Venskabet har fået en renæssance

Venner er lig med det gode liv. Venskabet baseres på valg, og derfor appellerer det til vor tids behov for frihed og selvrealisering

TV-serien "Friends" er efter Helge Svares vurdering en rollemodel for det moderne venskab.
TV-serien "Friends" er efter Helge Svares vurdering en rollemodel for det moderne venskab.

Venskabet er midt i en renæssance. Det vurderer den norske filosof og forfatter Helge Svare. Stadig flere husholdninger består kun af en person, og dermed bliver behovet for venner større. Venskabets fornyede betydning er, ifølge Svare, også en konsekvens af ægteskabets ændrede status.

– Da mine forældre blev gift, var det for livet. De vidste, at de skulle være hinandens bedste venner og fortrolige resten af livet. I dag er horisonten for ægteskabet en anden. En ægtefælle kan komme og gå, men vennerne er de samme. De deltager i glæden, når man er forelsket, og de er der som støtte, når der er en krise, siger Helge Svare, der som filosof var udfordret af at sætte ord på begrebet. Han oplever, at man gerne taler om venner, men at venskab sjældent bliver diskuteret som fænomen. I bogen "Venskab", som blev oversat til dansk sidste år, ser han på venskabets skiftende rolle op gennem historien.

I dag er venskab lig med det gode liv. Nogle af de mest sete tv-serier de senere år har haft venskabet som tema: "Seinfeld", "Sex and the City" og ikke mindst serien "Friends", der i øjeblikket kan ses på TV2. Helge Svare mener, at netop den serie, som følger seks venner i 20'erne og 30'erne i New York, kan ses som rollemodel for det moderne venskab.

– De seks lever et liv, som minder om et familieliv, hvor de spiser sammen, taler sammen og nyder fællesskabets goder, men samtidig har den frihed, som ikke er i et ægteskab. I deres forhold vægter de nogle værdier, som kendetegner det venskab, mange søger: Der er både nærhed og distance samt tryghed og frihed, siger Helge Svare.

Men ét er en amerikanske tv-serier som bliver en international succes, noget andet er vores evne til at indgå venskaber. Meget tyder på, at der indgåes flere fortrolige venskaber.

Ifølge Statistisk Sentralbyrå i Norge svarede 27 procent af den norske befolkning i 1980, at de ikke havde en fortrolig ven. Da man næsten 20 år senere stillede samme spørgsmål, var det 16 procent, som ikke havde en fortrolig ven. Ældre mænd, 67 til 79 år, melder om færest fortrolige venskaber.

– Der har været en kønsforskel mellem mænd og kvinder, hvor mænd prioriterede ægtefælle og familie frem for venner, men hos yngre mænd er der en anderledes bevidsthed om værdien af at bevare venskaber, selvom de stifter familie. En god ven er som kone nummer to. Ikke at have venner er nærmest et tabu. Venskaber bliver fremhævet som en menneskelig ressource, siger Helge Svare og tilføjer:

– I dag ligner mænd og kvinders venskab hinanden mere. Mænd lægger vægt på den personlige samtale. Kvinder gør, hvad der engang var forbeholdt for mænd, når de mødes med venner på en café eller går på bar sammen efter træningen. Mangfoldigheden af venskabsformer bliver større blandt både mænd og kvinder, siger han.

Fra antikken og frem til 1800-tallet var venskab et vigtigt tema i filosofien. Da Helge Svare arbejdede med venskabet, blev han inspireret af Aristoteles "Den nikomacheiske Etik". Det er den første, grundige filosofiske behandling af venskabet. Aristoteles (284-322 Før Kristus) skelner mellem tre former for venskab: Lystvenskabet, som indgås og opretholdes fordi man er et menneske med et smittende humør eller vittig sans, som derfor tiltrækker venner. Den anden venskabstype Aristoteles skildrer er nyttevenskabet, der bedst kan sammenlignes med tidens interesse for netværksrelationer. Og endelig er der, hvad Aristoteles kalder det gode venskab.

– Det adskiller sig fra nytte- og lystvenskabet ved, at det ikke bygger på et ønske om at opnå nytte eller glæde. Det er kendetegnet af to mennesker, som indgår et ligeværdigt fællesskab for at skabe en højere form for liv sammen, end hvad de er i stand til alene. Han ser mennesket som et socialt væsen, som kun kan udvikle sig som menneske i fællesskab med andre, og det gode venskab er nødvendigt for, at vi i dybere forstand kan leve et værdifuldt liv, siger Helge Svare.

Helge Svare har også set på den kristne tækning omkring venskabet. Venskabet mellem Jesus og disciplene er blevet betragtet som en rollemodel for et venskab. Den middelalderlige tækning om venskabet var gennemsyret af Jesu bud: "Elsk hinanden, som jeg har elsket jer". Der er bevaret en række breve fra middelalderen, som fortæller om venner, der dannede åndelige fællesskaber inspireret af det bud. Helge Svare har læst nogle af de gamle tekster og siger om middelalderens venskab:

– For den kristne overskyggede forholdet til Gud alle andre relationer. Alt hvad man gjorde havde relationen til Gud for øje. For den kristne var venskabet derfor mere end et forhold mellem to mennesker. Det var et åndeligt fællesskab forankret i Guds kærlighed. Hensigten med venskabet var, at man bedre sammen kunne rette opmærksomheden mod Gud. Venskabet havde kun værdi så længe, det var et åndeligt fællesskab.

Men hvad konstituerer et venskab. Her mener Helge Svare, at der går en lige linje fra Aristoteles tænkning til nutidens samfund.

– Venskab er en relation, som vælges af den enkelte. Frivilligheden er noget af det mest væsentlige ved venskabet. Et venskab indledes af et valg, hvor begge tilkendegiver valget for den anden. Før det sker, er venskabet ikke et faktum. Fordi venskabet baseres på valg, så appellerer det til vor tids behov for frihed og selvrealisering, siger han.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Helge Svare

**46 år, filosof og idéhistoriker. Han forsker i arbejdsmiljø ved Arbeidsforskningsinstituttet i Oslo og forelæser desuden på universitet i Oslo i filosofisk praksis. Efter at have skrevet om venskaber, har han fokuseret på den gode samtale og er aktuel med bogen "Den gode samtalen. Kunsten å føre dialog", der snart udkommer på norsk.