Prøv avisen

Vis din teenager tillid

@Fotobyline:– Illustration: Peter M. Jensen.

Fra opdrager til sparringspartner Helt almindelige familier og helt almindelige problemer er i fokus for Familielaboratoriet, der prøver at hjælpe forældre i rollen som opdragere. Det er især teenagerproblemer, der fylder rigtig meget i øjeblikket

Mit barn vil ikke i seng. Mit barn vil ikke afleveres i børnehaven. Mit barn bliver mobbet. Skolen har sagt, at der måske er noget i vejen med mit barn. Min teenagedatter overholder ikke vores aftaler. Mit barn er tavst og indesluttet.

Der er nok at tage fat på i Familielaboratoriet, som daglig modtager henvendelser fra bekymrede forældre. Familielaboratoriet blev oprettet i 2005 af familieterapeuten og forfatteren Jesper Juul i samarbejde med Pernille W. Lauritsen og Louise Huusom, der begge er uddannet som familiecoach. De ville skabe et tilbud til de 85 procent af familierne i Danmark, som har mindre og helt almindelige problemer. Familielaboratoriet er ikke tænkt som en forældreuddannelse, men som et sted hvor man via individuelle samtaler eller seminarer tager fat på de roller og mønstre, der ligger indgroet hos de fleste familier, og som kan skabe dårlige spiraler eller konflikter. For eksempel nytter det ikke noget, at den bekymrede mor til stadighed opfordrer sit indesluttede barn til at gå ud og lege eller hver dag spørger, om der er noget i vejen. Det tærer på barnet og får det kun til at lukke sig endnu mere om sig selv. I stedet bør forældrene acceptere det tavse barn og se og anerkende det, som det er, lyder et af rådene fra Jesper Juul.

Han mener, at forældre i dag står med en kæmpe opgave. De skal finde et lederskab over for deres børn, som ikke krænker børnenes integritet eller går ud over ligeværdigheden i familien. De lever i en tid, hvor børn og unge har en ny status i både familien og samfundet. Samtidig skal de vedligeholde melodien i ægteskabet eller i nye samværsformer. Jesper Juul erkender, at han har den største respekt for de forældre, der tør indrømme, at de er usikre over for den opgave. Han betragter Familielaboratoriet som et sted, hvor man kan opfinde og eksperimentere med hver sin måde at udvikle familien på.

Familielaboratoriet har 30 tilknyttede medarbejdere, som dækker hele landet. Der er tale om psykologer, præster, jordemødre, socialrådgivere, pædagoger, psykiatere, sygeplejersker, familieterapeuter og andre med relevante uddannelser, som har mindst fem års erfaring. De holder seminarer og individuel familierådgivning i hvert sit lokalområde. I København styrer Pernille W. Lauritsen og Louise Huusom butikken.

Vi oplever, at teenagerproblemer fylder rigtig meget i øjeblikket. Der findes en stor mængde litteratur og magasiner om småbørn, men til forældre med børn over 10-12 år er der ikke meget at hente på biblioteker og i boghandler, siger Pernille W. Lauritsen.

Den typiske konflikt i en teenagerfamilie handler om, at forældrene har svært ved at skifte rolle fra at være opdragere til at blive sparringspartnere, altså at gå fra lederskab til jævnbyrdighed, påpeger hun.

Mange forældre tror, at de mister respekten fra deres teenagere ved at slippe noget af kontrollen over dem. Men faktisk er det sådan, at hvis man viser sin teenager tillid og ikke fastholder ham eller hende i børnerollen, så vinder man den unges respekt. Det er noget, man er nødt til at arbejde med som forælder. Det kommer ikke af sig selv, siger Pernille W. Lauritsen.

Jesper Juul har oplevet, at dialogen mellem forældre og børn i mange familier hører op, efterhånden som børnene vokser op. Nogle vælger at fortsætte med at forsøge at opdrage deres store børn, lang tid efter at opdragelsen er holdt op med at virke. I andre familier skrumper familiefølelsen ind til en praktisk foranstaltning som i et bofællesskab.

Louise Huusom understreger, at Familielaboratoriets fornemste opgave er at ændre de uheldige adfærdsmønstre, familien har.

Det drejer sig ikke om at lave folk om. Vi er, som vi er, og folk skal grundlæggende ikke laves om. Men man kan påpege nogle uheldige handlingsmønstre i familien, og ofte er det ikke ret meget, der skal til for at ændre en dårlig rutine. De fleste kommer med barnet som problem, men som regel bunder problemet i forældrenes tankegang eller handlemønstre. De kan for eksempel være uenige om principperne i opdragelsen. Især fædrene går ind for konsekvens. Har man sagt A, må man også sige B. Mens mødrene er mere fleksible og åbne for at skifte retning undervejs. Det er noget, der kan skabe store problemer i parforholdet. Vi mener, at hvis man ikke giver sig selv lov til at ændre mening ind- imellem, så udvikler man sig ikke, siger hun.

Netop uenighed i opdragelsesmetoder kan være en kilde til frustration hos mange fraskilte forældre. Barnet må måske mere hos moderen end hos faderen. For eksempel se film i tv, som ikke er egnede for børn. Det kan forældrene så diskutere, men Jesper Juul mener, at det kan være en god idé at inddrage barnet og fortælle det, hvorfor man mener, som man gør. Man bør ikke skåne barnet for sine værdier, og lidt større børn vil selv kunne tage stil-ling.

Noget af det, der fylder meget i Familielaboratoriets arbejde, er selvværd. Både hos barnet og hos forældrene. Med selvværd menes selvfølelse. Hvordan man har det med sig selv. Hvordan man hviler i sig selv. I modsætning til selvtillid, der handler om, hvad man kan præstere. Selvværd er relativt nyt som fænomen i den terapeutiske verden. Ifølge Pernille W. Lauritsen og Louise Huusom har forældre aldrig været bedre, end de er i dag.

Tidligere var børn noget, der altid skulle justeres. I dag er børn ligeværdige, men dermed ikke sagt, at det er lettere at være familie. Det er sværere, end det nogensinde har været. Alle skal bevare deres integritet og deres selvværd inden for de utallige muligheder og valg, som familien hele tiden stilles over for. Problemer i familien skyldes som regel ikke en enkelt person, men hidrører fra relationerne mellem de enkelte familiemedlemmer. Det er Jesper Juuls erfaring, at så længe de voksnes grænser ikke er absurde eller håbløst urimelige, er der fundamentalt set ikke noget, børn hellere vil end at samarbejde med de voksne.

Et område som ansvarlighed er også ofte på dagsordenen. Hvornår kan børn være ansvarlige for deres egen mad, søvn, lektier og så videre? Hvor meget ansvar kan et barn bære? Kan det helt lille barn være ansvarligt, det vil sige selv styre søvn og kost? Mange forældre overraskes over, hvor meget børn, også helt små børn, selv kan styre.

Personlige værdier er ligeledes et varmt emne i Familielaboratoriet. Hvis man går ind for sund kost, eller hvis man ikke vil lade sig styre af mærkevarer og argumentet "jamen alle de andre har ", så må man gøre op med sig selv, om det er én selv eller de andre børns forældre, der opdrager ens barn.

Endelig er der det svære spørgsmål om konsekvens. Om at kunne sige et helhjertet nej. Og stå ved det? Eller ændre mening overbevist af en udvikling i tider og sæder? Ofte vil faderen køre på reglerne, mens moderen, som tidligere nævnt, er knap så konsekvent. I Familielaboratoriet mener man godt, at børn kan tåle den slags uenigheder mellem far og mor. Det vigtigste er, at forældrene er ægte i deres følelser. Børn kan ikke navigere i et hav af forstillelse, fastslår Pernille W. Lauritsen.

Omkring 1000 forældre og større børn over hele landet har indtil nu været på kursus i Familielaboratoriets regi. Selvom der stadig er en smule berøringsangst over for rådgivning (Er jeg en dårlig forælder, hvis jeg har behov for hjælp?), oplever Louise Huusom og Pernille W. Lauritsen en voksende accept af forældrekurser. Og ikke kun hos mødrene. En tredjedel af kursisterne er mænd, og til den individuelle rådgivning kommer mandlige håndværkere og erhvervsledere og mænd fra andre brancher, der ellers ikke har ry for at snakke følelser. Så mændene er ved at komme på banen, hvad angår familierådgivning, vurderer de to indehavere af Familielaborato-riet.

familieliv@kristeligt-dagblad.dk