Verden har brug for empatiske mennesker

Ulla Hinge Thomsen beskriver i ny bog de udfordringer, men også positive sider, der er ved at have særligt sensitive træk i sin personlighed

”Det kan være meget besværligt at være særligt sensitiv, men der er også gode ting ved det, og det vil jeg gerne give videre. Og ved at kigge nærmere på det har jeg fundet ud af, at det er en fordel at have nogle strategier til at håndtere det, der er besværligt,” siger Ulla Hinge Thomsen. Modelfoto: Iris
”Det kan være meget besværligt at være særligt sensitiv, men der er også gode ting ved det, og det vil jeg gerne give videre. Og ved at kigge nærmere på det har jeg fundet ud af, at det er en fordel at have nogle strategier til at håndtere det, der er besværligt,” siger Ulla Hinge Thomsen. Modelfoto: Iris.

Ulla Hinge Thomsen fortæller i sin nye bog ”Særligt sensitiv. Guide til det gode liv”, at da hun var barn, gik hun kun i kjole, for hun kunne ikke fordrage at have lange bukser på. Hun brød sig ikke om rod og tog derfor altid opvasken og ryddede op, når hun kom hjem fra skole. Som voksen sagde hun et prestigefyldt job som redaktionschef op, blandt andet fordi hun brugte alt for megen energi på at arbejde i det store, åbne kontorlandskab med snak og konflikter og derfor hver aften kom hjem som en vredet karklud.

Hvad er det særligt sensitive?

Men det fremgår også, at hun siden barndommen har været god som ven og siden kollega, fordi hun har indføling med andre mennesker. Hun har været en dygtig og samvittighedsfuld skolelev, studerende og medarbejder. Og en gevinst for omgivelserne, fordi hun er kreativ og god til at sanse verden og blive begejstret over at være til.

Alle er det personlighedstræk, der kendetegner særligt sensitive mennesker. Det er den amerikanske psykolog Elaine N. Aron, der i 1990'erne identificerede og skrev bøger om disse karaktertræk, der hverken er en sygdom eller en diagnose, men som betyder, at den særligt sensitive fornemmer, oplever og sanser verden ekstra kraftigt. Ifølge forskning på området skyldes det, at nervesystemet opfanger flere data og bearbejder dem dybere end hos de fleste andre mennesker.

Det er træk, der ifølge Ulla Hinge Thomsen på en god dag betyder, at hun kan opfange nuancer, gennemskue sammenhænge og leve sig ind i andre mennesker. ”På en dårlig dag betyder det, at jeg bliver træt, sur og utidig.”

Ulla Hinge Thomsen havde læst artikler om begrebet og følte sig genkendt, men vidste ikke, hvad hun skulle stille op med det. Og hun blev vred, da hendes mor engang i en samtale om mennesker, der er særligt sensitive, lidt henkastet bemærkede, at det var hun, Ulla, jo også helt klart.

”Jeg blev rigtig sur på hende, for det skulle hun ikke sige. Jeg gad slet ikke høre det,” siger den 43-årige Ulla Hinge Thomsen, der er cand.mag. og journalist og selvstændig med sit eget firma, Hinge Thomsens Kommunikation.

Stor empatisk evne

Episoden med moderen fortæller hun om i forordet til bogen ”Særlig sensitiv. Guide til det gode liv”, der udkommer den 5. februar på forlaget Rosinante. Bogen bygger på hendes egen erfaring, viden og research samt interview med mennesker, der selv er særligt sensitive eller er forældre til særligt sensitive børn. Og den tager udgangspunkt i, at op til 20 procent af befolkningen ifølge eksperter er særligt sensitive, hvilket ikke kun er en hæmsko, fordi man nemt kan blive overstimuleret i en verden fuld af sanseindtryk.

For det indebærer også, at den særligt sensitive har stor empati med andre mennesker, evner at blive inderligt begejstret, arbejder omhyggeligt og kreativt og har en ekstraordinær fornemmelse for nuancer.

Ulla Hinge Thomsen er særligt sensitiv ogr har skrevet bog om emnet.
Ulla Hinge Thomsen er særligt sensitiv ogr har skrevet bog om emnet.

At kunne leve godt med sin sensitive personlighed kræver, at man lærer den at kende og har viden om, hvordan man tager hensyn til den. Det giver ”Særligt sensitiv. Guide til det gode liv” en række råd om, og forfatteren fortæller om egne strategier til at få det optimale ud af den store styrke, som den øgede sensitivitet er.

”Det handler blandt andet om at holde regnskab med det, der dræner dig, og det, der bygger dig op. Vi er mange, hvis nervesystem egentlig er for fintfølende til at kapere det bombardement af sanserne, som vi er omgivet af hver dag. Det er besværligt, men det er også en gave. Du er ikke mærkelig, sart, for meget eller for lidt,” skriver Ulla Hinge Thomsen i bogen.

Hun tager imod i et baghus på Frederiksberg i København, hvor hun deler kontorfællesskab med syv andre selvstændigt erhvervsdrivende. Her er dæmpet belysning, grønne planter og kaffe på bordet i mødelokalet. Spørgsmålet er, hvad der fik hende til at skrive bogen, når hun selv havde det svært med betegnelsen at være særligt sensitiv.

Ingen skam at være særligt sensitiv

”Jeg skrev bogen, fordi jeg blev spurgt af forlaget. Og det ville jeg gerne, for da jeg tænkte, at 'åh, så bliver jeg hende den sensitive', måtte jeg gøre det. For der er mange forestillinger om det at være særligt sensitiv, men jeg synes overhovedet ikke, at det er noget at være flov over, tværtimod.”

”Dengang det kom frem som begreb, kunne jeg spejle mig i det, men havde ikke lyst til at være det. For jeg kunne ikke inddrage fordelene og styrken ved at være særligt sensitiv. Men siden mødte jeg i forbindelse med et interview en kvinde, Dorthe, der er succesrig, selvsikker, og som havde en god virksomhed, og som jeg ikke forbandt med at være særligt sensitiv. Hun sagde så selv, at hun var det og havde brug for god forberedelsestid og derfor godt kunne lide min arbejdsmetode som journalist. Hun spurgte: 'Hvad med dig?'. 'Jo,' svarede jeg. Jeg blev nysgerrig og fandt litteratur om det på nettet og gik til foredrag og seminarer. Det kom op til overfladen, men jeg havde vidst det i mange år.”

”Indtil jeg mødte Dorthe, havde jeg ikke mødt andre særligt sensitive, som jeg havde lyst til at spejle mig i. For det kan være meget besværligt at være særligt sensitiv, men der er også gode ting ved det, og det vil jeg gerne give videre. Og ved at kigge nærmere på det har jeg fundet ud af, at det er en fordel at have nogle strategier til at håndtere det, der er besværligt,” siger Ulla Hinge Thomsen.

Når begrebet særligt sensitiv har fået en lidt odiøs klang hos nogle, kan det skyldes, mener hun, at litteraturen om det indtil videre har været meget fagtung. Og at den især har fokuseret på den problematiske vinkel - at den særligt sensitive ikke rigtig kan tåle verden, og ”hvordan kan jeg gemme mig for den?”.

”Og så lever vi i en tid, hvor det anses for at være godt, hvis man er robust, udadvendt, fremadbusende og omstillingsparat, og det er der mange særligt sensitive, der ikke er. Det er ikke entydigt, at særligt sensitive ikke kan klare sig godt i det moderne konkurrencesamfund - jeg elsker for eksempel selv at konkurrere - men vores evne til eftertænksomhed er ikke i særlig høj kurs. Eftertænksomhed er ikke så sexet, men den egenskab har mange særligt sensitive i rigt mål. Og det er en af de egenskaber, som gør, at det vil være ærgerligt, hvis man sidder hjemme og gemmer sig, for den har verden brug for,” siger Ulla Hinge Thomsen.

Hun tror også, at det danske navn - særligt sensitiv - kan virke provokerende, for så er det, som om man tror, at ”åh, hvor er jeg noget særligt, meget mere end jer andre”. På engelsk kaldes begrebet for ”highly sensitive”, men da en af den amerikanske psykolog Elaine N. Arons bøger første gang blev oversat til dansk, kom det til at hedde særligt sensitiv, og det har holdt ved.

”Da jeg var barn, havde man ikke andre ord for det end sart og mærkelig og hvorfor tage tingene så tungt? Det er først som voksen, at jeg fik et begreb for, hvad det er,” siger Ulla Hinge Thomsen.

Tre former for sensitivitet

I bogen beskriver hun tre former for særlig sensitivitet - fysisk, social og følelsesmæssig - og nogle er mest det ene eller det andet eller en blanding af alle tre. Som barn var hun selv meget fysisk sensitiv.

”Jeg var meget følsom over for lugte, det var for eksempel helt umuligt for mig at gå ind i en ostebutik. Jeg kunne ikke lide at røre ved vat, og tanken om det giver mig stadig kuldegysninger. Jeg kunne heller ikke lide at gå på knirkende sne. Men jeg var også meget sanselig, og mødte jeg en dame i fin pels, måtte jeg hen og røre ved den. Jeg var bange for at smage på mad, jeg ikke kendte. Og jeg blev køresyg og søsyg, når vi skulle besøge mine bedsteforældre i Jylland. Men jeg var også god til at fordybe mig og lærte at læse, inden jeg kom i skole.”

Det at være særligt sensitiv er ofte arveligt, og tit er den ene forælder det og den anden ikke, og det kan være vanskeligt for barnet. For den særligt sensitive forælder vil skærme og nurse sit barn, mens den anden forælder vil det modsatte.

”Jeg fik en ahaoplevelse, da jeg talte med en børnepsykolog til bogens kapitel om særligt sensitive børn. Min mor er også særligt sensitiv, men min far er det helt sikkert ikke. Det her er ikke en bebrejdelse, for de vidste det jo ikke. Mine forældre var skilt, og når jeg var hos min mor, måtte jeg gerne sove med tændt lys om natten, mens det skulle være slukket hos min far. Det havde været bedre, hvis jeg langsomt var blevet vænnet til at sove med slukket lys og med andre ting, så jeg bedre kunne klare at være ude i verden,” siger Ulla Hinge Thomsen.

Hun kan konstatere, at hun som voksen mere er særligt sensitiv på det følelsesmæssige og sociale plan og i mindre grad på det fysiske.

”Jeg oplever stemninger og menneskers følelser rigtig stærkt og bliver påvirket af det. Ikke sådan, at jeg græder, når andre er kede af det, men jeg kan hurtigt fange, hvordan andre har det. Jeg har blik for nuancer og detaljer. Og så har jeg svært ved at holde rod og uorden ud. Men jeg kan for eksempel rigtig godt lide at være på den årlige bogmesse i Bella Center, selvom der er masser af mennesker, larm og dårligt lys - fordi det giver mening for mig, også selvom jeg er udmattet bagefter.”

”Den positive side af de træk er, at det skaffer mig adgang til en form for kontakt til andre mennesker, som ikke er alle forundt. Jeg kan lytte til folk, være nærværende, fornemme, hvor de er, hvad der er på spil, og hvad de har brug for. Det er en stor fordel som interviewer. Bagsiden er, at jeg kan komme til at virke som en svamp, der suger mennesker til sig, som trænger til at tale ud, og derfor kan jeg ende med at slæbe rundt på en bagage med en masse ting, der er andres. Og så kan man blive meget træt.”

Ulla Hinge Thomsen har selv fundet strategier til at finde en balance i sit eget liv, så hun ikke bliver enten over- eller understimuleret af indtryk. Hun har også taget beslutninger om, hvordan hendes hverdag og liv skal være. En af dem har været at sige et fast og spændende job op, fordi hun ikke trivedes, blandt andet fordi hun havde svært ved at lukke af for kollegernes samtaler. Hun tog det hele ind.

I dag, hvor hun driver sit eget kommunikationsfirma og selv tilrettelægger sin arbejdsdag, kan hun godt være træt, men ikke drænet, når hun kommer hjem til manden, Peter, og de to børn på 17 og 7 år.

”Jeg arbejder ikke mindre, end jeg gjorde før. Men jeg kan give mig selv nogle åndehuller og lave en vekselvirkning mellem at være sammen med mennesker eller alene og fordybelse eller overflade. Selvbestemmelse betyder enormt meget for mig,” siger Ulla Hinge Thomsen, der gerne vil slå et slag for noget af det, som de særligt sensitive er gode til.

”Jeg synes, at den empatiske del er vigtig for verden. Det bliver i dag hyldet, når man er god til at tage sig af sig selv. Men det er også godt, hvis man kan tage sig af og lytte til andre. Det må man godt være stolt af, at man er god til.”

”Det kan være meget besværligt at være særligt sensitiv, men der er også gode ting ved det, og det vil jeg gerne give videre. Og ved at kigge nærmere på det har jeg fundet ud af, at det er en fordel at have nogle strategier til at håndtere det, der er besværligt,” siger Ulla Hinge Thomsen. -
”Det kan være meget besværligt at være særligt sensitiv, men der er også gode ting ved det, og det vil jeg gerne give videre. Og ved at kigge nærmere på det har jeg fundet ud af, at det er en fordel at have nogle strategier til at håndtere det, der er besværligt,” siger Ulla Hinge Thomsen. -