Prøv avisen

Grådighed har taget bolig i danskerne

Bjarne Lenau Henriksen, korshærschef for Kirkens Korshær. -- Foto: Leif Tuxen.

Danskernes grådighed er ved at ødelægge velfærdsstaten, mener korshærschef Bjarne Lenau Henriksen. Sociolog forventer, at egoismen må vige for fællesskabet, når den økonomiske krise for alvor spidser til

Griskheden har ramt Danmark. Selvom økonomien lige nu er på vej ned, lever individualismen i bedste velgående. Alle vil have mere, og der bliver mindre plads til dem, der falder uden for normalitetsbegrebet.

Advarslen til danskerne kommer fra chef for Kirkens Korshær Bjarne Lenau Henriksen, som i 40 år har fulgt samfundets svageste. Han er fortørnet over, hvor snævert et land Danmark er blevet.

Vores samfund er båret af frygt og angst, og det er med til at skabe den situation, vi befinder os i. Vi får afløb for vores frygt ved at bekæmpe dem, vi ved, vi kan besejre: Personer med anden etnisk baggrund, rygerne, de fede og de psykisk syge. Individualismen har for alvor slået igennem, og den får følge af griskheden, som stikker hovedet op overalt, siger Bjarne Lenau Henriksen.

Han mener, at selv samme griskhed medfører, at vi ender med helt at ødelægge det sociale sikkerhedsnet, som ellers har kendetegnet Danmark.

Vi er i fuld gang med at demontere velfærdsstaten. De bedste behandlere i sundhedsvæsnet ryger over i den private sektor, og det betyder selvfølgelig, at de fattigste får en ringere behandling. Det solidariske samfund ændrer sig, og det er det enkelte menneskes frihed, der står højest, siger han.

Samme tendens kommer til udtryk, når danskerne giver et bidrag til nødhjælp eller udfører frivilligt arbejde.

Informationschef i Frelsens Hær, Lars Lydholm, har noteret sig, at vi i dag efterlyser synlige beviser for vores egen generøsitet.

Folk vil gerne sige højt, at de hjælper. De vil gerne have et symbol på deres godhed, og derfor ser vi, at velgørenheds-merchandise (for eksempel gummiarmbånd eller skilte, red.) sælger rigtig godt, siger Lars Lydholm.

Samtidig er han enig med Bjarne Lenau i, at den politik, der bliver ført, på ingen måde gavner de skæve eksistenser.

Den måde, vi indretter vores samfund på, medfører, at vi strammer over for de svageste, men ikke over for de rige. Nogen får kontanthjælpsloft, mens andre får renteloft. Vi favoriserer dem, der har det godt i forvejen, siger Lars Lydholm, som dog også oplever, at folk individuelt er blevet mere gavmilde og mere villige til at give penge til velgørenhed.

Sociologen Emilia van Hauen ser lys forude og regner med, at griskheden vil gå i sig selv igen. Hvor vi i opgangstiderne var meget fokuserede på os selv, vil vi begynde at vende os mod fællesskabet, spår hun.

Vi har kørt den her hårde ekspansion i de seneste år, hvor vi hele tiden har skullet have mere og mere. Det har været hårdt at følge med i. Derfor er en pause meget velkommen. Når der kommer en nedgang i økonomien, bliver vi alle sat i samme båd med de samme problemer. Og det skaber en lettelse, siger hun.

schelde@kristeligt-dagblad.dk

ostrynski@kristeligt-dagblad.dk

-