Ghita Nørby: Det var nærmest en drøm at se julen sejle forbi

Som barn boede skuespiller Ghita Nørby i Nyhavn på 3. sal, hvorfra man kunne se masterne på skibe, der sejlede ind i havnen til jul. De udgør et af hendes stærkeste juleminder

"I min barndom lærte jeg alle salmerne og julesangene udenad, og jeg husker dem endnu til stor undren for mine børnebørn," fortæller skuespiller Ghita Nørby.
"I min barndom lærte jeg alle salmerne og julesangene udenad, og jeg husker dem endnu til stor undren for mine børnebørn," fortæller skuespiller Ghita Nørby. Foto: Jens Henrik Daugaard/ritzau.

Jeg er født i midten af København for 82 år siden. Mit barndomshjem var i Nyhavn 10 på 3. sal, og julen kom til Nyhavn på en ganske særlig måde.

Der sejlede dengang mange skonnerter, altså store træskibe, op i den lille havn, Nyhavn, og lagde til ved den lille kaj.

Men oppe i mit barndomshjem så jeg ikke skibsmaster. Jeg så en række juletræer sejle forbi vores vinduer. Alle skibene havde nemlig juletræer oppe i masterne, og det var nærmest en drøm at se julen sejle forbi. Min barndomsjul var derfor præget af så mange syner og drømme, og min far og mor pyntede stuerne i Nyhavn så smukt, som december måned skred frem.

Der var gran i vinduerne, vi reparerede julestads fra sidste jul, og det var en stor begivenhed, når julekassen kom frem. Den indeholdt alle minderne fra familiens tidligere juletider; blandt andet en lille, gammel kirkefigur, som jeg har endnu. Den var et særligt klenodie. Min far havde skrevet alle datoerne på, hvor mange andre års jul, den havde været med til. Et år kom datoerne på min brors fødsel med og så min egen fødsel.

I dag er det derfor noget ganske særligt, når julekirken kommer frem og bliver sat på mit bord i december måned.

Min barndomsjul var fuld af mystik, musik og "Peters jul." Jeg har stadig den gamle udgave af bogen, som jeg fik, da jeg var tre år. Jeg lærte alle salmerne og julesangene udenad, og jeg husker dem endnu til stor undren for mine børnebørn. Jeg vidste jo ikke dengang, hvilken gave jeg fik gennem alle de traditioner, som min far og mor bare gav videre.

Jeg forsøger at give mine juletanker videre, men jeg ved ikke hvor meget, der forstås, og hvor meget der er sans for i dag. Tiden forandrer sig, og det ser jeg på med stor kærlighed. Så beholder jeg bare mine skønne juleminder og oplevelser dybt i mit hjerte.