Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Voksne undervurderer børns interesse for nyheder

Knap hver tredje 7-12-årige, som havde tændt for fjernsynet klokken 18 i denne uge, valgte at følge studievært Stine Lynghard, som er vært i ”Ultra Nyt”. – Foto: Mathias Aleksander Olsen/DR.

Engang mente idealister, at barndommen skulle være en nyhedsfri zone. I dag er det en utopi, og udfordringen er at guide børnene gennem nyhedsstrømmen

Børn interesserer sig langt mere for nyheder, end voksne tror. Det vurderer flere fagfolk, som forsker i børne- og ungdomskultur.

I denne uge fik danske skolebørn deres egen tv-avis. At dømme efter de første seer-tal vil børn gerne se nyheder målrettet dem.

LÆS OGSÅ: "Man får lidt styr på, hvad der sker i verden"

Hvert tredje barn i alderen 7-12 år, som så tv klokken 18, valgte at se nyhedsprogrammet Ultra Nyt på DR Ultra, som i denne uge tog fat i emner om alt fra skolelukninger over krigen i Syrien til fodboldfænomenet Bendtners spirituskørsel.

Tallet overrasker ikke sociolog Søren Østergaard, Center for Ungdomsstudier. Han har lavet flere undersøgelser om de såkaldte tweens og siger, at mange forældre undervurderer, hvilke spørgsmål deres børn stiller.

Af vores seneste undersøgelse kan vi se, at børn går langt mere op i spørgsmål om forurening, naturen, krop og Gud, end deres forældre tror. Samtidig er tweens i dag markant mere optaget af omverdensspørgsmål end i vores sammenlignelige undersøgelse fra 2008. Som tween har man en alder, hvor man ser op til dem, som er lidt ældre og gerne vil prøve at forstå de voksnes verden, siger han.

De 7-12-årige tilhører den såkaldte digitale generation. Hvis der er noget, de vil vide, søger de svar på internettet med samme selvfølge, som ældre generationer tog et opslagsværk ned fra reolen.

Man skal passe på med ikke at undervurdere den her målgruppes nysgerrighed. Børnene er meget på nettet, og derfor er de også vant til nettets nyhedsformidling. Men meget af det, som foregår i nyhedsformidling til voksne, går hen over hovedet på dem. Man må gøre svært tilgængeligt stof forståeligt uden at pakke det ind i tjubang, siger lektor Lotte Nyboe, der forsker i børne- og ungdomskultur ved Syddansk Universitet.

At DR nu sender nyheder til børn, er en del af medieforliget, som blev vedtaget af Folketinget i efteråret. Hidtil har DR haft børnekanalen Ramasjang. Ved medieforliget fik DR penge til at lave to kanaler til børn. Ramasjang er for de yngste, mens DR Ultra er for de lidt større, hvor forligsparterne vedtog, at der skulle være nyhedsudsendelser målrettet børn.

Nyhedsprogrammet produceres af en stab på knap 10 journalister og grafikere i Aarhus og København. Foruden de fire ugentlige nyhedsprogrammer, producerer de løbende nyheder for børn til DR Ultras hjemmeside.

Vores ambition er at give børnene forklaringer, som de måske ikke får i andre nyhedsprogrammer. Samtidig vil vi også gerne præsentere løsningsorienteret journalistik, hvor børn oplever, at de kan handle og træffe aktive valg. Det kan godt være, at børn undrer sig over, hvorfor de skal høre om præsident Chavéz død, men den historie valgte vi, fordi det var den historie, som fyldte meget i det generelle nyhedsbillede den dag. Vores mål er at fortælle historierne nærværende og forståeligt, så børnene ser, hvad der var specielt ved Chavéz, siger Kirstine Vinderskov, kanalredaktør på DR Medier Børn.

En af dem, der har savnet nyheder til børn, er Vera Rosenbeck, som er formand for organisationen Danske Skolelever. Med sine 15 år er hun i dag for gammel til at se nyheder på DR Ultra. Hun husker, hvordan hun som yngre selv havde svært ved at forholde sig til nyheder. I barndomshjemmet ved Roskilde holdt forældrene Information, som Vera Rosenbeck syntes var tyk og uinteressant. Når forældrene ville se TV-Avisen, kæmpede hun ofte for retten til at se underholdning på en anden kanal. Hun oplever, at mange voksne lider af nyheds-snobberi.

Det er et område, hvor der i høj grad er noget, som er rigtigt og forkert. Nyheder bliver præsenteret meget korrekt også på Ultra Nyt. Skal børn og unge se nyheder, skal de formidles i øjenhøjde, så man kan identificere sig. Jeg blev først optaget af nyheder, da jeg var omkring 12 år og engagerede mig i Danske Skoleelever. Så var det krævet, at man læste aviser, fulgte med i nyhederne på tv og lige fik Debatten med på DR2. Jeg interesser mig meget for samfundet, men nogle dage vil jeg altså hellere se Paradise Hotel end TV-Avisen, siger hun.

Professor i psykologi Per Schultz Jørgensen har forsket i barndommen i mere end fire årtier og var engang fortaler for, at barndommen skulle være nyhedsfri zone.

Den holdning er fuldstændig passé, og børn får hældt alt muligt i hovedet, som de samler op alle mulige steder fra. Men når man tager den opgave på sig, må man stille krav til etikken. Børn vil gerne have nyheder, som tager afsæt i noget konkret. Nyhederne skal ikke bare give information, men en kundskab om, hvorfor en ting sker, og bliver dermed en del af en dannelse. Og så er det vigtigt, at man prioriterer nyhederne, så man giver børnene en oplevelse af, at de kan gøre noget ved tingene, så de ikke oplever sig som overtrumfet af verden, men oplever, at de kan handle.