på, blandt andet fordi sundhedssystemet hovedsageligt har tilbud rettet mod forholdet mellem mor og barn.”

Den tendens genkender Svend Aage Madsen. Han er chefpsykolog ved Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed, ligesom han gennem mange år har forsket i faderskab. Lige siden hans studietid har man i forskningssammenhæng fokuseret på mor-barn-relationen, og han bifalder derfor det bidrag til et fokus på forældre-barn-relationen, som Kenneth Reinicke giver med sin nye forskning.

”Historisk set er fædre kommet meget mere på banen, end de var tidligere. Men når det gælder en gruppering som unge fædre, så har der været meget lidt fokus på dem. Det er en gruppe, der ikke er dagsordensættende i vores samfund, og det er nok en af grundene til, at de så ofte er blevet glemt,” siger Svend Aage Madsen.

Han sammenligner den bevægelse, som danske mænd i disse år har i retning mod større deltagelse i forældreskabet med den bevægelse, som kvinderne i 1970’erne og -80’erne havde ud på arbejdsmarkedet.

”Det har ikke udelukkende været nemt for kvinder at kombinere arbejdsliv med familieliv, og nu oplever mænd de samme problemer. Det er vigtigt at forstå, når vi gerne vil hjælpe dem til at tage forældreskabet på sig. For de er på samme måde som kvinderne splittede mellem, hvad de gerne vil være for deres familie, og hvad arbejdsmarkedet kræver af dem. Det er en udfordring både strukturelt, emotionelt og eksistentielt,” siger Svend Aage Madsen.

Han vil sammen med Forum for Mænds Sundhed sætte fokus på faderskab i 2017 igennem en række kampagner og forskellige forskningsprojekter, heriblandt forskning i, hvordan sundhedsplejersker kan engagere fædre i forældreskabet. 

”Vi har en tusindårig kultur, der handler om, at det er mødrene, der tager sig af børnene. Derfor ser jeg et behov for, at blandt andre sundhedsplejersker og jordemødre giver fædrene en hjælpende hånd og udtrykker sig meget eksplicit om, at faderen også er både velkommen, vigtig og betydningsfuld.” 

Men hvorfor er det til gavn for barnet, at den unge far drages ind i forældreskabet, hvis han eksempelvis har brudt med moderen, kunne man spørge.

”Det spørgsmål har jeg fået stillet i 20 år,” siger Svend Aage Madsen og tilføjer:

”Og sjovt nok ville man aldrig stille det samme spørgsmål om moderens deltagelse i barnets liv. Det er et godt eksempel på en ulighedstænkning, der i virkeligheden trodser al den forskning, som viser, at tilknytning til faderen er lige så vigtig som tilknytningen til moderen.”

Spørgsmålet er selvfølgelig, om faderen har lyst til at være inde i billedet, forklarer Svend Aage Madsen.

”For det er klart, at det ikke har en positiv indflydelse på barnets udvikling, hvis dets far ikke er interesseret i at påtage sig forældreansvaret. Og hvis den eneste tilknytning, den unge far har, er samlejet, så kan motivationen for ham være lav. Men hvis han bliver inddraget i fødselsforberedelser og legestuer og bliver mødt at fagpersoner, som kan hjælpe ham med at sætte billeder på hans nye rolle, så starter forældredannelsesprocessen, og det er en gevinst for ham selv og barnet,” siger Svend Aage Madsen.

Mødrehjælpen er en af de instanser, der, trods navnet, faktisk har fokus på den unge far. Organisationen har i over 30 år givet rådgivning til mødre i sårbare situationer, heriblandt unge mødre, og i de seneste tre-fire år er man blevet mere opmærksom på også at støtte de unge fædre, fortæller direktør Mads Roke Clausen.

”Vi kan se, at de unge fædre er en overset gruppe, og at de risikerer at blive glemt. Vi ser, at fædrene hurtigt tjekker ud af familierne, fordi det er svært for dem at holde sig til og blive ved med at spille en rolle i barnets liv, hvis deres forhold til moderen går i opløsning. Det er synd for både barnet og faderen.”

Mødrehjælpen yder derfor rådgivning til de unge forældre både før og efter fødslen med fokus på alt fra spædbarnspleje til uddannelsesvejledning. Fædre og mødre kan i udgangspunktet benytte sig af samme tilbud hos organisationen, men de unge fædre er svære at få fat på. Derfor undersøger Mødrehjælpen i disse år, hvad der skal til for at hjælpe de yngre mænd yderligere.

”Et fællestræk for de fædre, der kommer hos Mødrehjælpen, er, at de alle sammen gerne vil være fædre, men har rigtig svært ved at finde ud af, hvordan de skal gøre det,” fortæller Mads Roke Clausen, der peger på, at forældrerollen er i konflikt med den frygt, de som unge har for at gå glip af noget. 

”Derfor prøver vi at hjælpe dem til at leve med de afsavn, de oplever, når de ikke længere kan gå i byen eller deltage i andre fællesskaber på samme måde, som de kunne, før de fik et barn. Det er i det hele taget vigtigt at støtte både dem og de unge mødre i at rumme flere identiteter, så der både er plads til at være forælder, men også til at være ung,” siger Mads Roke Clausen. 

Han er enig med Kenneth Reinicke og Svend Aage Madsen i, at de unge fædre er en overset gruppe.

”I Danmark laver vi reformer om alt muligt andet, som har en afledt effekt på familierne. Men jeg ville ønske, at vi vendte den om og spurgte: Hvad er Danmarks familiestrategi? Hvordan får vi flest muligt danske familier i trivsel?”

De fremhævede citater i denne artikel er udtalelser fra nogle af de unge mænd, som medvirker i Kenneth Reinickes nye udgivelse, ”De unge fædre.”