Varme hænder og kolde kendsgerninger må følges ad

Diakoni og dokumentation modarbejder ikke hinanden, men supplerer hinanden. Den erfaring har man gjort sig i den diakonale organisation Blå Kors

Skal de udsatte have tillid til vores hjælp, skal vi vide, at den virker, skriver Jes Jessen, forskningskonsulent ved Blå Kors. Foto: Colourbox.com.
Skal de udsatte have tillid til vores hjælp, skal vi vide, at den virker, skriver Jes Jessen, forskningskonsulent ved Blå Kors. Foto: Colourbox.com.

I BLÅ KORS DANMARK er vi de seneste år for alvor gået i gang med at arbejde med kvalitetssikring, kvalitetsudvikling, dokumentation og faglighed, såvel på de enkelte enheder som i organisationen som helhed, godt hjulpet på vej af nye funktioner som faglig chef, kvalitetschef og etableringen af en forskningsafdeling.

På den måde er Blå Kors Danmark i god harmoni med tendenserne i den offentlige sektor, hvor der er stærk fokus på evidens, godkendelsesordninger og kvalitetsmodeller. Det er ikke en ny tendens, men en udvikling, der har pågået over de seneste 10-15 år med udgangspunkt i en styringsfilosofi, der har været fremherskende på regeringsniveau gennem lang tid, og som også er den, der ligger bag kommunalreformen.

Der er også modtendenser, der går på, at kravene til dokumentation er gået for langt, og at der er behov for forenkling, større tillid til medarbejderne og mere tid til de varme hænder. Og midt i disse strømninger bliver Blå Kors Danmark indimellem mødt med spørgsmålet: Har I ikke givet køb på jeres værdier? Har I ikke solgt jeres sjæl til det offentlige for at tækkes dem og få kunder på bekostning af menneskeligheden – det man i organisationer, der bygger på et kristent grundlag, kalder diakonien? Er I ikke bare fulgt med strømmen?

Det mener vi ikke, snarere tværtimod! Vi mener, vi følger med tiden, men ikke med strømmen.

Diakonien – at leve næstekærligheden ud i praksis – er den vigtigste vision for Blå Kors Danmark. De mennesker, vi har med at gøre i vores behandlings- og botilbud og i vores væresteder, er nogle af de mest udsatte og sårbare mennesker i vores samfund. Mange af dem har ikke gennem mange år, måske aldrig, mødt kærlighed og omsorg, men kun afvisning, misbrug og kulde. De lever på mange måder skjult og usynligt med manglende selvværd og selvtillid. Blå Kors Danmark vil gerne være med til at synliggøre dem som ligeværdige mennesker, der har brug for hjælp. Det kan vi gøre ved at dokumentere, hvem de er, hvilke behov de har, og hvordan de bliver hjulpet.

BEGREBET DIAKONI har på mange måder været reserveret til kirkelige sammenhænge og er af mange blevet oplevet som noget indforstået og uigennemsigtigt. Vi ønsker at tydeliggøre, hvad diakoni er i praksis – hvilke værdier, holdninger og handlinger der ligger i diakonalt arbejde. Det kan vi blandt andet gøre ved at dokumentere, hvordan vi udøver diakoni i dagligdagen, og hvilke resultater borgerne opnår ved at møde det diakonale arbejde. Vi gør det også for diakoniens egne skyld – det er afgørende for diakoniens fremtid, at diakoners kompetence ikke opleves uklar, men at det tydeliggøres, hvor værdifuld og enestående den egentlig er.

Blå Kors Danmark betragter alle mennesker som unikke, selvstændige, ressourcefyldte individer med krav på selvrespekt og mulighed for at tage ansvar for eget liv. Der er risiko for, at mennesker bliver så meget "pakket ind" i omsorg, at de i virkeligheden mister deres selvstændighed. At fratage mennesker ansvaret for deres eget liv og underminere deres selvrespekt er i virkeligheden et overgreb.

Derfor bruger vi dokumentation til at reflektere over vores egen praksis. For eksempel: Hvad er det vi gør? Hvorfor gør vi det? Hjælper det mennesker til at bruge deres egne ressourcer? Giver vi dem mulighed for at træffe selvstændige valg? For at kunne gøre det, er vi nødt til at beskrive vores praksis og dokumentere resultaterne, så vi kan stille kvalificerede spørgsmål til os selv, lære af det og til stadighed arbejde på at gøre det endnu bedre.

Indsatsernes langsigtede værdi har stort fokus i Blå Kors Danmark. Erfaringerne viser naturligt nok, at der er risiko for tilbagefald efter misbrugsbehandling og efter ophold i omsorgstilbud, og at tilbagefald især opstår i forbindelse med overgang fra et bo- eller behandlingstilbud til eget hjem eller beskæftigelse eller allerede inden behandling, fordi motivationen forsvandt. Undersøgelser dokumenterer både omfang og sammenhæng.

Ved at betragte vores tilbud som en del af et samlet tilbud, kommunerne har ansvaret for, hvor vi i fællesskab bliver bedre til at tage hånd om borgerne i de svære overgange, er vi imidlertid med til at sikre, at de mennesker, der kommer i vores tilbud, fastholder den positive udvikling på længere sigt. Derfor ønsker vi at respektere kommunerne og samtidig sikre, at de respekterer os gennem et tillidsfuldt samarbejde. Alt andet er manglende respekt både for de udsatte brugere og for vores samarbejdspartnere.

SOM ET LED I AT SKABE denne tillid er det nødvendigt, at vi dokumenterer vores arbejde og sikrer, at vi har en høj kvalitet – og at vores kvalitet hele tiden udvikles, i takt med at vi indhenter ny viden.

Det handler også om at kende sin egen begrænsning – et forhold, der bestemt også er i overensstemmelse med vores værdigrundlag. Vi respekterer ikke kun kommunerne, men også andre organisationer, der laver et fantastisk godt stykke arbejde for udsatte og sårbare mennesker i vores samfund. Men vi respekterer ikke institutioner, der ser stort på faglighed og kvalitet og ender med at blive udstillet i medierne, fordi de ikke var villige til at være åbne og reflekterende omkring deres tilbud – med den konsekvens at det bliver til skade for såvel deres brugere som for alle andre seriøse organisationer.

Dokumentation og kvalitetsudvikling er også udtryk for, at vi ønsker at synliggøre den store kompetence, som vores medarbejdere har, og den indsats, de gør. Vi tager ledelse alvorligt, og det gør vi blandt andet ved at give anerkendelse og feedback til vores medarbejdere, ved at inddrage dem og skabe rum for læring og refleksion. Det forudsætter, at vi dokumenterer vores arbejde. Hvilke medarbejdere motiveres i bund og grund af, at de ikke helt ved, om deres arbejde har værdi?

Vi ønsker ikke at lave dokumentation for dokumentationens skyld, men kun i det omfang, det har værdi for vores medarbejdere og brugere. Samtidig med at det giver relevant viden for både vore enheder og kommunerne. Dokumentationer skal klart nok ikke stritte i hver sin retning, men gå op i en højere enhed!

Hermed være også sagt, at der naturligvis er risiko for at havne i en anden grøft, hvor medarbejdere dænges til med krav om dokumentation, der skyldes ønsker om kontrol og styring. Der er bestemt masser af eksempler på, at der bruges oceaner af tid på registreringer, som medarbejdere ikke aner, hvad bruges til, og som muligvis er endt som tykke rapporter, ingen læser. Den grøft ønsker vi ikke at falde i, og derfor er det godt, at såvel egne medarbejdere som folk udefra til stadighed stiller kritiske spørgsmål ved formål og mening med dokumentationen. Ingen dokumentation for dokumentationens skyld. Men så længe vi holder os midt på vejen, ser vi det som en positiv proces at arbejde med dokumentation og kvalitet ud fra og i fuld overensstemmelse med vores værdier – og netop på grund af dem.

Den viden, vi opsamler, og de redskaber, vi anvender i arbejdet med dokumentation og kvalitetsudvikling, lægger vi løbende ud på vores hjemmeside, www.blaakors.dk, således at enhver kan forholde sig til, om vi gør det, som vi siger, vi gør – og vurdere, om vi kan dokumentere dokumentationens berettigelse. Vores erfaring er: Diakoni og dokumentation modarbejder ikke hinanden, men supplerer hinanden. De går fint i spand sammen.

Jes Jessen er forsknings- og innovationskonsulent i Blå Kors Danmark