Ligesom med alt andet ved din krop er det helt normalt, at forskellige pigekroppe har forskellige størrelse bryster. Bryster kan også være lidt forskellige i størrelse i forhold til hinanden.
Ovenstående kan man læse i den nye bog ”Ung kend din krop”, som udkom den 22. september, og som er skrevet til børn og unge i alderen 10 til 16 år.
Ud over at være en typisk håndbog for unge om de biologiske forandringer i kroppen, som opstår i puberteten, skal bogen nemlig også åbne for det normalitetsbegreb, som unge altid har været og stadig er optaget af. Det fortæller Sarah Wåhlin-Jacobsen, der er læge på Sexologisk Klinik i Region Hovedstaden, tidligere brevkasserådgiver på Sexlinien.dk og en af de tre forfattere til bogen.
”Det har altid været helt normalt at føle sig usikker og unormal i puberteten, og jeg tror aldrig, jeg har mødt en ung, som ikke på et eller andet tidspunkt har frygtet at være unormal. For der sker så meget med kroppen, som vokser på alle mulige måder, og det, man tænker på og er optaget af kognitivt, forandrer sig. Det giver en grund-usikkerhed i teenageårene,” siger hun.
Af samme årsag fylder afsnit om forskellighed, normalitet og identitet meget i ”Ung kend din krop.”
Bogen er skrevet af Sarah Wåhlin-Jacobsen og de to jordemødre Gry Stevens Senderovitz og Ditte Nana Herskind. De har alle tre erfaring med at rådgive unge omkring krop og seksualitet, blandt andet i forbindelse med seksualundervisning i folkeskolen og på ungdomsuddannelser.
Og netop synet på normalitet har ifølge Sarah Wåhlin-Jacobsen ændret sig i takt med, at unges liv foregår på internettet.
”I dag er den naturlige krop blevet faset ud af det offentlige rum på en måde, så vi har adgang til masser af retoucherede kroppe, som lever op til et bestemt kropsideal, mens vi gemmer den naturlige krop væk bag bruseforhænget. Så hvis unge ikke får at vide, at eksempelvis kønslæber kan se forskellige ud, men kun ser dem i pornofilm, hvor de er opereret mindre og er glatbarberede, så oplever de, at de selv ser forkerte ud.”
Af samme grund slås det i ”Ung kend din krop” gang på gang fast, at det er normalt at føle sig unormal, ligesom det er normalt, at forskellige kroppe ser forskellige ud.
Hos foreningen Sex og Samfund genkender man de unges behov for at være normale. Organisationen står bag de to hjemmesider Sexlinien.dk og Privatsnak.dk, hvor unge kan få brevkasse-, telefon- og chatrådgivning samt læse andres brevkassesvar. Især Privatsnak.dk, der henvender sig til de 10-15-årige, har fokus på, hvad der sker med kroppen i puberteten.
”Og rigtig meget af vores rådgivning går ud på at afdramatisere og fortælle de unge, der henvender sig, hvor bredt det normale er,” fortæller Jeppe Hald, der er daglig leder for de to rådgivningsportaler.
”Faktisk afholder vi os i vores rådgivning fra at bruge ordet ’normal’ og siger i stedet, at noget er almindeligt. Det gør vi, fordi de unge kan risikere at få et meget smalt billede af, hvad der er normalt. Det bliver let et billede, som de ikke selv passer ind i, og det gør dem kede af det.”
Mange af de spørgsmål, som de unge teenagere stiller, tager udgangspunkt i den store forandring, deres krop undergår i puberteten, fortæller han:
”Det kan være drenge, som er bekymrede over størrelsen på deres penis, eller piger, der er bekymrede, fordi deres kønslæber er begyndt at vokse. Men det er også ofte spørgsmål, som handler om den trang til at have sex, som pludselig dukker op. Mange af dem, der skriver eller ringer til os, er overraskede over, hvordan deres krop og seksualitet forandrer sig.”
Jeppe Hald oplever ligesom Sarah Wåhlin-Jacobsen, at teenagere i dag har et større sammenligningsgrundlag end tidligere.
”De unge er superbrugere på de sociale medier, og de har adgang til milliarder af billeder. De orienterer sig langt bredere end unge i tidligere generationer, som måske i højere grad orienterede sig mod mindre grupper – i klassen eller blandt søskende. Jeg har arbejdet med rådgivning af unge i mange år, og jeg kan fornemme, at noget har ændret sig på den front. At unge i dag er mere optaget af, hvordan andre – og ikke bare dem tæt på – ser ud.”
Men kan man ikke sige, at det er en fordel, når unge ser mange billeder på nettet af mange forskellige kroppe? Ikke ifølge Jeppe Hald:
”Nej, for problemet er, at det er voksne kroppe, de unge ser. Af gode grunde kan man ikke finde pubertetskroppe på nettet, for det er børneporno. Derfor er de unge henvist til at kigge på voksne kroppe, som er meget forskellige fra deres egne pubertetskroppe, ligesom de måske ofte vil opsøge de kroppe, som de selv synes er særligt pæne. Det udfordrer dem på følelsen af at være normale.”
Louise Yung Nielsen, der har skrevet ph.d. om konstruktion af krop på sociale medier, kan nikke genkendende til, at sociale medier kan have en indsnævrende effekt på de unges normalitetsbegreb:
”De sociale medier er drevet frem af kvantitative parametre som antal likes og views. Derfor bliver det meget tydeligt, hvilke unge der gennem kvantitative parametre er en succes, og hvilke der ikke er. Nogen vil høste enormt mange likes i et ungdomsliv, mens andre ikke vil, og på den måde er de sociale medier nådesløse, fordi de fortæller, hvem der lever det såkaldt rigtige liv,” siger hun.
Louise Yung Nielsen peger desuden på, at kroppen bliver udsat for en lang sorterings- og kvalificeringsproces på de sociale medier, hvor de grimme billeder ofte vælges fra, og hvor man poserer eller lægger forskellige filtre på sine fotos:
”Derfor er det ikke en-til-en-kroppen, de unge ser på de sociale medier, men den bedste udgave af en krop. Det er med til at skabe præcedens for, hvilken krop der er den rigtige,” siger hun og peger på, at de sociale medier dog også kan have en positiv effekt på de unges normalitetsbegreb, fordi der også avles modreaktioner på eksempelvis Instagram, hvor unge omfavner deres krop, som den nu engang er.
Derfor er den digitale verden ifølge Louise Yung Nielsen ikke kun et onde, når det kommer til unges kropsforståelse.
”For den repræsenterer også et globalt fællesskab, hvor de unge, der oplever deres egen krop som afvigende fra en normalitet, kan finde ligesindede,” siger hun.
Idéen til ”Ung kend din krop” opstod i forbindelse med den seneste udgave af ”Kvinde kend din krop,” som Sarah Wåhlin-Jacobsen, Gry Stevens Senderovitz og Ditte Nana Herskind bidrog til. Her stod det klart for dem, at der manglede oplysning til børn og unge om kroppens og seksualitetens forandring i pubertetsårene.
Men hvorfor i det hele taget skrive en gammeldags bog af papir til en målgruppe, som færdes hjemmevant på internettet og selv kan google sig frem til ny viden?
Ifølge Sarah Wåhlin-Jacobsen sker det ud fra et ønske om at samle information, som de unge kan regne med:
”Der florerer rigtig mange fejloplysninger på nettet, og det kan være svært for de unge at sortere i, hvad der er sandt og falsk. Vi vil give dem begrænset og opdateret oplysning om kroppen og dens funktioner og også et sprog for det, de mærker og sanser i pubertetsårene. Det skal hjælpe dem på vej til at reflektere over, hvem de selv er, og samtidig kan det nye sprog være en hjælp, når de vil søge videre på nettet eller samtale med andre mennesker om emnet.”
Jeppe Hald fra Sexlinien.dk mener, at unge teenagere har brug for viden om krop og seksualitet for at undgå mytedannelse og selvværdsproblemer. Derfor har forældrene også et ansvar, pointerer han:
”Hvis samtalen om krop og seksualitet ikke er blevet lagt som et samtalespor i de unges opvækst, så bliver det et ikke-emne, når de når i purberteten, og det bliver rigtig svært for de unge selv at løfte samtalen og stille spørgsmål. Derfor råder vi i Sex og Samfund forældre til at vænne børn til at tale om krop og seksualitet, helt fra børnene er små, men selvfølgelig på en alderssvarende måde.”
Sarah Wåhlin-Jacobsen håber, at ”Ung kend din krop” netop kan hjælpe til at begynde samtalen om emner som krop, seksualitet, lyst og ulyst, grænser og identitet mellem forældre og børn.
”Jeg håber, at bogen vil blive en, som de voksne kan give deres unge i gave og på den måde vise, at ’jeg ved godt, at du er ung, og at det er en særlig tid i dit liv’. Så kan den unge slå op i bogen og blive bekræftet i, at ’åh ja, det er normalt at føle og se ud, som jeg gør’.”